Egedal tagservice Aps vil understøtte Yakup Uzunel's udvikling med tilskud til træningsophold og turneringer i udlandet

Yakup Uzunel har en ambition om at spille Junior Grand Slam, og Egedal tagservice Aps vil gerne  hjælpe ham på vej, og derfor har firmaet indgået en sponsoraftale med det 15-årige tennis-talent.

Tennisavisen har modtaget nedenstående om aftalen.

Egedal tagservice ApS har valgt at støtte Yakup Uzunel økonomisk.

Aftalen skal være med til at understøtte Yakup Uzunel´s udvikling. Sponsoratet vil betyde, at Yakup kan komme ud og spille flere turneringer og desuden at han kan deltage i træningsophold i udlandet.

Sponsoratet vil sikre bedre trænings-betingelser og vil forhåbentlig gøre Yakup´s drøm til virkelighed at spille på højeste niveau internationalt.

Yakup ligger på nuværende tidspunkt nr. 757 på ITF junior listen. Planen er at han skal være blandt 150 ved udgangen af 2022, således at han kan deltage Junior Grandslams.

Yakup Uzunel er megastolt af at Egedal Tagservice ApS bliver en del af hans fremtidige tennisplaner

Yakup Uzunel
Foto: Privat

I Tennisavisens daglige opdateringer fra internationale turneringer kan det konstateres, at Yakup – trods udfordringer som følge af corona-situationen – er villig til at rejse ud til fjerne egne i Verden for at optjene point til ITFs junior-rangliste.

I slutningen af 2020 deltog Yakup i 2 Grade 5 turneringer i Harara i Zimbabwe, hvor han i begge turneringer nåede kvartfinalen i single, og i starten af februar gik turen til Islamabad i Pakistan, hvor Yakup ligeledes nåede kvartfinalen i 2 turneringer i træk.

Med de 4 kvartfinaler har  Yakup optjent 20 point til ranglisten, hvor han desuden har optjent point i double for en finaleplads, en semifinale og kvartfinale, hvorved han foreløbig har optjent 25,5 point, som på den seneste rangliste rækker til en placering som no. 764.

Efter disse første skridt opad ranglisten er Yakup klar til igen at drage ud i Verden og præsentere sin sponsor i bestræbelserne på at indfri ambitionerne om Grand Slam deltagelse.

Yakup Uzunel
Foto: Privat

 

Forrige artikelTurneringer uge 8: WTA slutter “down under” – ATP fortsætter i Singapore, Argentina og Frankrig
Næste artikelATP Buenos Aires: Argentina Open bekræfter officielt wild card til Holger Rune
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.