Billeder WIKIPEDIA. I samarbejde med Todd Spiker (amerikansk tennisekspert, kommer her en artikelserie i 4. dele. Første del i nedtællingen er fra 50 til 36. Den første gruppe af den endelige “Fab 50” -liste inkluderer en hel del af spillerne, der skinnede lyst pga (for det meste) kun et *kæmpe* resultat, eller hvis store kvalificerende aktiviteter fandt sted enten i den tidlige fase eller i den ellevte time af årtiet. For mange forhindrede den generelle inkonsekvens dem i at stige endnu højere, mens andres alsidighed (fx. Fed Cup-succes og / eller WD / MiX-resultater) for spillere, der ellers måske var blevet udeladt, hvis de kun blev betragtet som en *single* spiller) måske hjalp dem til at slutte et sted højere, end de ellers ville have (eller nogen synes måske, at de *burde*). Lad os se hvad det bliver til. Et par af forkortelserne: WD=Womens double, MD=maindraw, (0-2) 0 sejre 2 tabte.
# 50 – Katarina Srebotnik 38 år, SLO
… d
en slovenske veterans singlekarriere fortsatte ikke i 2010’erne, men hun fortsatte sin dobbelt succes ind i det tredje årti. Hun vandt til sidst sin første slam WD-titel (2011 Wimbledon), efter at hun tidligere var gået 0-4 i sådanne slamfinaler, herunder en runner-up i Paris i 2010. Hun hentede desuden et par mixdouble finaler (’10 RG, ‘ 11 AO) i tre finale optrædener efter at have opnået 3-5 resultat i MX-finalerne i 2000’erne. Hendes fem karriere MX-slams er det femte bedste i Open-æraen. Srebotnik har i karrieren vundet 39 WTA-dobbelttitler ( kun Sania Mirza blandt aktive kvinder er bedre, nu tiåret kommer til sin afslutning), hvor hun hentede tre i 1990’erne og 18 i hver af 2000’erne og 2010’erne – senest 2 i 2018. Hun nåede nr. 1 i dobbelt i 2011, hun har haft fire Top 10 sæsoner i løbet af tiåret og er aktuelt #57 på dobbelt ranglisten
# 49 – Gisela Dulko, ARG
… Australian Open dobbeltmester 2011 (og U.S. MX-finalist), Dulko havde noget af en “monster” -sæson i 2010, før hun sluttede sin karriere i slutningen af 2012. Det år vandt argentineren Premier WD-titler på højt niveau i Miami, Rom og Montreal (og nåede til finalen i Madrid og Wuhan) – alle med Flavia Pennetta – mens hun vandt otte titler (i ti finaler), inklusive WTAF, og nåede nr. 1 i november. Hun vandt sin sidste singletitel i 2011 (endte med 4-4 i finaler i sin karriere, 1-1 i tiåret)
# 48 – Dominika Cibulkova, SVK
… en 2014 finalist i Australian Open og 2016 WTA Finale-mester, Cibulkova overvinder ofte den betydelige størrelsesforskel mellem sig selv og sine modstandere med sin store præcision i slagene. Klatrede op til en karrierebedste som nr. 4 i 2017 og den undertiden lidt ildfulde slovakiske spiller vandt otte titler (i 19 finaler) i løbet af tiåret, mens hun vandt 30 af sine 35 karriere Top 10 sejre, herunder fire over verdens ettere. I 2016 nåede Cibulkova sine seks bedste karrierefinaler (3-3), hvor hun placerede runner-up-resultater i store Premier-turneringer i Madrid og Wuhan, før hun sluttede sin karrieresæson (på trods af en robinrekord på 1-2) med en sejr i WTA Finalernes mesterskabskamp over denne sæsons topspiller, Angelique Kerber. Cibulkova har netop indstillet sin karriere.
# 47 – Vania King / Yaroslava Shvedova, USA / KAZ
… tidligt i tiåret var King / Shvedova en af de mest pålidelige dobbeltduoer. De gik sammen om at vinde U.S. Open og Wimbledon i 2010 og nåede finalen i USA igen et år senere, såvel som i Rom (tabte) og Cincinnati (vandt) den sæson. I single nåede King et par finaler (0-2), mens Shvedova gjorde det en gang (0-1), samtidig med at hun endte i tre slam QF og vandt et “Golden Set” i tredje runde (vinder alle 24 point i et nulsæt ) i slamturneringen Wimbledon i 2012 mod Sara Errani. Kazakchen nåede yderligere tre slam WD-finaler med andre partnere i 2010’erne og havde en Roland Garros MX runnerup finish i 2010. Som et kuriosum så vandt Tine Scheuer et gyldent sæt i en fedcup kamp i 1995 og er en af 5 kvinder der har vundet et sådant sæt.
# 46 – Timea Babos, HUN
… en juniorstjerne i begyndelsen af tiåret (hun vandt tre af fire Junior Doubles Slam i 2010, hvor hun spillede i finalen i alle fire majors) og nåede nr. 2 på pigernes rangliste. Mens hendes singelsucces har været lidt tilfældig, så nåede hun nr. 1 på dobbeltranglisten i 2018, vandt WTAF-titlerne (2017-18 og 19) og to dobbelt-slam (var i finalen i alle fire majors, 2-4), samt nåede et par MX-finaler og gik 2-5 i Premier Mandatory /Premier 5-finaler. Hun tilføjede tre singeltitler på tour-niveau undervejs.
Er den første dobbeltspiller der har vundet 3 WTA finaler siden 1998.
# 45 – Marion Bartoli, FRA
… den uortodokse franske kvinde ramte jackpotten i Wimbledon i 2013, hvor hun drog fordel af en foruroligende fjorten dage for at få fat i hendes eneste slam-titel i hendes anden slamfinale optræden (2007 SW19), derefter spillede hun kun yderligere en håndfuld kampe, inden hun annoncerede indstillingen af sin karriere. Selvom det var en karriere der kom lidt i afdelinger så nåede hun 4 top 16 rangeringer (inklusive nr. 9 i 2011) i løbet af tiåret, hvor hun nåede Roland Garros semi i 2011 og Indian Wells finalen den samme sæson. Alle ti af hendes Top 10-sejre i 2010 kom over tidligere slam-mestre.
# 44 – CoCo Vandeweghe, USA
… Vandeweghe’s årti var præget af manglende konstant spil og skader, der kostede hende chancen for en passende opfølgning af hendes velfortjente succes. Mens hun kun vandt to singletitler i tiåret, fik hun seksten Top 10-sejre og blev i en kort periode en virkelig stjerne. Efter at være blevet kendt i en test kamp mod Maria Sharapova i Wimbledon i 2015, optrådte hun den følgende sæson i to MiX-slam såvel som Indian Wells og Cincinnati WD-finalen (vandt førstnævnte). I 2017 førte hun det amerikanske Fed Cup-hold til sin første titel i 17 år (og blev den første til at gå 8-0 i et enkelt FC-år siden konkurrenceformatet blev etableret i 2005) og nåede et par slam-singelsemifinaler ( AO / US) på vej til en Top 10-sæson (hun er aldrig endt højere end # 37 i noget andet år). I 2018 vandt hun (med Ash Barty) dobbelttitlen i Miami og i U.S. Open, mens hun også hjalp USA med at vende tilbage til endnu en FC-finale. Vandeweghe vandt tretten FC-singler / dobbeltkampe i træk mellem 2015-18.
# 43 – Vera Zvonareva, RUS
… den bedste periode i russernes karriere kom mellem 2008-11. I den tidlige del af dette årti klatrede hun så højt op som nr. 2 (2010) og nåede Wimbledon- og U.S. Open-singlefinalerne samme sæson. Der fulgte en semifinale i Australian Open 2011 , samt en AO WD-sejr med Svetlana Kuznetsova i 2012. Zvonareva nåede 2010-11 Premier finaler i Montreal, Beijing og Tokyo. Større pauser på grund af skader, ægteskab og moderskab bidrog til at begrænsede hende til kun at deltage i otte slam single MD-optrædener mellem 2012-19. Men her midt i 30’erne iscenesatte Zvonareva et comeback i slutningen af dette ti år, hvor hun vandt sine første turneringsniveau titler (tre WD i 2018-19) siden 2012, og fik sin første Top 10 sejr i seks år i 2017, og vendte tilbage til top 100 i 2019.
# 42 – Bianca Andreescu, CAN
… meget af canadierens arbejde i årtiet fandt sted i juniorkonkurrencen, hvor hun vandt Australian Open og Roland Garros pigedobbelt titler i ’17. Her i 2019 præsterede hun en af årets bedste enkelt sæsonpræstationer (selv om hun stort set mangler hele grus- og græsæsonerne, hvor hun var ude med en skulderskade). På trods af hendes problemer med skader, indbragte teenagerens mange kampkvaliteter store Premier sejre i Indian Wells og i hendes hjemby Toronto. Efter hendes skadespause forlængede hun derefter sin række af sejre i sin karrierestart vs. Top 10-spillere til otte kampe i løbet af en periode. Vi så den 19-årige tage US Open med storm (besejrede Serena Williams i slamfinalen med den største aldersforskel i turneringens historie) til at blive den første kanadiske slamchampion og den eneste vinder under 20-der vinder en slamtitel 2010’erne. Selvom hun stadig ikke har spillet sin første *fulde* sæson på WTA-turen, afslutter Andreescu tiåret som en Top 10-spiller, der allerede er set som en af de farligste, med viljestyrke og kræfter i sporten.
# 41 – Alona Ostapenko, LAT
… før andre medlemmer af Generation PDQ (pretty damn quick) vandt slam-titler i den tidlige karriere, var det den 20-årige Ostapenkos spændende Roland Garros mesterskabsløb i 2017, der etablerede den skabelon, der inspirerede til angreb fra unge store vindere i tiårets sidste to sæsoner. Den første lettiske, der nåede top 10 og vandt en major, Ostapenko havde allerede annonceret sig selv som en fremtidig trussel som junior, da hun vandt Wimbledon-pigenetitlen i 2014 og derefter nåede en Premier 5-finale i Doha tidligt i sin prokarriere i 2016 . Men selvom Ostapenkos laserlignende kraftskud ofte var overvældende, blev hendes kampe med at bevare stabilitet og et ofte foruroligende servicespil, vise sig at være hendes akilleshæl efter hendes RG-titel. På trods af en Premier Mandatory finale i Miami (2018) og en semifinale i Wimbledon et par måneder senere, faldt hun til sidst ud af Top 50 i slutningen af 2019, før hun lukkede tiåret med en titel (hendes tredje WTA titel) i Luxembourg. Ostapenko er noteret for ti Top 10-sejre, og sammen med Anastasija Sevastova har hun gjort Letland til en Fed Cup-nation at regne med. Hun nåede i 2019 Wimbledon MX-finalen.
# 40 – Barbora Krejcikova / Katerina Siniakova, CZE / CZE
… en overlegen dobbeltduo som juniorer, tjekkerne vandt titlerne Roland Garros, Wimbledon og US Open i 2013 (mens Krejcikova også var dobbelt RU i Australien), de blev genforenet som et top-toerniveau par sent i tiåret . I 2018 vandt de back-to-back finaler i Paris og London på vej til at overtage første pladsen på ranglisten. De vandt også en stor Premier-titel i Toronto og nåede WTAF-, Miami- og Indian Wells-finalen. Krejcikova hentede AO Mix titlen i 2019.
# 39 – Peng Shuai, CHN
… uden tvivl den mest succesrige kinesiske spiller nogensinde ikke navngivet Li Na. Den alsidige Peng har været en Top 20-spiller i single (på US Open 14 ‘var hun den tredje spiller fra Kina efter Li og Zheng Jie til at nå en slam semifinale) og den # 1-rangerede spiller i double (også 2014). I samarbejde med Hsieh Su-wei vandt Peng et par slam-titler (2013 Wimbledon / 2014 RG) og nåede to WTAF-finaler (gik 1-1 i 2013-14). Seks store Premier-titler på højt niveau, kom sammen med Hsieh, Zheng og Andrea Hlavackova (hun nåede AO 2017-finalen med sidstnævnte). Sammen med hendes 17 dobbelt titler i årtiet kom et par singlegevinster i 2016-17, efter at hun havde droppet sin første seks turneringsfinaler mellem 2006-14.
# 38 – Andrea Hlavackova / Lucie Hradecka, CZE / CZE
… på trods af flere sammenbrud i deres partnerskab, var tjekkerne en af de mest konsekvente vindere af alle dobbeltduoer i 2010’erne. Dobbelt slamchamps (2011 RG, 2013 USA), de nåede fem store finaler, vandt en Premier Mandatory titel og olympisk sølvmedalje i 2012 (og spillede i bronzekampen i 2016), mens de vandt ti WTA dobbelt titler sammen i tiåret. Bortset fra deres pararbejde, var Hradecka en del af fem af Tjekkiets Fed Cup-titler (Hlavackova-2), vandt yderligere to Premiermandatory titler med forskellige partnere, nåede i 2017 US Open WD-finalen (w / NextGen Czech Siniakova), vandt MX ved Roland Garros (2013) og Olympic MX Bronze i 2016. Hun nåede endda fire WTA-finaler i single (skønt hendes 0-4-statistik vokser til at være 0-7 i hendes karriere). I mellemtiden vandt Hlavackova to andre premiermandatory titler og en WTAF-titel med tre forskellige partnere, nåede 2017 AO-dobbeltfinalen (w / Peng) og tog i 2013 MX på Flushing Meadows. Hun nåede også en singlefinale (tabte).
# 37 – Latisha Chan, TPE
… Chan vandt i alt 25 WTA-dobbelt titler i årtiet, vandt 14 med sin søster Hao-Ching (de er nummer to i turnéhistorien bag Williams søstrene med titler, der er vundet af en søster duo) og var i team sammen med Martina Hingis (i hendes Hall of Famers farvel-sæson) i en stjernefuld 2017-sæson, hvor hun nåede titlen som dobbelt nr. 1, og duoen hentede ti titler, inklusive US Open. Chan vandt otte Premier Mandatory og premier 5 titler (6 m / Hingis i 2017 alene), nåede 2015 Australian Open WD-finalen (m/ Zheng Jie) og vandt tre MX-slamtitler sammen med Ivan Dodig i 2018-19.
# 36 – Hsieh Su-wei, TPE
… mens hun var en big-time dobbelt specialist gennem årtiet, udløste Hsiehs nonkonforme, hovedpine-frembringende (for modstanderne) singler baseret på en uortodoks slice, dropskud, lobs og vinkler et gnistrende spil efter hendes 30-års fødselsdag. Hsieh nåede #1 i dobbelt i 2014 og blev den første taiwanske kvinde, der gjorde det, og vandt tre store titler, en WTA-finale og syv Premier Mandatory og premier 5-titler mellem 2013-19. Efter to tidlige WTA-singletitler i 2012 (en sæson senere var hun den første TPE-spiller, der nåede til Top 25), vandt hun en tredje titel seks år senere.Hun vandt alle ti af sine karriere Top 10-sejre i 2017-19 fra 31-33 år. Hsieh tabte i WTAF WD-finalen 2019.
