Så kom WTA turen på skinner igen selvom det holdt hårdt p.g.a. Corona. Palermo blev første WTA turnering siden marts måned, og det har arrangørerne klaret fint. Begrænsning af tilskuere, håndsprit og ansigtsmasker har været med hele vejen. Der har ikke været træner på banen under kampene – en ting de godt må fortsætte med efter krisen.

Der har været fine og spændende kampe undervejs. En ting der skar igennem var at kvalifikations-spillerne, og de unge har gjort det godt, og er kommet langt i turneringen indtil kræfterne slap op. Således klarede WC Elisabetta COCCIARETTO – 19 år – sig til kvartfinalen, hvor hun løb tør for kræfter. Det var tydeligt at kvalifikationsspillerne havde en fordel af at have spillet flere kampe end de andre i hovedturneringen. Det udlignede sig i kvarfinalen, hvor den sidste tabte.

Dagens finale kom til at stå mellem den 23 årige franske Fiona Ferro og Anett KONTAVEIT fra Estland. Ferros vej til finalen var bl.a. med sejre over 8 seedede Ekaterina ALEXANDROVA (Rus), Sara Errani i kvartfinalen og Camila GIORGI i semifinalen. Bade Errani og Giorgi var med i nogle af de bedste kampe i denne turnering. Fjerde seedede 24 årige Anett KONTAVEITs vej gik bl.a. over Laura SIEGEMUND (GER), [WC] Elisabetta COCCIARETTO i kvartfinalen og første seedede Petra Martic i semifinalen.
Begge spillere har vundet 1 WTA titel og begge har et solidt grundspil de stort set holder igennem kampene. Hvordan gik det så? Det blev den velspillende Fiona Ferro der trak det længste strå i en velspillet finale. 6-2, 7-5.

Første sæt viste en Ferro, der var på fra start. Brød Kontaveit i første parti og vandt med besvær sit parti 2-0. I det hele taget udfordrede de to spillere hinanden med fantastisk spil på linjerne både fra forhånd og baghånd. Specielt Ferro havde en virkelig farlig forhånd kampen igennem. De fulgtes til 4-2, hvor Ferro igen brød Kontaveit. Ferro holdt sin serv og afgjorde sættet med endnu en fantastisk forhånd. 6-2.

Hurtig start

Forhåndsduel

Statistik

Andet sæt blev mere jævnbyrdigt med Kontaveit, der kom foran 2-0. Ferro brød tilbage, og så fulgtes spillerne ad til 4-3 til Kontaveit. Indtil da havde publikum set noget af det fineste kontrapil på linjerne af brilliante forhænder og baghænder (sorry). Kontaveit var ikke færdig endnu og brød Ferro til 5-3. I stil med det første break brød Ferro tilbage igen med det samme. Det blev 5-5, hvorefter Ferro brød igen. Hun servede derefter kampen hjem 7-5. Godt stabilt spil afgjorde kampen til Ferro i en kamp med to næsten identiske spillemåder. Ferros træning i de sidste par måneder bar frugt – god vind i Prag.

Kontaveit baghånd

3-2-1 fyr

Tålmodighed betaler sig

Ferro vinder fortjent

Ferro lykønskes af Alize Cornet

Kampens statistik

Præmieoverrækkelse

Og pokalen vises

Forrige artikelDH herrer: Fem hold har skilt sig ud
Næste artikelTurneringer uge 33: WTA start fortsat præget af masseafbud
Leif Hørgren Mortensen
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.