De indledende runder er færdigspillet - nu venter kvartfinalerne. Meget er sket i løbet af den første uge. Men den helt store overskrift må siges at være diskvalifikationen af Novak Djokovic.

Hvad er der sket i ugens løb?

Det altoverskyggende, hvad angår topoverskrifter i ugens løb må tilskrives diskvalifikationen af Novak Djokovic.

Søndag aften skete noget, som kun er sket 5 gange tidligere i “open era” – nemlig en diskvalifikation ved en Grand Slam. Sidst det skete var i 2000, hvor Stefan Koubek, blev diskvalificeret ved French Open.

Da Djokovic blev brudt til stillingen 5-6 i 1. sæt, sendte verdensetteren et raseriskud afsted. Uheldigvis for den ellers altid rutinerede serber, ramte bolden en linjedommer på sin vej – og sendte hende i gulvet.

Efterfølgende var der stor uvished, hvad der skulle ske. Men efter længere tids overvejelser og flere diskussioner imellem Djokovic og supervisor, blev afgørelsen truffet – serberen blev diskvaliseret og er dermed ude af dette års US Open.

Djokovic har dog efterfølgende lagt sig fladt ned og udtalt følgende.

“As for the disqualification, I need to go back within and work on my disappointment and turn this all into a lesson for my growth and evolution as a player and human being. I apologize to the US Open tournament and everyone associated for my behaviour.”

Ugens helt store positive overraskelse må tilskrives den unge kroat, Borna Coric. Lørdag nat skete dette års hidtil største overraskelse, hvis der ses bort fra diskvalifikationen af Djokovic.

Coric slog nemlig én af de helt store forhåndsfavoritter ud, efter at have reddet 6 matchbolde undervejs. Efter 4 1/2 times tennis, kunne Coric glæde sig over sejren med de vilde cifre 6-7 6-4 4-6 7-5 7-6. Og dermed var dette års 4. seedet ude af US Open.

Coric som stadigvæk er at finde i turneringen, han spiller sin hidtil første Grand Slam kvartfinale i aften – her venter en anden ung komet, Alexander Zverev – som ligeledes står i sin første US Open kvartfinale.

Medvedev som ny favorit?

Hvem skal tilskrives den nye favoritrolle efter verdenetterens fald? Medvedev, Thiem eller Zverev? Det spørgsmål stiller mange sikkert sig selv.

De 4 kvartfinaler hedder således: Carreno-Busta-Shapovalov, Coric-Zverev, Rublev-Medvedev, De Minaur-Thiem. Dette års nye Grand Slam vinder kunne meget nemt blive Thiem, Medvedev eller Zverev.

Disse tre er ligeledes de højest tilbageværende seedede. Alexander Zverev, som tidligere har været meget svingende i sine resultater har en gylden chance, for at spille sig i sin første Grand Slam finale – og er også min favorit til at vinde den øverste halvdel – Djokovic, som tidligere måtte tilskrives den favoritværdighed.

Anderledes sværere er det at spå om, hvem, som vinder den nederste halvdel – og dermed bliver den anden finalist. Der venter med al sandsynelighed, et klasseopgør uden lige i semifinalen imellem Medvedev-Thiem.

Både Medvedev og Thiem er favoritter til at vinde deres respektive kvartfinaler, og derfor kan et opgør mellem disse to meget nemt være i sigte. Og et opgør mellem disse to duellanter kunne nemt ende i et drama uden lige.

Men dette års US Open må siges, at være den mest åbne Grand Slam i mange år. Grundet den manglende deltagelse af Nadal og Federer, samt diskvalifikationen af Djokovic. Diverse spiludbydere har også nøsten dødt løb på favoritfronten, ligeledes har de Thiem, Medvedev og Zverev som favoritter.

En ting er dog sikkert, vi får en ny Grand Slam vinder for første gang siden 2014 – som netop også var ved US Open, dengang vandt kroaten Marin Cilic.

 

Forrige artikelReserven sikrede KB mesterskabet
Næste artikelKæmpe galleri: 356 billeder fra DH Medaljespillet
Oliver Gunvald
Oliver er 21 år gammel og har spillet tennis lige siden barnsben. Han har altid elsket at følge tennissporten. Særligt ATP-touren, men de mindre Challenger og Future-turneringer har bestemt også noget på sig - og det hele bliver lidt sjovere med dansk deltagelse.