Clara Tauson nåede i dag endnu en milepæl i sin tennishistorie – adgang til sin første WTA500 turnering. Efter triumfen i WTA250 turneringen i Lyon fortsatte Clara til Skt.Petersborg for at deltage i denne forårsbebuder på WTA turen. Efter to kvalifikationsrunder skulle hun møde den 8de seedede russer Daria Kasatkina i første runde. På en eller anden måde tror jeg Clara elsker denne slags udfordringer og sætter sig selv op til en sådan kamp rent mentalt. Daria Kasatkina er startet året med en titel i den australske turnering Phillip Island Trophy i Melbourne, og den kom på et tørt sted, da Kasatkina ikke havde vundet nogen turneringer i de foregående 2 år. Efter Australien tog hun til DUbai, hvor hun blev slået ud i første runde. Der var derfor lagt op til en spændende kamp. Den blev til dels spændende. Til dels for havde Tauson ikke haft de mange uprovokerede fejl, havde hun måske trukket sig sejrrigt ud af kampen. Den endte 4-6 6-7 og må siges at være en rimelig god debut i en WTA500 turnering, der er noget at bygge på.

Spillerne på vej

Første sæt startede – traditionen tro – med en noget fejlbehæftet Clara. Hun blev måske en anelse provokeret af Kasatkina til at overpowre sine returbolde, og det siger også lidt om hvor god Kasatkina var i dag. Clara åbnede med at tabe sit serveparti nemt, og svarede så igen med at bryde Kasatkinas serv, men så holdt de gode nyheder også op, da Kasatkina vandt de næste 4 partier. De blev ikke vundet uden en god fight af Clara, men der var for mange fejl, så hendes vindere kunne ikke ophæve virkningen heraf. Tætte partier, der også fik vist i glimt hvorfor Clara Tauson er en af de kommende storspillere på wTA turen. Det lykkedes Clara at få kæmpet sig tilbage til 4-5, men så servede Kasatkina sættet hjem. I slutningen af sættet havde Tauson oppet sit spil meget, men nåede ikke helt i mål.

Statistik første sæt

Andet sæt blev en ny kamp, for der blev der gået til stålet. Lange dueller med fine bolde og fine fejl, der igen var på Tausons side. De første par partier gik til serveren, men så brød Kasatkina til 1-2. Der var derefter en MTO, og det var som om, der var fornyede kræfter i Claras spil, for Clara brød tilbage og spillerne fulgtes ad til 3-3, hvorefter fejlene igen sneg sig ind i serven 3-4. De fulgtes ad til 4-5 og Kasatkina kunne serve kampen hjem – troede hun – men Clara ville det anderledes og brød tilbage. Der kom så et rimeligt dårligt serveparti fra Clara, der igen måtte se sig brudt 5-6. SÅ måtte Kasatkina da kunne serve kampen hjem, men igen viste fighteren sig og Clara brød igen Kasatkina til 6-6 og der måtte en tiebreak til. Det var dog som om kræfterne var sluppet op hos Tauson, og Kasatkina vand tiebreaken 7-0. God kamp trods alle fejlene Clara, du gjorde et stort indtryk på den engelske reporter på WTA TV, og har sikkert fået en masse nye fans omkring i verden – du kan i alt fald være stolt af din indsats.

Kampstatistik

Forrige artikelChallenger Santiago: Baez fik revanche mod Holger Rune uden kampgejst
Næste artikelChallenger Cleveland: Mikael Torpegaard mister mulighed for titelforsvar men beholder point
Leif Hørgren Mortensen
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.