Der var danskere i begge semifinaler i både singles og doubles hos pigerne, da B93 var vært for Category 2 Tennis Europe turnering
Da B93 i sidste uge var vært ved Tennis Europe Category 2 U14-turneringen TE B93 2019, var de danske piger totalt dominerende, da de afgørende runder i både single og double blev afviklet.
Danmark fik ellers ikke nogen drømmestart hos pigerne, idet 15 af de danske deltagere blev besejret i 1. kvalrunde, men både Ophelia Mille Ruus og Freja B. Løvbjerg formåede begge at kvalificere sig til hovedturneringen.
Ophelia Mille Ruus vandt i 1. kvalrunde 6-4, 4-6, 6-3 i et tæt internt dansk opgør mod Alberte Kleist Giersløv Jørgensen, hvorefter hun i kvalfinalen vandt 1-6, 6-2, 6-3 over Aleksandra Bernstein (SWE).
Freja B. Løvbjerg vandt først 6-0, 6-4 over Felicia Karmteg (SWE), hvorefter hun i kvalfinalen vandt 6-2, 2-6, 6-1 over Hermine Flaaten (NOR).
Udover Ophelia og Freja var der yderligere 12 danske deltagere i hovedturneringen, hvoraf de 8 vandt i 1. runde (R32), mens både Ophelia og Freja samt Sarafina Olivia Hansen, Sarah Suljadzic, Chilie Alberthe Emelie Jensen, Laura Brunkel og Felicia Damm Nielsen blev besejret af svenskere eller andre udlændinge.
I 1/8-finalen var der et par rent danske opgør, hvor 1. seedede Zoe Du Pasquier Jensen vandt 7-6(4), 6-3, over Dicte Ingildsen, der i R32 vandt 6-2, 5-7, 6-1 over Britt De Groot (NED), og Annelieke Saustrup Steenhuisen vandt 6-3, 6-3 over Frederikke Alberte Pape, der i R32 vandt 6-1, 6-1 over Tilda Hessleryd (SWE).
Emilie Just-Bomholt, der i R32 havde vundet 6-2, 6-3 over Anastasia Pettersson (SWE), tabte på walkover til Josefine Falster (NOR), der i sidste uge var finalist ved U14 Categori 3 turneringen i Oslo.
13-årige Mille Mørk, der vandt 6-4, 6-2 i R32 over Esther Magnusson (SWE), fulgte den 1 år ældre 4. seedede Alice Battesti (FRA) til dørs i 1. sæt, men franskmanden vandt kampen 7-5, 6-1.
Vilma Krebs Hyllested vandt over 3. seedede Anna Karaseva (RUS) med de komfortable cifre 6-2, 6-2, mens 5. seedede Rebecca Munk Mortensen med en smule besvær i 2. sæt vandt 6-2, 7-6(5) over Filipa Knezevic (SWE), der var videre fra kvalifikationen og i 1. runde havde vundet 6-1, 6-0 over Laura Brunkel.
Dermed var der danskere i alle 4 kvartfinaler, og 3 af danskerne kvalificerede sig endvidere til semifinalerne, idet Zoe vandt 6-1, 6-4 over Vaida Matuseviciute (LTU), og Vilma vandt 7-5, 7-5 over Josefine Falster, hvorefter hun vandt 6-4, 6-4 i en ren dansk semifinale mod Zoe.
Rebecca sikrede den tredje danske semifinale plads med de knusende cifre 6-0, 6-0 mod Tilda Larsson (SWE), der var videre fra kvalifikationen, hvorefter hun i R32 vandt 6-0, 6-1 over Felicia Damm Nielsen efterfulgt af sejr på walkover i 1/8-finalen.
4. seedede Alice Battesti stod igen i vejen for en dansk spiller, da hun forhindrede endnu en ren dansk semifinale, idet hun vandt 6-2, 6-0 over Annelieke, men i semifinalen sørgede Rebecca for at stoppe det franske sejrstog, da hun sikrede en ren dansk finale med 6-3, 6-0 over Battesti.
Rebecca fortsatte striben af sikre 2-sæts sejre i finalen, hvor hun vandt 6-2, 6-1 over Vilma.
Tennisavisen har efterfølgende modtaget billedet herunder, hvor Rebecca stolt viser pokalen frem.
Rebecca nøjedes dog ikke med en enkelt pokal, idet hun sammen med Zoe også løb med pokalen i Girls doubles, hvilket var i endnu en ren dansk finale, som Rebecca og Zoe vandt 6-4, 6-2 over Frederikke Alberte Pape og Laura Brunkel.
I begge semifinaler var der danske spillere på begge sider af nettet, da Rebecca og Zoe vandt 6-2, 6-2 over Mille Mørk og hendes svenske makker Edit Cosmo, og i en ren dansk semifinale-gyser vandt Frederikke og Laura 0-6, 6-3, [10-8] over Felicia Damm Nielsen og Annelieke Saustrup Steenhuisen.
Udover det øverste billede, hvor Zoe og Rebecca kysser pokalen, har Tennisavisen modtaget billedet herunder med de 4 finalister.
Mens de danske U14 piger løb med alle præmierne, var ingen af drengene tæt på præmiebordet i hverken single eller double.
Christoffer Thielsen formåede som den eneste af de 8 danske deltagere i kvalifikationen at slippe igennem til hovedturneringen efter sikker sejr over landsmanden Oscar Lundsfryd i 1. kvalrunde og 6-7(4), 6-4, 6-0 i kvalfinalen over 1. seedede Artem Lyapshin (GER).
Christoffer blev derefter – ligesom 5 af de øvrige danske deltagere – besejret i 1. runde af hovedturneringen, hvor 3 af danskerne vandt deres kampe.
Cornelius Alexander Shalmi vandt 6-4, 6-0 over Egor Rybakov (FIN), der havde wildcard.
Oliver Steines måtte bruge 3 sæt, inden han vandt 6-4, 2-6, 6-2 over Samuel Borjesson (SWE), og Yakup Uzunel brugte ligeledes 3 sæt, da han vandt 6-2, 2-6, 6-1 over Albert Widell (SWE).
Alle 3 blev derefter besejret i 1/8-finalen, hvor 3. seedede Petr Brunclik (CZE), der er no. 87 på ranglisten, vandt 6-2, 7-6(7) over Cornelius.
Oliver mødte 7. seedede Otso Martikainen (FIN), der vandt 7-5, 6-1 og 6. seedede Viktor Frydrych (GBR) vandt 6-3, 6-3 over Yakup.
I U14 Boys doubles vandt Alexander Nordal Clausen og Oliver Steines 6-0, 3-6, [11-9] over det svenske par Samuel Borjesson og Victor Tauson, hvorefter de i kvartfinalen mødte 3. seedede Mika Petkovic og Lukas Escher, der vandt 6-4, 6-4.
Ingen af de øvrige danske deltagere i double vandt i 1. runde.
Alle single-resultater for danske deltagere ved turneringen er opdateret under Tennis Europe afsnittet (nederst) i Dagens kampe herunder
Kampe uge 39: Wozniacki i Wuhan på TV2 Sport. Torpegaard atter på livestream
Tennisavisen har ofte opfordret til at fremsende præmie-billeder, når danske spillere markerer sig fornemt i internationale turneringer, og en fornem præstation behøver ikke nødvendigvis at være store resultater i de højeste turnerings-kategorier.
Det vil altid blive betragtet som en fornem præstation, når en spiller opnår resultater, der er udtryk for nye fremskridt i spillerens udvikling, uanset hvilket niveau der er tale om.
Denne opfordring blev – om end med forsinkelse – fulgt, da Tennisavisen modtog nedenstående præmiebilleder, hvor Frederikke Alberte Pape optræder.
På billedet herover ses hun sammen med Laura Brunkel, som hun også 2 gange tidligere har spillet finale sammen med, da de vandt Guld ved Category 3 turneringen i HRT i juni, og Sølv ved Category 3 i Holte i august.
Derudover har Frederikke også vundet Sølv sammen med Emilia Korseth fra Norge ved Tennis Europe turneringen i Birkerød i juni.