6. runde gav ikke megen afklaring om slutspilspladser og nedrykning, bortset fra at Århus 1900 er tvangsnedrykket og tager den ene nedrykningsplads. I toppen af rækken troner KB og den placering ændres der nok ikke på efter holdets sidste opgør mod Lyngby på lørdag. Gentofte er ligeså sikker toer i rækken og HRT må også være sikker på slutspilsdeltagelse, medmindre holdt taber stort til Virum, samtidig med at både Lyngby og HIK vinder mod de to tophold.
Birkerød eller Virum følger med Århus 1900 ud. Lige nu har Birkerød et points forspring, men holdet har ikke flere kamp at score point i, og kan nu blot afvente resultatet af Virums kamp mod HRT. Vinder Virum en kamp i opgøret, så rykker Birkerød ud.

Stillingen i Elitedivisionen

KB 37
Gentofte 34
HRT 25
HIK 23
Lyngby 23
Birkerød 17 (7 kampe)
Vi/So 16
Århus 1900 0 (tvangsnedrykket)

Lørdagens kampe:

KB – HRT 5-1

Selvom HRT havde hentet udenlandsk forstærkning, så var der aldrig tvivl om kampens udfald, for hjemmeholdet satte sig på kampen fra starten. En samlet sejr på 5-1 betyder at KB indtager førstepladsen i rækken inden sidste runde, og kan den fastholdes efter 7. runde så vælger KB semifinalemodstander i slutspillet; også HRT bør være sikker på slutspillet.

Resultater:
1. DS: Rebecca Munk Mortensen – Kajsa Rinaldo Persson 6-3 6-2
2. DS: Vilma Krebs Hyllested – Mille Johanna Mørk 6-2 6-4
3. DS: Karoline Laursen – Philippa Preugschat 2-6 4-6
4. DS: Zoe Du Pasquier Jensen – Ida Hasselbalch 6-4 6-7 10-3
1. DD: Mortensen/Hyllested – Persson/Mørk 6-4 6-2
2. DD: Laursen/Jensen – Preugschat/Hasselbalch 6-2 7-6

Birkerød – HIK 2-4

Birkerød fik to vigtige point med fra opgøret mod HIK, og holder dermed liv i overlevelsesmulighederne. HIK fik fem point ud af opgøret, og det betyder at Hellerup-holdet ligger lige på point med Lyngby inden sidste spillerunde.

Resultater:
1. DS: Sarafina O. Hansen – Martha-Elisa Stemann 6-1 6-2
2. DS: Divine Nweke – Frederikke Pape 3-6 4-6
3. DS: Kathrine Berge – Caroline Dandanell Lindahl 6-3 6-4
4. DS: Ingrid Navarro Rodriguez – Alberte Kleist Jørgensen 2-6 3-6
1. DD: Hansen/Rodriguez – Stemann/Emma V. Håkansson 1-6 1-6
2. DD: Nweke/Berge – Pape/Lindahl 3-6 3-6

Virum/Sorgenfri – Lyngby 2-4

Virum hentede to af de nødvendige tre point i kampen for overlevelse, og holdet var yderst tæt på at sikre sig endnu en sæson i Elitedivisionen, eftersom to kampe blev tabt i MTB med mindst mulige margin. Et noget reservespækket Lyngby-hold holdt liv i slutspilsdrømmene, men der venter en svær kamp mod KB i sidste runde.

Resultater:
1. DS: Sara Børkop – Laura Baagøe Brunkel 6-4 6-4
2. DS: Hannah Winding Mollerup – Ophelia Feline Mille Ruus 6-3 6-1
3. DS: Ingrid Friis Hein – Isil Yurttas 7-5 2-6 8/10
4. DS: Ann-Sofie Hübertz – Daria Giurgiteanu 3-6 0-6
1. DD: Børkop/Mollerup – Brunkel/Giurgiteanu 7-5 4-6 8/10
2. DD: Hein/Hübertz – Ruus/Yurttas 2-6 2-6

Gentofte -Århus 1900 6-0
Kampen blev ikke spillet
Århus 1900’s damehold er af DTF Turnering blevet udelukket fra Elitedivisionen 2021-22 og tvangsnedrykket til 1. division vest i sæsonen 2022-23 som følge af udeblivelse fra en i 5. runde mod HRT.

Sidste runde spilles på lørdag med følgende opgør:

KB – Lyngby
Birkerød – Århus 1900 6-0 (Århus 1900 er tvangsnedrykket)
Gentofte – HIK
Vi/So – HRT

Forrige artikelDavis Cup: 3 misbrugte matchbolde i doublen hindrede muligheden for dansk comeback mod Indien
Næste artikelTurneringer uge 10: Holger Rune forsøger at kvalificere sig til Indian Wells. Clara Tauson direkte til 2. runde
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.