I en alder af 41 år valgte Roger Federer at ligge ketsjeren på hylden. Det efter en karriere, der har budt på et utal af sportslige triumfer. Alligevel bliver det i lige så høj grad måden schweizeren udfoldede sig på banen, vi vil huske.
I sommeren 1998 træder Roger Federer ind som en ung teenager, der står foran en af de største udfordringer nogensinde. På hjemmebane i den schweiziske ATP-turnering Gstaad er han med på et Wild Card efter samme sommer at have vundet Wimbledon for drenge i såvel single som double. Der bliver dog ikke delt gaver ud denne dag, da Federer må se sig slået af Lucas Arnold Ker. Senere samme år vinder han sin første ATP-kamp i Toulouse, mens han slutter året af med endnu et Wild Card til ATP-turneringen i Basel. Her taber han igen i første runde til Andre Agassi. Det er turneringen i Basel schweizeren ender ud med at vinde ti år i træk, en turnering han har et helt særligt forhold til. Det var her han som barn selv var bolddreng. Det var her drømmen om en international karriere blev født. Mange havde også gættet på, at det var her han ville tage endegyldig afsked med international tennis, men det blev i stedet ved Laver Cup i London, side om side med en af karrierens helt store rivaler, Rafael Nadal.
At beskrive sejre og nederlag i Roger Federers karriere vil kræve et længere format, end denne avis rækker til. Uden tvivl vil der de kommende år blive udgivet bøger om schweizerens mange store triumfer. Svært er det at sætte spot på, hvilke der er de største. 2003 Wimbledon, den første Grand Slamsejr, vil uden tvivl stå som noget unikt. Omvendt vil 2004 med tre Grand Slamsejre også stå stærkt, da det var det år Roger Federer for alvor tog kontrol over verdensranglistens førsteplads. Samtidig står flere unikke Wimbledontriumfer med finalesejr over Rafael Nadal stærkt i erindringen hos Roger Federer. 2007-udgaven bød på en thriller af fem sæt, der af mange blev kaldt den bedste siden 1980 og samtidig gav schweizeren en delt rekord med Bjørn Borg i form af fem sejre i træk ved Wimbledon. 2008 gav den neutrale tennisentusiast den vel nok bedste Wimbledonfinale nogensinde, da Federer var to point fra sejren og sin sjette triumf i træk i London. Denne gang blev han dog besejret af Rafael Nadal. 2008 bød på Olympisk guld i double i Kina sammen med landsmanden Stanislas Wawrinka. En for Federer stor medalje, da guldmedaljen i OL-single er den eneste store triumf, han aldrig nåede at opnå.
Overvandt generationer
At nævne Roger Federer og Andre Agassi i samme sætning om et møde i 1998 siger noget om, hvilken stabilitet og vedholdenhed schweizeren har haft i sit tennisliv. Andre Agassi lagde ketsjeren på hylden for 16 år siden! Nuvel er de to forskellige generationer, men det er ikke forkert at sige, at Federer har formået at forlænge karrieren markant længere, end mange andre spillere formår i deres aktive karriere. Han har sammen med Novak Djokovic, Rafael Nadal og Andy Murray formået at detronisere en hel generations drøm om triumfer. Tag en spiller som Grigor Dimitrov, der af mange blev betegnet som en ny udgave af Roger Federer. Gang på gang blev han sat til vægs af de fire store, nu kommer en ny generation indenom og overhaler ham. Det blev så at sige aldrig hans tid. Selvom det udefra har været en lang og flot karriere, så føltes det for hovedpersonen selv som en tid, der gik stærkt.
– De sidste 24 år på touren har været et unikt eventyr. Nogle gange føles det som 24 timer, det har været så magisk og jeg tænker, at jeg næsten allerede har levet et helt liv. Jeg har været så heldig, at jeg har spillet i mere end 40 forskellige lande. Jeg har grint og grædt, følt glæde og smerte, men vigtigst af alt følt mig i live. Via de mange rejser har jeg mødt mange vidunderlige mennesker, der for altid vil være venner. Venner der tog sig tid til at se mig spille og heppe på mig rundt om i verden. Tak, lyder det fra Roger Federer i det skriv på schweizerens egen hjemmeside, der en gang for alle satte et punktum for den unikke sportskarriere.
En kunstner
De fleste tennisfans vil uden tvivl have deres helt særlige Federer-moment. Det har mange af de tidligere modstandere også, for det er væltet ind med tilkendegivelser fra tidligere og nuværende spillere på de sociale medier. Både om kampe, men i særdeleshed om schweizerens betydning for sporten generelt og som inspiration for dem personligt. Med en sublim teknik bygget op med en base af solidt og vedvarende fysisk arbejde formåede Roger Federer at nyfortolke tennis. Ikke bare en gang, men flere gange i sin karriere.
For sport er ikke statisk, slet ikke tennis. Hvis ikke du udvikler dig, så afvikler du dig selv, hvilket er medvirkende til, at næste generation overhaler dig, inden du bemærker det. Det skete stort set aldrig for Roger Federer. For en ting var den unikke teknik, der tryllebandt millioner af fans verden over, noget andet, og måske vigtigere, var schweizerens evne til konstant at gå i detaljen med nye elementer af sit spil. For aldrig at gå i stå. Det er måske netop det, der gjorde ham til noget meget større end ham, der vandt 20 Grand Slamtitler. Selvom det i sig selv er unikt. 
Den udvikling har været en implementeret del af Roger Federers karriere og været medvirkende til, at han stort set hele vejen har holdt sig i den absolutte verdenstop. Uagtet andre spillere, Djokovic og Nadal, kommer til at vinde flere Grand Slamtitler end Federer, så vil schweizerens plads i historiebøgerne brede sig over flere kapitler. Det bedste eksempel på Roger Federer evne til at nyfortolke sig selv og tennis kom i 2017 udgaven af Australian Open. Her var gået små fem år siden seneste triumf ved en Grand Slam og syv år siden seneste triumf i Melbourne. Var det enden på Federers karriere, spurgte mange sig selv? Svaret kom rungende via 14 magiske dage Down Under. Federer viste en udgave af sig selv man aldrig havde set før. En mere offensiv og kompromisløs udgave der, igen, overrumplede modstandere og satte en tyk streg under, hvilken kunstner og nyfortolker af tennis Roger Federer har været gennem hele karrieren. Triumferne i Australian Open 2017, 2018 og Wimbledontriumfen i 2017, de tre sidste Grand Slamsejre, står derfor stærkt i hukommelsen. Fordi de fremstår som et sidste svirp med halen fra den unikke schweizer, der aldrig blev helt færdig med at give oplevelser på tennisbanen. Men alt har som bekendt en udløbsdato, når det kommer til sport på højeste plan, desværre. Roger Federer understreger, at han ikke er færdig med at spille tennis, så mon ikke vi i fremtiden kan få schweizeren at se til showkampe verden over. De danske arrangører af store showkampe, f sports, har allerede bemærket karrierestoppet og fortalt, at de gerne byder Roger Federer velkommen til en stor kamp i Danmark. Så skal vi ikke sige Roger Federer, på gensyn.
