Den anden grusturnering efter genåbningen af WTA turen, foregik i Tjekkiets hovedstad Prag. Det var to af turneringens topseedede der mødtes: Verdens #2 Simona Halep (ROU) mod #23 Elise Mertens (BEL). De havde mødt hinanden 4 gange før med en 3-1 fordel til Halep. Halep spillede sin første turnering siden februar, og det var tydeligt at se, at hun skulle finde sig en spillemåde igen. Hun startede med 2 hårde tresættere mod Hercog og Krejcikova, og hun imponerede der med en utrolig fightervilje. Mertens havde også en hård start i en tresætter mod Paolini, før hun udraderede Giorgi. Havde en god kamp mod den “genfødte” Bouchard. Så begge spillere havde spillet sig frem til et godt niveau inden dagens finale. Ijje nogen stor finale, men set i pandemiens skygge var den ok. Spillerne har ikke spillet kamp i 5-6 måneder (Mertens røg ud i første runde i Palermo), så der var rust på de finere detaljer. Halep var den mest aggressive og det fik betydning for sejren der lød på 6-2, 7-5.

Første sæt blev præget af upræcist spil, der gav breaks på nogle uventede tidspunkter. Mertens startede bedst – holdt sin serv og udnyttede Haleps fejl og brød til 2-0. Halep fik efterfølgende 3 breakmuligheder, da Mertens ikke spillede godt i sit parti. Det blev 2-3, 3-2 til 4-2, hvor der kom et par gode partier med kamp om pointene. Halep trak det længste strå og vandt de sidste to partier i sættet – 6-2.

Mertens baghånd

Halep vinder 6 point i træk

Statistik første sæt

Andet sæt blev lidt bedre men stadig med overraskende spilforløb og breaks. 2 breaks og så stod der 2-2. Egentligt jævnbyrdig men så fejlede Mertens med 3 server og 0-40 og en dobbeltfejl 3-2 til Halep. De følges ad til 4-3, hvor Halep skal serve. Igen kommer serveren bagud 0-40, og Halep må se Mertens bryde tilbage. Haleps snakke med sig selv var hyppige i andet sæt, og hun var bestemt ikke glad for sit spil. De fulgtes ad til 5-5, hvor Mertens igen taber 3 server og 0-40. Halep bryder en sidste gang og holder sin serv til slutresultatet 7-5. Halep melder ud i morgen, om hun tager til US Open. Mit råd er at blive og koncentrere sig om French Open, der også foregår på grus. Nå men tillykke med titel nr. 21.

Finder målet

Halep rykker frem

Halep tager sæt og kamp

Kampens statistik

Halep med trofæet

Forrige artikelTurneringer uge 34: Omsider rangliste-point på spil for danske talenter. Toptennis i New York sidst på ugen
Næste artikelRang- og Entrylister uge 34->: Clara Tauson skifter W25 Alkmaar ud med WTA 125K i Prag
Leif Hørgren Mortensen
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.