I weekenden holdt Tennis Europe generalforsamling, og her skulle der vælges ny formand og bestyrelse. Hvert tredje år vælges formand og bestyrelse, og de valgte medlemmer ved weekendens generalforsamling sidder således til 2024.
Der var tre kandidater, Ivo Kaderka fra Tjekkiet, Francois Knaff fra Luxemborg og Dansk Tennis Forbunds formand, Henrik Thorsøe Pedersen.
Knaff blev sorteret fra i første valgrunde, og i den sidste runde fik Kaderka 55 stemmer mod Thorsøes 33; dermed er Kaderka ny formand for Tennis Europe.
Efterfølgende stillede Thorsøe også op til bestyrelsen, men blandt 21 kandidater opnåede Henrik desværre ikke valg til en af de otte pladser; Kaderka er det niende medlem i bestyrelsen.