ASICS har sendt en ny tennissko på markedet og præsenterer GEL-RESOLUTION™ 9 – en ny generation til GEL-RESOLUTION™-familien, der i årevis har været ASICS bedst sælgende serie af tennissko.

ASICS sender 9. generation af den ikoniske GEL-RESOLUTION™-tennissko på markedet

Den nye variant hedder GEL-RESOLUTION™ 9 og er udviklet i samarbejde med de to professionelle tennisspillere og ASICS-ambassadører, Iga Swiatek og Matteo Berrettini. Iga Swiatek er professionel kvindelig tennisspiller fra Polen, der i 2020 vandt French Open uden at tabe ét eneste sæt i løbet af turneringen og blev den første polske tennisspiller, der vandt en Grand Slam-turnering som senior.

Matteo Berrettini er professionel tennisspiller fra Italien, der i skrivende stund er #14 på verdensranglisten og tidligere Wimbledon-finalist fra 2021 (hvor han i øvrigt tabte til Novak Djokovic i 4 sæt).

Begge spillere er hovedsageligt baglinje-spillere, hvilket af ASICS defineres som at spilleren bruger mere end 70% af sin tid på at bevæge sig fra side-til-side langs baglinjen. Og GEL-RESOLUTION™ 9 er da også primært bygget til denne type spillere, der har brug for en støttende og stabil sko med god sidebremsning. Skoen giver netop den ultimative stabilitet især i sidegående bevægelser, samtidig med at komforten er forbedret i forhold til den tidligere version.

“Det er vigtigt at føle stabilitet især når man bevæger sig fra side-til-side i lang tid.”
– Matteo Berrettini

GEL-RESOLUTION™ 9 form og lave tyngdepunkt er inspireret af racerbiler

ASICS’ har redesignet DYNAWRAP™-teknologi, der holder foden sikkert på plads på platformen, mens den nye DYNAWALL™-konstruktion forbedrer føddernes stoppetid i sidegående bevægelser, hvilket er afgørende for baglinje-spilleren, der bevæger sig meget fra side-til-side. Endelig understøtter designet af “fuld længde”-ydersålen og den adskilte hæl til en mere stabil landing, der hjælper på hurtigere restitutioner mellem dine slag.

Resultater på ASICS Institute of Sport Science viser en forbedring på 4,5 % i stoppetiden på sidegående bevægelser sammenlignet med den tidligere version, hvilket muliggør en hurtigere og nemmere overgang tilbage til klar-position forklarer ASICS Tennisproduktchef, Peter Hermann:

“Når du glider, bremser du. Og hvis du reducerer den tid, du bremser, er du i stand til at vende tilbage til midten af banen tidligere. Vi har opdateret vores ydersål i fuld længde for at sikre, at du bremser hurtigere.”

ASICS har i GEL-RESOLUTION™ 9-skoen også implementeret en lang række unikke teknologier:

PGUARD™ – Hjælper med at øge holdbarheden i ydersålens tå- og hælområde
DYNAWRAP™ – Forbedrer stabiliteten
DYNAFIT™ – Overdel der forbedrer fleksibiliteten
DYNAWALL™ – Forbedrer stabiliteten
AHARPLUS™ – Gummi ydersål, der forbedrer holdbarheden
REARFOOT & FOREFOOT GEL™ – Forbedrer stødabsorberingen og skaber en blødere følelse ved fodslag
Separat ydersål – Hjælper med at producere mere stabile landinger

GEL-RESOLUTION™ 9 både fås i en version til mænd (vælg mellem 2 farver: hvid/sort eller grå/lime) og til damer (vælg mellem 2 farver: hvid/sølv eller hvid/lilla)

Vejledende pris for GEL-RESOLUTION™ 9 er 1.250 kr. (pris pr. januar 2023).
Se skoen og alle varianter her: GEL-RESOLUTION™ 9.

Alex Molcan spiller i GEL-RESOLUTION™ 9 til Australian Open 2023

Japanske Tomoichiro Ozaki fra ASICS viser designprocessen bag GEL-RESOLUTION™ 9

GEL-RESOLUTION™ 9 med uovertruffen stabilitet i side-til-side bevægelser

Alex Molcan i Australian Open 2023 iført GEL-RESOLUTION™ 9

Alex De Minaur spiller Australian Open 2023 med GEL-RESOLUTION™ 9

Matteo Berrettini spiller i GEL-RESOLUTION™ 9 ved Australian Open 2023

Tennisavisen.dk var inviteret af ASICS til presseeventen og til produktanmeldelse.
ASICS har ikke har haft indflydelse på artiklens indhold.

Forrige artikelAusOpen: Holger fik ikke snørret sækken mod Rublev. Rebecca også stoppet i 1/8-finalen
Næste artikelDH: KB og Gentofte i kamp om førstepladsen
Anders Baron
Anders Baron er stifter og medejer af Tennisavisen.dk. Han er ansvarlig for den digitale platform og online annoncering. Anders skriver om tennis i relation til rejser, livsstil og udstyr. Kontakt på anders@tennisavisen.dk. Anders er også freelance digital konsulent.