Som den eneste udlænding formåede Clara Tauson at forhindre, at semifinalerne i Basel bliver rent schweiziske opgør

Efter de første 3 runder ved 16. Internationalen crossklinik Tennis Open Basel i Schweiz havde Clara Tauson spillet sig videre til 1/8-finalen uden for alvor at være truet undervejs.

Tauson klar til 4. runde i turnering om 30.000 schweiziske franc

7. seedede Clara Tauson fortsatte sejrsrækken, da hun i lørdagens 1/8-finale vandt 6-3, 6-2 over 11. seedede Alice Ramé (FRA), og da alle de øvrige 8 øverst seedede ligeledes vandt deres kampe, blev kvartfinalerne senere på dagen de forudsete opgør efter seedningerne.

Resultaterne af kvartfinalerne blev følgende – med seedning og WTA-rangering i parentes:
(8) (255) Conny Perrin (SUI) vs. (1) (101) Varvara Gracheva (RUS) 6-2, 6-2
(5) (155) Leonie Küng (SUI) vs. (3) (116) Dodin Ocene Violette Josiane (FRA) 6-0, 6-3
(7) (212) Clara Tauson (DEN) vs. (4) (284) Simona Waltert (SUI) 6-3, 6-4
(2) (123) Viktorija Golubic (SUI) vs. (6) (202) Anastasia Komardina (RUS) 6-3, 6-2

Som det fremgår vandt begge de schweiziske spillere Conny Perrin og Leonie Küng uventet sikre sejre over henholdsvis 1. og 3. seedede udlændinge, hvorimod det var mere i overensstemmelse med seedningerne, at 2. seedede Viktorija Golubic vandt over den 6. seedede russer Anastasia Komardia.

Ved seedningen blev foretaget en enkelt afvigelse fra WTA-ranglisten, idet no. 284 Simona Waltert blev seedet 4, selvom alle de øvrige top 8 seedede er højere rangeret, og derfor er det helt i overensstemmelse med rangeringen, at Clara Tauson brød den schweiziske dominans med sejren på 6-3, 6-4, hvorved hun forhindrede at begge semifinale opgør bliver et rent schweizisk anliggende.

Begge semifinaler afvikles lørdag kl. 0930 og selve finalen afvikles samme dag kl. 1300.

Forrige artikelTauson klar til 4. runde i turnering om 30.000 schweiziske franc
Næste artikelLeschly Cup: Jespersen og Holmgren suveræne vindere
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.