Holger Rune kunne efter sidste uges ATP succes ikke finde de samme takter, som krævedes for at gentage sejren over Sebastian Baez

Da 17-årige Holger Vitus Nødskov Rune for en uge siden vandt sin første ATP sejr i Santiago, foldede han hele sit repertoire ud for øjnene af seerne på TV 2 Sport X.
Inden kampen for en uge siden var 20-årige Sebastian Baez (ARG) oplagt favorit hos odds-sætterne, men i stedet sikrede Holger efter sprudlende spil en overbevisende sejr 6-3, 6-2.
Billedet herover er fra ATP 250 opgøret.

ATP Santiago: Holger Rune træder ind på ATP scenen med maner

Da lodtrækningen til denne uges ATP Challenger, som ligeledes afvikles i Santiago, skulle Holger igen møde Sebastian Biaz i 1. runde, og bookmakerne havde som følge af sidste uges resultat ændret odds med Holger som svag favorit.

Turneringen afvikles på et anlæg i 800 meters højde, hvilket er et par hundrede meter lavere end i sidste uge, og banerne viste sig at være væsentligt tungere efter støvregn.

Der er næppe tvivl om, at de 3 opslidende 3-sætskampe i kvalifikationen til ATP turneringen og efterfølgende 3 kampe i hovedturneringen har tæret på de mentale resurser i en sådan grad, at der kunne være en risiko for, at Holger ikke kunne mobilisere samme mentale energi som i det første møde mod Sebastian Biaz, der til gengæld var opsat på at få revanche.

Baez kom bedst fra start, da Holger blev brudt i sit første serveparti, hvor han ganske vist afværgede break-muligheder ved 15-40, og han havde efterfølgende selv 2 fordele, inden Baez brød serven i 3. forsøg.
Efter at begge derefter holdt serv havde Holger i kampens længste parti hele 6 muligheder for at bryde tilbage, men da Holger ikke formåede at udnytte mulighederne, holdt Baez serv på sin 5. fordel til 3-1, og da Holger derefter selv blev brudt til 1-4, kunne Baez sikkert køre sættet hjem 6-2.

Holger manglede skarpheden fra den første kamp, og hans fejlprocent var usædvanlig høj, og flere forsøg på stopbolde og netfremstød endte med point til Baez.

I starten af 2. sæt lykkedes en stopbold dog til 30-0, og Holger indledte med at holde serv og bryde sin modstander til 2-0 føring, men igen bidrog et par mislykkede stopbolde til, at Baez fik mulighed for at bryde tilbage.
Dog afværgede Holger break-muligheder ved 0-40 samt endnu en mulighed, men i 5. forsøg brød Baez tilbage, hvorefter begge holdt serv frem til 3-3.

I det – psykologiske – 7. parti blev Holger atter brudt til 3-4, men han fik straks chancen for at udligne ved 0-40, og selvom Baez afværgede alle 3 muligheder og senere en 4. mulighed, lykkedes det alligevel Holger at udligne til 4-4.

Baez brød derefter Holgers serv endnu en gang efter dobbeltfejl og en longline baghånd en anelse udenfor efterfulgt at en argentinsk vinder til 5-4, hvorefter Baez i sikker stil servede sejren i hus 6-2, 6-4 efter en kamp, hvor Holger tydeligvis manglede samme kampgejst som i sidste uge, hvor batterierne blev kørt helt flade og måske derfor ikke kunne nå at blive ladet helt op igen.

Kampen kan genses herunder

Holger har nu 2 uger til igen at lade op til næste opgave, som bliver ATP Challenger AnyTech365 Andalucia Open i Marbella, hvor Holger har wildcard til hovedturneringen, der starter 29. marts.

Holger Rune får igen wildcard til ATP Challenger i Marbella

 

 

Forrige artikelDH finale: KB leverede overraskelsen
Næste artikelWTA500 Skt.Petersborg 2021: Daria Kasatkina for stor en mundfuld for Tauson
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.