Rusland bliver nr. 2 i rækken, til at kunne lade sig hædre som vindere af ATP Cup. 
De overtager tronen fra serberne, som vandt sidste års udgave af ATP Cup, der også var den 1. af sin slags. 

Dette års ATP Cup, blev som så meget andet det sidste års tid, påvirket af COVID-19.

Det betød blandt andet, at der kun stillede 12 nationer til start i år, hvor der til sammenligning sidste år var 24 nationer. Sidste år var der 6 puljer á 4 nationer, hvor der i år kun var 4 puljer á 4 hold.

Herefter gik den bedste nation fra hver gruppe videre til semifinalen og evt. finale.

Det var tydeligt at eventet manglede lidt af den nerve og intensitet, som turneringen havde sidste år. Det er selvfølgelig i kraft af, at der ikke blev lukket i nærheden af samme mængde publikummer ind i år.

Jeg manglede i hvert fald noget i år, sammenlignet med sidste års ATP Cup. Sidste års ATP Cup havde alt, hvad en vellykket turnering skal have. Manglen på tilskuere kommer også særligt til udtryk, når spillerne ikke kun repræsenterer dem selv, men når de derimod også repræsenterer deres land.

Den gnist, nerve i spillet og stoltheden ved at repræsenterer deres land, kommer ikke på samme måde til udtryk, når der ikke er et publikum tilstede. Men ikke dermed sagt, at dette års ATP Cup ikke betød noget for spillerne – det var tydeligt at se, at det gjorde.

Gruppespillet

I dette års ATP Cup stillede 12 nationer som sagt til start. De 12 lande blev inddelt i 4 puljer.

Gruppe A:Tyskland, Serbien og Canada

Gruppe B: Spanien, Grækenland og Australien

Gruppe C: Italien, Frankrig og Østrig

Gruppe D: Rusland, Argentina og Japan

I gruppe A viste Tyskland og Serbien sig, som de to stærkeste hold. De skulle derfor afgøre det hele i en intern dyst om 1. pladsen, og kampen om videre avancement til semifinalen.

Netop gruppefinalen mellem Serbien og Tyskland, viste sig måske og være turneringens mest drabelige match.

I 2. singlen stod serberen, Dusan Lajovic over for tyskeren, Jan-Lennard Struff. Her vandt serberen overraskende 1. sæt med 6-3. Herefter steppede tyskeren op, og Struff trak sig sejrsrigt ud af opgøret med cifrene 3-6, 6-3 og 6-4.

I 1. singlen stod den serbiske verdensetter, Novak Djokovic over for tyskeren, Alexander Zverev. Det skulle vise sig, at blive noget af en dyst. Serberen viste sig dog for stærk, selvom tyskeren vandt 1. sæt i en tie-break. Djokociv vandt opgøret med cifrene 6-7, 6-2 og 7-5.

Derfor skulle det hele afgøres i én afgørende double. Her var der kun én enkelt udskiftning fra singlerne. Serberne valgte af stille op med doublespecialisten, Nicola Cacic, som tidligere på året dannede par med vores egen doublespecialist, Frederik Løchte Nielsen.

Her skulle der for 3. gang et afgørende sæt til, for at afgøre kampen og dramaet om, hvem, som sikrede sig én plads til semifinalen. Her trak Struff/Zverev det længste strå, de vandt med cifrene 7-6, 5-7, 10-7 og bookede dermed deres og Tysklands plads i semifinalen.

Helt så spændende blev det aldrig i nogle af de andre puljer. Spanien slog Australien med 3-0.

Og da Australien efterfælgende slog Grækenland, skulle Spanien blot bruge en enkelt sejre i mod Grækenland for at booke deres billet i semifinalen, den sejre stod Pablo Carreno-Busta for.

Spanien endte dog med at tabe den samlede holdkamp, da Tsitsipas slog Bautista Agut og Spanien måtte trække sig kort inde i den afgørende double.

I gruppe D viste Italien sig skræmmende stærke, hvor kun en rusten Fognini tabte sin 1. kamp til Denis Novak fra Østrig. Det blev dog til endnu et nederlag for Italien, de tabte doublekampen i mod Frankrig, men en kamp som ikke betød noget for dem.

I Gruppe C tabte Rusland ikke en eneste single, og kunne derfor også spare både Daniil Medvedev og Andrey Rubelv. Det betød, at de sendte reserverne i spil, Rublev var dog en del af konstellationen i én af kampene. Men dette gjorde ingen forskel, Rusland tabte begge deres doubler, men var sikkert videre til semifinalen.

Semifinalerne

I de to seminaler stod henholdsvis Italien-Spanien og Tyskland-Rusland overfor hinanden.

I det 1. opgør i mellem Italien-Spanien, skulle Fognini op i mod Carreno-Busta. Her vandt Fabio Fognini noget overraskende 6-2, 1-6, 6-4 og dermed var alt presset på Bautista Aguts skuldre.

Han skulle op i mod den storspillende, Matteo Berretini, der hidtil ikke havde tabt en kamp i turneringen.

Bautista kunne ikke stå for presset, han måtte se sig slået med cifrene 3-6 5-7 og dermed havde Italien højest overraskende, sikret sig en plads ved dette års ATP Cup finale.

I den anden semifinales 1. kamp, skulle Struff op i mod Rublev – begge spillere havde hidtil vundet begge deres singler i gruppespillet. Det skulle også vise sig, at blive en tæt kamp. Struff vandt overraskende 1. sæt 6-3, men derefter fandt russeren storspillet frem og vandt 3-6, 6-2 6-1.

Og dermed var alt presset på Tysklands 1. single, Alexander Zverev, som skulle op i mod den bundsolide Daniil Medvedev. Zverev, som allerede havde været ude i adskillige gyserkampe, og denne gang blev ingen undtagelse. De to første sæt blev ligeligt fordelt med cifrene 6-3. Men på de vigtige bolde i 3. og afgørende sæt var russeren for stærk, og vandt med 7-5 i 3. sæt.

Finalen

Dermed var de to finalister fundet. Det hele skulle afgøres i mellem Italien-Rusland.

Rusland gik ind som storfavoritter til begge singler. 1. kamp stod i mellem Fognini-Rublev.

Rublev knuste den rutinerede Italiener, synder og sammen med cifrene 6-1, 6-2. Dermed var Rusland kun én sejre fra at kunne lade sig hædre.

Og russernes overlegenhed i single ved dette års ATP Cup, kom igen til udtryk i finalens 2. kamp. Her vandt Daniil Medvedev over Matteo Berretini med cifrene 6-4, 6-2. Berrettini, som ellers ikke havde tabt ét sæt før dagens opgør, kunne intet stille op i mod Medvedev.

Rusland ender med at være ubesejret i single, de vinder altså 8/8 singler. Og dermed fuldt fortjent, at Rusland er dette års ATP Cup-vindere. Det bliver spændende at følge Rublev og Medvedev, når Australian Open bliver skudt i gang i morgen.