Foto: Dansk Tennis Forbund
Danmarks to bedste damehold, Gentofte og HRT, udkæmpede en utrolig spændende og intens finale, selvom alle fire singler havde ret klare vindere. HRT førte 3-1 efter singlerne og skulle nu blot vinde den ene af de to doubler for at forsvare DM-titlen fra sidste år.
Det skulle dog vise sig ikke at være så let, for selvom HRT vandt første sæt i begge doubler, så kom Gentofte stærkt tilbage og tog andet sæt i begge kampe og således skulle de to doubler afgøres i MTB. Her var Gentofte en smule skarpere og med gevinst i begge kampe, så havde Gentofte vendt en 1-3 stilling til 3-3, og kampen skulle nu afgøres i en Golden MTB.
Her blev det så førstedoublen som skulle afgøre, hvem der måtte hæve mesterskabstrofæet, men HRTs førstedouble var anderledes sammensat end før, da Johanne Svendsen nu spillede sammen med HRTs svenske spiller, Kajsa Persson. Det var måske den ændring som betød at HRT vandt den vanvittigt spændende Golden med mindst mulige margin 10-8 og således for andet år kunne juble over guldmedaljerne.
Gentofte – HRT: 3-4
Resultater:
1. DS: Emilie Francati – Johanne Svendsen 5-7, 1-6
2. DS: Hannah Viller Møller– Anna Klassen 6-3, 6-1
3. DS: Maria Jespersen – Kajsa Rinaldo Persson 2-6, 2-6
4. DS: Augusta Grau Kristensen – Mathilde Tranberg 3-6, 5-7
1. DD: Emilie Francati/Helena Francati– Johanne Svendsen/Ida Hasselbalch 3-6, 6-4, 10-5
2. DD: Hannah Viller Møller/Maria Jespersen– Anna Klassen/Kajsa Rinaldo Persson 3-6, 6-3, 10-5
Golden Match Tiebreak: 1. DD: Emilie Francati/Helena Francati – Johanne Svendsen/Kajsa Rinaldo Persson 8-10
KB vandt bronzekampen mod Fruens Bøge med 4-1