Det vælter frem med unge amerikanske talenter, der står på spring for at blive USA´s næste store stjerne, og løfte den arv, som ingen rigtig har kunnet siden Andy Roddick.
En af dem er Francis Tiafoe, og han er bare én i rækken af talenter, der blandt andet også tæller Jared Donaldson, Taylor Fritz og Stefan Kozlov. Den 18-årige Tiafoe er den klart bedst rangerede årgang 98 i verden, og hans præstationer i løbet af 2015-sæsonen, som var lidt af en gennembrudssæson, er da heller ikke gået ubemærket hen.
Et fundament til noget stort
Den 188 centimeter høje Tiafoe er lidt af et powerhouse, og har en spillestil der kan drille de fleste. I løbet af 2015 havde han et flot run på Challenger-niveau, og her blev han for alvor kendt som et navn, der virkelig er potentiale i. Samtidig blev han selv meget bevidst om sin spillestil og måde at gå til kampene på, og det har i høj grad hjulpet ham.
”Jeg lærte i løbet af den periode, at jeg er i stand til at være med bedre rangerede spillere end mig selv, og at jeg har et spil, der er svært at håndtere, når jeg spiller godt. Jeg kan godt lide at diktere spillet, og lige prøver jeg virkelig at blive bevidst om min spillestil, så jeg i højere grad er i stand til at fortsætte den udvikling jeg er i”, fortæller Tiafoe i et interview med NY Times.
Allerede som 4-årig begyndte Tiafoe at træne på Junior Tennis Championship Center i College Park i Maryland, hvor han er født og opvokset. Fire år efter fik han tilknyttet en fast træner og mentor i form af Misha Kouznetsov, og det var begyndelsen på en stor udvikling for Tiafoe.
Et USTA projekt
Kouznetsov var træner for Tiafoe gennem 9 år, og havde sagt sit job som lokal træner på tenniscentret op, for at arbejde med Tiafoe på fuld tid. Et stort tidsmæssigt og ikke mindst økonomisk offer for Kouznetsov og hans kone, men et offer, der bundede i mange års tæt samarbejde og et tæt forhold med Tiafoe og hans familie. Da Tiafoe i foråret 2015 besluttede sig for at blive professionel betød det også, at det amerikanske tennisforbund, USTA, pludselig havde en stor interesse i Tiafoe, som de i kortvarige perioder, havde arbejdet med. Det betød også, at Kouznetsov, der trofast havde været ved Tiafoe´s side, blev erstattet af Jose Higueras, der havde ført både Michael Chang og Jim Courier til Grand Slam titler. USTA udtalte i den forbindelse, at man var bekymret over Kouznetsov´s manglende erfaring, da han indtil da kun havde erfaring med college-tennis, både som spiller og træner. Det skabte røre, ikke mindst hos Kouznetsov, der i samme interview med NY Times fortalte, at det for ham skabte stor vrede og skuffelse.
”De stjal min dreng. Det var et engagement der var ekstremt følelsesladet og et økonomisk sats for både jeg selv og min kone. Det må ikke ske for private trænere i USA. De putter liv og sjæl i projektet og er med til at udvikle dem helt fra bunden, og så lige pludselig er der en ny strategi”, med reference til USTA´s beslutning om Kouznetsov´s manglende erfaring og pludselige interesse i Tiafoe´s evner.
En frisk start
Patrick McEnroe udtalte i samme forbindelse, at dette ikke handlede om at blande sig, men handlede om at støtte og hjælpe de bedste talenter.
For Tiafoe gik det stærk. Ikke længe efter den professionelle start, blev han den første tennisspiller til at skrive kontrakt med Jay-Z´s agentur, Rock Nation Sports, og startede samtidig samarbejdet med Jose Higueras.
”Der er sket nogle ting, men der er ingen tvivl om, at han (Kouznetsov) har gjort det fantastisk, og jeg skylder ham alt”, fortæller Tiafoe, der dog understreger, at han er glad for at arbejde sammen med en tidligere professionel.
”Jose er en god træner for mig, og en god person, og jeg er sikker på det er den helt rigtige beslutning for mig”.
Tiafoe er i høj grad på vej frem, og selvom det ikke er blevet til et hav af kampe i 2016 endnu, så har han formået at besejre både Jared Donaldson og Taylor Fritz, og har sat en tyk streg under, at han vil være den næste helt store amerikaner. Men samtidig maner Tiafoe´s nye træner også til besindighed.
”Det er vigtigt på dette stadie, at man ikke lader sig rive med. Han er en god dreng og et stort talent, og han arbejder godt. Han har bestemt en stor fremtid foran sig. Men det er der mange der har, og jo mere realistisk man kan være, specielt i forhold til forventninger ude fra, jo bedre chancer er der for at lykkes”, slutter Higueras.
