Holger har allerede vist os alting i tennis fra topniveau og nedefter.
Og det er måske ikke helt så tilfældigt.
Finalekampen i Sofia mod Marc-Andrea Hüsler fik ikke uventet karakter af servekonkurrence. Der blev dog plads til nogle gode dueller og fine detaljer i spillet. Holger overlod for meget til modstanderen og tøvede på nogle afgørende bolde, det blev dyrt. Men det er jo i sig selv en præstation at nå finalen.
Semifinalen mod Jannik Sinner var en aldeles fremragende kamp, hvor begge viste, hvorfor de regnes for to af de kommende verdenstopspillere.
Det syntes som om, at Holger meget bevidst søgte den rette balance mellem aggressivt og koldblodigt spil. Det lykkedes langt hen ad vejen med de rette løsninger gennemført på højt niveau.
Meget interessant at kunne iagttage, at Holger ser ud til at arbejde med at balancere og docere sit spil. Synd for dem begge at kampen skulle slutte med en skadet Sinner.
Ja, Holger har taget os med på en rejse præget af temmelig forskellige oplevelser af hans indsats på banerne på sin vej opad med stor hast.
Helt indiskutabelt er det, at Holger har gjort det fantastisk med sit kvantespring på ranglisten og en prægtig samling af topspillerskalpe. Men der har også – naturligvis – været perioder og kampe med præstationer på et afvigende kvalitetsniveau.
Disse afvigelser kan der jo være adskillige mere eller mindre forklarlige/forståelige årsager til. Formentlig er det en flerhed af faktorer, der spiller ind.
Årsager kan søges afdækket med en pragmatisk tilgang – som oftest den enkleste – eller man kan granske spillets detaljer i den enkelte kamp for at søge at danne sig en opfattelse af, hvad det er, Holger har gang i.
Ambitionernes indflydelse
Holger er som bekendt meget ambitiøs, har sat sig for at opnå meget høje mål og det meget hurtigt.
Det kan komme til udtryk i, at han presser sit spil til det yderste, forsøger at flytte sin grænser i sine kampe. En modig men også risikabel tilgang. Iøvrigt er både Federer og Nadal citeret for, at det er af afgørende betydning for en topspiller at have modet og evnerne til at implementere udviklingsøvelserne fra træningbanen i regulære kampe, når det går løs for alvor.
Såfremt det er Holgers strategi, kan det medvirke til at forklare, at Holger kan spille drømmetennis, kan udføre fantasislag, kan udspille top ti spillere. Holger kan jo det hele og på meget højt niveau.
Vi så det mod Stefanos Tsitsipas på Roland Garos (75 36 63 64), vi så det mod Alexander Zverev (63 62) i Munchen i maj, hvor Holger jo iøvrigt vandt turneringen.
Tennis på højeste niveau hvor top ti modstandere kom til kort overfor sprudlende spil.
Men at få denne aggressive tilgang til at komme til udtryk i resultater kræver jo især to ting:
At Holger på dagen rammer niveauet.
At modstanderen lader ham spille sit spil.
Når de 2 forudsætninger er opfyldt, spiller Holger på top ti niveau, han er mentalt og fysisk ovenpå.
Men det kan også gå galt, nemlig når Holger ikke rigtigt kan få det til at fungere, når modstanderen ikke vil lade Holger spille sit eget, aggressive spil. Så er der en tendens til, at Holger famler efter løsninger, laver uforståelige fejl, virker af og til træt mentalt og fysisk, taber kampe man kunne mene, han skulle have vundet.
Mod Cameron Norrie spillede Holger godt, tætte kampe både i Cincinnati i august (67(5) 64 46) og i US Open (57 46 16). Han var også godt med mod Casper Ruud på Roland Garros (16 64 67(2) 36). I store dele af nævnte kampe spillede han faktisk lige op med disse topspillere. Men da han ikke kunne sætte sig helt igennem, lignede han en, der løb tør for ideer, der var kørt træt, han tabte de afgørende bolde.
Nu er det lidet problematisk at tabe en velspillet kamp til spillere af den kaliber.
Men Holger har også tabt “uforståeligt” til modstandere på mere beskedent niveau. For eksempel i Metz mod Alexander Bublik (36 75 46). Bublik er en solid spiller, god serv, gode grundslag, hurtig i tanke og handling, træffer sjældent forkerte beslutninger, spiller det spil, han kan. Holger kan det hele på højere niveau, men der kommer de her perioder samt enkeltstående situationer, hvor han bliver ubeslutsom, usikker, vælger forkerte løsninger, laver uforståelige fejl, overlader scenen til modstanderen.
Nu er det er egentligt ikke så væsentligt, om han taber til nogle af denne verdens “Bublikker”, såfremt han tager lærdom med og bygger ind i rutinen, erfaringer som kan medvirke til, at han vinder de store kampe på vejen mod toppen.
Pointen i at bringe disse eksempler er at:
satset stræben mod at indfri de høje ambitioner kan være en medvirkende årsag
til de markante udsving i Holgers præstationer.
Koldblodighed
Imidlertid synes det som om på det seneste, at Holger er ved at komme mere fri at “depressionen” ved ikke altid at kunne spille med den aggressivitet, han gerne vil. Det synes som om han er igang med at udvikle en plan B, at kunne dæmpe sit spil ned fra det meget ambitiøse niveau til et mere koldblodigt, modent niveau. Kontrolleret serv, kontrollerede, velplacerede grundslag, tage et par “sikre” transportslag mere, kun satse når muligheden er god nok, lade modstanderen om at lave fejlene, få styr på situationen.
Friske eksempler fra netop afsluttede turnering i Sofia er:
Mod Ilya Ivashka, 62 57 64. Stærkt 1. sæt, lukkede modstanderen mere ind i 2. sæt men holdt hovedet koldt, spillede sikkert og modent trods begyndende kramper, da kampen skulle afgøres i 3. Sæt.
Mod Sonego, 67 64 63. Godt at se Holger vinde sådan en kamp. En lige kamp, hvor han havde vanskeligheder med at få 1. serven igang, hvilket gav lidt usikkerhed. Det fik han “stille og roligt styr” på efterhånden, som kampen skred frem, hvor han også fik meget bedre returneringer ind og fik sine grundslag på plads.
Måske ikke en sprudlende Holger den dag, men en moden, kontrolleret indsats. Det er også en kvalitet – og en væsentlig en på vejen mod toppen.
Mod Rijthoven 7/6 7/6. En noget svingende præstation, men Holger vandt de afgørende point, hvilket det hele i bund og grund handler om.
Vi har også i andre kampe på det senere set Holger med omtanke og modent spil vende en ret håbløs situation til at vinde kampen, omend det ikke er lykkedes hvergang.
Holger er tydeligvis godt på vej til at blive bedre til at dosere sin energi, styre sin aggressivitet, bruge talent og kræfter på det rette og på det rette tidspunkt, til at bruge sit medførte temperament konstruktivt og til at bevare hovedet koldt, når det er vejen frem.
Hvis – eller rettere når det lykkes for Holger at have såvel en ambitiøs plan A som en koldblodig plan B liggende klar på hylden, og han kan trække på elementer fra begge efter behov, har vi den helstøbte topspiller, en svært overvindelig modstander for enhver inklusive top 10 spillere, som han vil indskrive sig selv iblandt.
Han vil givetvis fortsat skulle lede efter balancen mellem aggressivt og koldblodigt spil, han vil nok fortsat tabe nogle kampe, man kunne mene, han skulle hane vundet, se lidt forkert ud – indtil han har fået elementerne fra plan A og plan B indbygget rutinemæssigt i sit spil, fået dem lagt ned i rygraden.
