Grundspillet mangler to runder inden vi kan sætte navn på alle slutspilshold samt nedrykkerne. Næstsidste runde spilles i morgen lørdag, og her6666 har alle kampe stor betydning for det endelige udfald i grundspillet. Der er et spændende topopgør i Hørsholm hvor hjemmeholdet tager imod rækkens suveræne tophold, KB. Og på Østerbro tager oprykkerne fra B 93 imod Lyngby som kæmper for at komme med i slutspillet. Det samme gør Gentofte, og mon ikke det lykkes holdet at hive en storsejr hjem mod Århus 1900, som må indstille sig på at være i 1. division næste sæson. I Sønderborg skal hjemmeholdet besejre HIK ellers er nedrykning en kendsgerning.

6666

Stillingen efter 5 runder:

KB 30
B93 24
HRT 20
Lyngby 17
Gentofte 16
HIK 14
Sønderborg 10
Århus 1900 9

Sønderborg – HIK
Spilles lørdag kl. 11.30 på Ryttervænget 8G i Sønderborg

I Sønderborg skal hjemmeholdet kæmpe for at undgå nedrykning, og i lørdagens kamp er det mod et andet hold som ligeledes kæmper for at undgå relegation til 1. division. Hjemmeholdet er dog på en utrolig svær opgave, da udeholdet fra HIK møder med tre udlændinge på de tre første singler. Den opstilling kan HIKs Club Manager, Jan Bartram, næppe have hørt om, da han for nylig gav udtryk for at der var for mange udenlandske spillere i Elitedivisionen. Med den opstilling er HIK klare favoritter. Vi tipper 6-0 til HIK.

Holdopstillinger:
1. HS: Maximilian Todorov – Fred Simonsen
2. HS: Jacob Thordsen – Jakob Amilon
3. HS: Andreas Wejs – Valentin Vanta
4. HS: Bertalan Simon – Andre Meinertz

HRT – KB
Spilles lørdag kl. 12.00 på Stadion Allé 9 i Hørsholm

Hjemmeholdet stiller uden udlændinge og KB savner flere topspillere, og så kan det blive tæt mellem de to tophold. HRTs topmand kommer viste stor styrke, da han i en UTR-turnering blev nr. 2. KBs mand på tredjesinglen, Cornelius Shalmi, har også vist fin form den seneste tid. Opgøret kan meget vel blive afgjort i Golden MTB. Vi tipper 4-3 til KB.

Holdopstillinger:
1. HS: Henrik Heise Korsgaard – Anders Grinderslev
2. HS: Maxim Landa – Jonas Zacho Larsen
3. HS: Romeo Elfving Navarro – Cornelius Shalmi
4. HS: Christian Grønfeldt-Sørensen – Martin Nygård

B.93 – Lyngby
Spilles lørdag kl. 12.00 Ved Sporsløjfen 10 i København

Skal Lyngby med i slutspillet, så skal holdet have point mod B 93, som igen har to stærke franskmænd på toppen. Men Lyngby stiller med Frederik Løchte Nielsen, og han kan måske slå hul i den franske mur, som har været B 93s rygrad i alle holdkampene. Vi tipper 4-2 til B 93

Holdopstillinger:
1. HS: Baptiste Crepatte – Frederik Løchte Nielsen
2. HS: Yanais Yanais Laurent – Nicolai Ferrigno
3. HS: Nikolaj Katic – Theodor Boisen
4. HS: Holger Nørregaard – Valdemar Dubin

Gentofte – Århus 1900
Spilles lørdag kl. 13.30 på Skolevej 36 i Gentofte

Hjemmeholdet er endnu ikke sikker på deltagelse i slutspillet, men det er holdet når kampen mod Århus 1900 er overstået, for århusianerne stiller med et hold som ikke kan gøre ondt på nogen af de øvrige hold. Vi tipper 6-0 til Gentofte.

Holdopstillinger
1. HS: Philip Ørnø – Christoffer Sander Nørby
2. HS: Ole Frølich-Jensen – Nikolaj Terp Månsson
3. HS: Peter Christopher Raben – Niklas Bo Kudsk
4. HS: Emanuel Grau Kristensen – Jonas Høj Jensen

Forrige artikelTurneringer uge 8: Carlos Alcaraz huserer på gruset i Sydamerika
Næste artikelDH: Fruens Bøge i kamp for slutspillet
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.