Syvende og sidste runde i grundspillet spilles i morgen lørdag. Gentofte, HRT og KB er i slutspillet, men bliver det Fruens Bøge eller Holte som tager den sidste plads, det ligner en plads til fynboerne. Lyngby og Virum rykker ud medmindre Lyngby leverer et mirakel af en match mod topholdet Gentofte, det sker næppe.
Stillingen i Elitedivisionen efter 6 runder:
Gentofte 36
HRT 30
KB 22
Fruens Bøge 20
Holte 19
HIK 15
Lyngby 14
Virum 12
Gentofte – Lyngby
Kampen spilles lørdag kl. 12.00 på Skolevej 36 Gentofte
Gentofte er ubestridt rækkens tophold, og er storfavoritter mod et Lyngby-hold som næppe kan undgå nedrykning. Lyngby har igen Natacha Schou på holdet, men hun er på en svær opgave mod Emilie Francati. Lyngby skal nok have minimum tre point for at bevare et vist håb for overlevelse i rækken, men det er bare meget svært at se i hvilke kampe de kan hentes. Vi tipper 6-0 til Gentofte
Holdopstillinger:
1. DS: Emilie Francati – Natacha Schou
2. DS: Hannah Viller Møller – Laura Brunkel
3. DS: Frederikke Pape – Ophelia Ruus
4. DS: Augusta Grau Kristensen – Therese Harboe Holst
HIK – Fruens Bøge
Kampen spilles lørdag kl. 12.30 på Hartmannsvej 37 i Hellerup
Begge hold har noget at kæmpe for. Hjemmeholdet skal forsøge at holde Lyngby bag sig i nedrykningskampen, mens Fruens Bøge skal holde Holte bag sig for at sikre sig en plads i slutspillet. Fruens Bøges Anastasia Yakimova plejer at være garant for to point, mens der i de øvrige kampe kan være større spænding. Vi tipper 4-2 til Fruens Bøge.
Holdopstillinger:
1. DS: Martha-Elisa Stemann – Anastasia Yakimova
2. DS: Emma Håkansson – Vanessa Timm
3. DS: Caroline Dandanell Lindahl – Sophia Ragus
4. DS: Alberte Kleist Jørgensen – Victoria Flintholm
Virum-Sorgenfri – KB
Kampen spilles lørdag kl. 13.00 på Boelvej 10 i Virum
Efter sidste runde rykkede KB ind på en slutspilsplads, og det kommer dagens modstander ikke til at ændre på. Virum har kun en teoretisk chance for at undgå nedrykning og det vil kræve en sejr over KB. Det sker ikke, og derfor bliver kampen Virums sidste i Elitedivisionen i denne omgang. Vi tipper 6-0 til KB
Holdopstillinger:
1. DS: Josefine Rosenfeldt – Rebecca Munk Mortensen
2. DS: Anna Tang – Vilma Krebs Hyllested
3. DS: Hannah Mollerup – Karoline Laursen
4. DS: Ingrid Friis Hein – Zoe Du Pasquier Jensen
Holte – HRT
Kampen spilles lørdag kl. 13.00 på Carlsmindevej 26 i Holte
Udeholdet fra HRT har sikret sig en slutspilsplads, og holdets opstilling er da også uden Johanne Svendsen og holdets udenlandske spillere. Stiller Holte med Sofia Samavati, så kan hjemmeholdet kæmpe med om den sidste plads i slutspillet, men det vil kræve en sejr over de forsvarende mestre. Vi tipper 4-3 til HRT
Holdopstillinger:
1. DS: Sofia Samavati* – Mille Mørk
2. DS: Tilda Hessleryd – Mathilde Tranberg
3. DS: Gitte Lotz – Sarah Suljadzic
4. DS: Katrine B. Aaby – Ida Hasselbalch
*Sofia Samavati spiller fredag kvartfinale ved en $25.000 ITF-turnering i Sverige. Vinder hun den kamp, er hun ikke med i holdkampen. I stedet træder Charlotte Ellegaard ind i Holtes opstilling.