Den danske direktør for AnyTech365 Janus R. Nielsen forventer at ATP turneringen i Marbella bliver endnu større i fremtiden
Den første udgave af ATP 250 turneringen AnyTech365 Andalucia Open sluttede i weekenden med finalesejr til 29-årige Pablo Carreno Busta, der i en ren spansk finale vandt 6-1, 2-6, 6-4 over 23-årige Jaume Munar.
Da direktøren for den danske hovedsponsor AnyTech365, Janus R. Nielsen blev spurgt, hvordanAnyTech365 har oplevet det første år som hovedsponsor for ATP-udgaven, lød svaret:
“Det første år som hovedsponsor for ATP 250 udgaven har været helt forrygende, både målt på PR og trafik på vores hjemmeside.
Derudover har vi fået gode kommentarer hele vejen rundt, så vi er rigtig godt tilfredse.”
Janus R. Nielsen er overbevist om, at alle der både ved lidt om Marbella og sport, er enige om at byen både har behov for og fortjener en turnering som denne, og han fortæller desuden, at både tilskuere og spillere har været mere end tilfredse med turneringen. som de derfor gerne vil gøre endnu større fremover, og en række af de sponsorer, der har bakket op om turneringen i år, har allerede givet tilsagn om at støtte endnu mere op næste år.
17-årige Holger Vitus Nødskov Rune havde wildcard til turneringen, hvor han dog måtte nøjes med en enkelt kamp, selvom han var på vinderkurs mod ranglistens no. 79 Soon Woo Kwon (KOR), der dog vandt 6-3, 3-6, 7-6(4).
ATP 250 Marbella: Holger Rune atter på sejrskurs uden at lukke kampen
Inden semifinalen talte Janus R. Nielsen med Jaume Munar og hans træner, der begge takkede for turneringen, som de betegnede som en af de bedste turneringer, de har deltaget i – både med henblik på selve setup’et og omgivelserne.
Derfor er planen at gøre turneringen endnu større næste år, hvis spillerne bakker op herom.
Pablo Carreno Busta vil uden tvivl altid blive husket for at være den første vinder af turneringen, som desuden blev det helt store gennembrud for den 17-årige spanier, Carlos Alcaraz Garfia, der som den yngste siden Rafael Nadal i 2004 nåede semifinalen i en ATP turnering, da han i en forrygende kvartfinale vandt 6-2, 6-4 over Norges Caper Ruud, der især i perioder af 1. sæt var totalt udspillet.
Janus R. Nielsen havde denne kommentar til den unge spaniers præstation:
“Jeg så både hans kvartfinale og hans semifinale, og jeg må bare sige, at det jeg så i kvartfinalen mod norske Ruud – der har vi altså set en ny verdensstjerne og en ny Grand Slam vinder. Jeg tror aldrig, jeg har set så god en tenniskamp, som da han slog Ruud.”
Efterfølgende mødte Alcaraz i semifinalen Jaume Munar, der vandt 7-6(4), 6-4.