Allerede nu tegner der sig et billede af fem hold som kæmper om slutspilspladserne, og tre hold i den nedre del. Anden runde bød ikke på megen spænding, alle fire kampe blev vundet med klare cifre.

Rundens kampe

KB – HRT 1-5

Det var lidt af en styrkedemonstration HRT leverede da, holdet på udebane i torsdagens TV-kamp besejrede KB, et af de hold som må formodes at nå slutspillet. HRTs to første singler var totalt dominerende, men på de efterfølgende singler havde KB chancen for at udligne. Karina Ildor gjorde kort proces med sin unge svenske modstander, mens Mai Grage tabte i MTB til den stærke tysker Anna Klassen. KB var også tæt på at hente point i 2. doublen, men igen tog HRT pointet i MTB. Kommer HRT også fremover i den opstilling, så er holdet favorit til mesterskabet. KB må slikke sårene frem til holdets næste kamp mod Århus 1900.

Kampresultater:
1. DS: Rebecca Munk Mortensen – Dea Herdzelas 2-6 1-6
2. DS: Karoline Laursen – Johanne Christine Svendsen 3-6 0-6
3. DS: Mai Grage – Anna Klassen 7-6 4-6 3/10
4. DS: Karina I. Jacobsgaard – Adelissa Kahriman 6-1 6-1
1. DD: Mortensen/Vilma Krebs Hyllested – Herdzelas/Svendssen 2-6 4-6
2. DD: Laursen/Grage – Klassen/Kahriman 6-2 6-7 5/10

Virum – Holte 0-6

Lokalopgøret mellem Virum og Holte blev en noget ensidig affære, for Holte var overlegne på alle pladser og vandt en stensikker sejr. Blot 14 partier lykkedes det hjemmeholdet at få sat på tavlen. Virum ligner en af nedrykkerne, mens Holte kan se den anden vej og holdet må tilskrives gode chancer for at nå slutspillet.

Kampresultater:
1. DS: Anna Tang – Sofia Samavati 0-6 3-6
2. DS: Therese Holst Harboe – Marina Yudanov 0-6 2-6
3. DS: Josefine Rosenfeldt – Cirkeline Lundberg 0-6 0-6
4. DS: Frederikke Uhrskov Støchkel – Laura Brunkel 4-6 0-6
1. DD: Tang/Rosenfeldt – Samavati/Lundberg 2-6 2-6
2. DD: Holst/Støchkel – Yudanov/Brunkel 1-6 0-6

Lyngby – Århus 1900 6-0

Hjemmeholdet var helt dominerende og tog en forventet storsejr mod et Århus-hold som fik afbud fra holdets førstesingle, og det gjorde ikke opgaven nemmere for århusianerne; det havde næppe ændret slutresultatet, men lidt mere jævnbyrdighed havde det nok givet. Århus 1900 kommer til at spille i bunden af divisionen, mens Lyngby ligner et hold der med sikkerhed kan spille med om de sjove pladser i medaljespillet.

Kampresultater:
1. DS: Elena Jamshidi – Cecilie Wiche 6-3 6-2
2. DS: Natacha Schou – Victoria Wiche 6-0 6-1
3. DS: Charlotte Ellegaard – Camilla Søjberg 6-2 6-3
4. DS: Malene Stripp – Astrid Hoppe 6-0 6-0
1. DD: Jamshidi/Schou – C. Wiche/Søjberg 4-6 6-1 10/4
2. DD: Ellegaard/Stripp – V. Wiche/Hoppe 6-1 6-2


Gentofte – Birkerød 6-0

De forsvarende mestre fra Gentofte gav ikke ved døren da Birkerød kom på besøg. Kun i en enkelt kamp skulle der en MTB til for at afgøre, resten af kampene blev vundet klart. Selvom det er tidligt på sæsonen, så synes Gentofte at styre direkte mod slutspillet, mens Birkerød i rundens opstilling skal fokusere på at undgå nedrykning.

Kampresultater:
1. DS: Emilie Francati – Divine Nweke 6-3 6-0
2. DS: Maria Jespersen – Tilde Jagare 6-2 6-1
3. DS: Helena Francati – Sarafina O. Hansen 4-6 6-3 10/3
4. DS: Zoe Du Pasquier Jensen – Elin Isabella Mårtensson 6-3 6-3
1. DD: Francati/Francati – Nweke/Hansen 6-2 6-1
2. DD: Jespersen/Jensen – Jagare/Mårtensson 6-1 6-0

Stillingen i Elitedivisionen:

Gentofte 11 point
HRT 11
Lyngby 10
Holte 9
KB 8
Birkerød 6
Århus 1900 1
Virum 0

Forrige artikelHRT er klar favorit mod KB
Næste artikelGentofte vandt en klar sejr i lokalopgøret
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.