Af Lars Elvstrøm
Team Danmark har til formål at udvikle dansk eliteidræt på en social og samfundsmæssig forsvarlig måde i samarbejde med bl.a. et specialforbund som Dansk Tennis Forbund og andre relevante samarbejdspartnere. Det skal bl.a. ske ”ved at yde økonomisk støtte” og ”sikre en forsvarlig udvikling af eliteidrætsudøvere fysisk, personligt og socialt”.
Man må spørge sig selv, om det nu også fungerer i praksis?
Traditionelt set har idrættens ledere, medier og politikere altid været tiltrukket af den idé, at eliteidrættens præstationer har indflydelse på en generel idrætslig medlemsfremgang og dermed legitimeret de store beløb, som ofres på eliten. At elite skaber bredde, fremføres hæmningsløst trods den kendsgerning, at fem årtiers undersøgelser af en mulig sammenhæng – fra Kulturministeriets idrætsbetænkninger af ældre dato til alle nyere undersøgelser – dementerer, at en sådan sammenhæng eksisterer.
Et idrætsmiljø som tennis har især været præget af denne ”kyniske naivitet”. Da Caroline Wozniacki kom frem, bed daværende konservative kulturminister Brian Mikkelsen samt tennisformanden for DTF på krogen og glædede sig i fællesskab offentligt til den kommende Caroline-effekt. År senere, da Caroline lå nummer 1 på WTA´s rangliste, ærgrede DTF sig i pressen over den manglende effekt og den fortsatte medlemstilbagegang. Så sent som sidste år beklagede man sig igen over en ”Caroline-historik”, der ”ikke måtte gentage sig”.
Caroline Wozniacki er vokset op i Danmark, hvor hun er flyttet fra tennisklub til tennisklub alt efter, hvor familien kunne få økonomisk støtte til deres projekt. Da hun begyndte at tjene penge, flyttede hun til Monte Carlo, og i dag er Caroline amerikansk gift, bor i USA og kommer ikke til at få nogen betydning for hverken dansk breddetennis eller dansk elitetennis.
Nu er det så Holger Runes tur. Holger Rune er en 16-årig dreng, der har vundet en stor international tennisturnering (French Open) for juniorer, og som i øjeblikket er voldsomt omsværmet af de danske medier. Her konstateres det, at Holger Rune allerede har etableret ”et setup” som en professionel. Han har et agentfirma, han er tilknyttet et tennisakademi i Paris, og han rejser verden rundt. Kenneth Carlsen udtaler som Holgers lokale træner i HIK, at ”for mig at se kan Holger blive verdensetter”. I DTF sammenligner sportschefen ham med Carlsen som tidligere 3´er på juniorlisten og Pless som 1´er, men mener, at Holger Rune er nået lige så langt i en yngre alder. Selv reagerer Holger Rune forudsigeligt med det journalistisk set attraktive og obligatoriske udsagn om, at han vil være verdens bedste, og at han satser på at være i top 100 senest i maj 2021.
Ved at bekendtgøre ambitioner og planer, lokker man sponsorer til projektet. Positive trænerudtalelser kan man altid fremskaffe – fra trænere af et hvilket som helst tennistalent! Alle tennistrænere har den drøm en dag at møde det talent, der kan bringe dem i fokus og om muligt tage dem med ud på touren, hvor det rigtigt sner. Mange trænere vil gøre hvad som helst for at få den drøm opfyldt! I kredsen omkring Holger er rosen uhæmmet, mens omtalen uden for kredsen af interessenter er mere afdæmpet. Således udtaler Kristian Pless som den i mange år eneste danske professionelle tennisspiller, der er kommet ud på ”den anden side” med en videregående uddannelse: ”Det er lidt tidligt at tale om potentialet, for der er langt fra junior- til seniortennis, men han er rigtig godt på vej. Det er bestemt muligt, at vi får endnu en dansk herrespiller i Top 100. Holger er grundlæggende meget professionel og har trænet som en sådan længe. Han gør det, han skal, og har vel trænet fire timer om dagen, siden han var ti år. Det er lidt tidligere, end vi gjorde det dengang.”
Holger Rune er bestemt en talentfuld ung tennisspiller og et spændende projekt – men også med karakter af at være et risikabelt dansk eksperiment. Den hjemlige mediebegejstring er lidt for intens, og man kan frygte, at han reelt er overvurderet. F.eks. spiller nogle af de bedste juniorer i verden seniortennis og deltager ikke i juniorrækkerne. Videre kan der være et stort mentalt og taktisk spring fra junior- til seniortennis, og en højt rangeret junior er ofte set ikke at kunne klare sig som senior – og tilmed blive overhalet af senere udviklede spillere. En 18-årig fyr som Sinner (Italien) spillede få junior turneringer, men ligger nu 78 som senior og vandt sidste års Next Generation ATP turnering. Ligeledes halter også sammenligninger med tidligere danske juniorsucceser. Da Pless lå nr. 1 på juniorranglisten, havde han allerede investeret i at få afsluttet sin folkeskole. På nuværende tidspunkt har Holger i flere år trænet mange timer dagligt og har længe været fysisk moden af sin alder. Han kan muligvis have opbrugt sit udviklingspotentiale og have nået sin grænse? I hvert fald vurderer Kristian Pless videre, ”at Holger er god, men at han ikke rigtig har et våben!”
Imidlertid koster det i første omgang penge at komme ud på den sportslige landevej. Af erfaring ved alle tennistrænere, at tennisforældre generelt synes, at egne små helte fortjener det bedste træningsprogram, de bedste partnere, de bedste trænere og den største økonomiske rejsestøtte, fordi deres børn har et større potentiale end andre børn! Ligeledes kan Holger Runes mor søndag før Jul i Ekstra Bladet ikke forstå, hvorfor DTF ikke gør mere for at støtte deres store talenter, men samtidig betaler udlandsture for ”ungseniorer uden samme, internationale potentiale”! Hun giver udtryk for, at hun vil gøre alt for sin søns tenniskarriere, men at hun godt kunne bruge noget mere økonomisk støtte. Samtidig nævnes i artiklen en række allerede tilknyttede sponsorer samt det faktum, at familien har fået en støtte, hun opfatter som et lån, selv om direktøren for DTF korrigerer: ”Der er ikke tale om et lån. Men det er korrekt, at der er en tilbagebetalingsklausul i vores aftaler med spillerne, som dog kun kommer i spil, hvis den enkelte spiller når et højt seniorniveau.” Det er glædeligt, at tennisforbundet har lært af den ”Caroline-historik”, der ”ikke måtte gentage sig”. Holger Rune har skilt sig ud fra andre danske tennisspillere via sin levevis som professionel med agent, sponsorer og diverse støttekroner, men familien vil alligevel gerne have nogle flere penge!
Det risikable danske eksperiment ligger i, at Holger Rune ikke går i skole, sjældent har været der siden 4. klasse og sandsynligvis aldrig kommer til at opfylde den undervisningspligt, der først bortfalder for alle danske børn ved udgangen af 9. klassetrin. Det er rystende, så mange i lokalmiljøet i klubben HIK, der kender til disse forhold. Hvis Team Danmark samarbejder med DTF, bliver det interessant at høre, hvordan det stemmer overens med institutionens målsætning om at udvikle dansk eliteidræt på en social og samfundsmæssig forsvarlig måde og herunder at samarbejde med uddannelsesinstitutioner? Ligeledes bliver det vanskeligt for Leschly-fonden at støtte den unge tennisspiller ”med ønsket om at skabe hele mennesker”?
I professionel tennis myldrer de unge talenter frem. Men ingen tilsidesætter deres sikkerhedsnet og boglige udvikling som Holger Rune og hans rådgivere. Sidste år i Wimbledon opnåede den 15 årige Gauff (USA) respekt, da hun gik til en netbaseret high school fysikeksamen under turneringen. Føromtalte Sinner er i gang med high school og faderen til Auger-Meliassime (Canada) insisterer på, at han skal tilmeldes en high school. Zverev (Tyskland) har færdiggjort en 10.klasse, Shapovalov (Canada) har bestået sin high school, de Minaur (Australien) har afsluttet sin high school på touren, Fritz (USA) afslutter high school på nettet og Opelka (USA) har også fået sin high school. Selv Tsitsipas (Grækenland) med sin tidlige succes og forældres tennisfortid afsluttede sin high school på nettet hos en amerikansk skole, mens han trænede og spillede tennis. Alle har de åbenbart erkendt fordelen i at have et sikkerhedsnet og en billet til livet efter de 40 samt det, at man selv som tennisspiller har brug for et vist niveau af sproglige, logiske og sociale færdigheder.
Der er voldsomt mange penge at tjene som en af verdens bedste tennisspillere, men opstarten er en stor økonomisk investering, konkurrencen er vanvittig hård, den personlige indsats er enorm, risici er utallige og statistisk set får kun meget få del i en jackpot. Hvis projektet ”tennisspilleren Holger Rune” slår fejl, ser vi først rigtig karakteren af eksperimentet. Uden opfyldelsen af sin undervisningspligt kan han ikke fluks vende tilbage til uddannelsessystemet. I så fald kan han først som 25 årig gå via en forberedende grunduddannelse på en FGU-skole. Det bliver interessant at se, om Team Danmark til den tid kan ”tilvejebringe uddannelsestilbud” til ham eller ”etablere arbejdsmarkedsmæssige og sociale støtteforanstaltninger”, som der står i loven om Team Danmark.
Det må betragtes som et uforståeligt svigt af skole og kommune, at et forløb som Hoger Runes får lov til at passere. Om resten af de involverede parter kan man kun tale om grov udnyttelse af en ung mand. Dansk Tennis Forbund har næppe kunnet undgå at kende til de aktuelle skoleforhold, men har i egen interesse kritikløst bifaldet dem og støttet hans tennis. Sponsorer kan have været uvidende om forholdene, men er som regel kun interesserede i, hvordan de kan få mest spalteplads for deres reklamepenge. Ligeså har de uhæmmede medier kynisk og systematisk brugt drengen som clickbaits og kritikløst fyldt spalterne med historier om en ung mand, der er lokket til med livet som indsats at sætte alt på ét bræt. Efter således at have annonceret, at han gerne vil vinde alle 4 slamtitler, afslørede han en forståelig psykisk sårbarhed og brød grædende sammen for åben skærm, da det mislykkedes for ham i sidste års junior Wimbledon!
Fakta om Lars Hugo Elvstrøm (født 18. februar 1949)
Uddannet som cand.scient. i idræt og har som gymnasie- og HF-lærer undervist i idræt og biologi på Gentofte Studenterkursus og VUC Odense, i sundheds-, natur- og bevægelsesfag på Slagelse Pædagogseminarium, i tennis og bordtennis på Institut for Idræt (Københavns Universitet) samt været ansat som idrætskonsulent i Lokale- og Anlægsfonden. Desuden har Lars undervist på Dansk Tennis Forbund´s forskellige træneruddannelser har jeg i en længere årrække stået for kurser om tennisteknik, mens jeg for Gymnasieskolernes Idrætslærerforening både har afholdt kurser i tennis og ketsjersport.
Som aktiv tennisspiller vandt Lars i perioden 1971-1985 totalt 24 danske mesterskaber i tennis: ni i single, syv i herredouble og otte i mixed double. Deltog i en årrække i landskampe som Nordisk Cup, Kings Cup og Davis Cup samt været både Dansk og Skandinavisk Mester.
Som træner har Lars siden 18 års alderen fungeret i klubber landet over. Som fastansat i Hørsholm-Rungsted Tennisklub fra 1983 til 1994 og på Gentofte Studenterkursus som landets første ”idrætsgymnasium” fra 1984 til 1997. Han har været tilknyttet Institut for Idræt på Københavns Universitet med undervisning i tennis og bordtennis og deltaget i pædagogisk udviklingsarbejde. Hele skalaen fra elite til begyndere har han arbejdet med. I 2007-2008 rejste han på ATP turen med Danmarks 1´er og tidligere juniorverdensmester Kristian Pless. I dag arbejder Lars som træner i Lyngby Tennis Klub.
Desuden har Lars skrevet artikler i bl.a. Tennisavisen og andre relevante udgivelser om tennisteknik med udgangspunkt i en på forlaget KLIM udgivet lærebog i tennisteknik. Her har han samlet en del af den eksisterende forskning til et helhedssyn på tennisteknik og kombineret forskellige fagområder i nye indlæringsøvelser for både elite og motionister.
