Det vil være en vaskeægte sensation, hvis Holger Rune formår at spille sig videre fra 1. kvalrunde mod Marco Cecchinato, der i 2018 var i kvartfinalen ved French Open efter sejr over Novak Djokovic
Da lodtrækningen til kvalifikationen ved næste uges ATP 250 turnering ASB Classic i Auckland blev offentliggjort, var 16-årige Holger Vitus Nødskov Rune – i kraft af hans store paratviden om spillerne på ATP-touren – straks klar over, at hans 27-årige italienske modstander Marco Cecchinato i 2018 var nået til semifinalen ved French Open, hvor han i kvartfinalen havde besejret selveste Novak Djokovic.
Cecchinato er no. 75 på ATP-ranglisten, hvor hans højeste rangering var no. 16 for knap 1 år siden, efter at han havde vundet titlen ved ATP 250-turneringen i Buenos Aires efter finalesejr 6-1, 6-2 over Diego Schwartzman (ARG).
De nævnte bedrifter indikerer, at Italieneren har grus som favorit-underlag, men man skal dog være super-optimist udover de sædvanlige, hvis man for alvor tør tro på, at Holger kan udnytte sit wildcard til at spille sig videre.
Holger har dog bemærket, at Cecchinato lægger mange stopbolde, og han er indstillet på, at italieneren skal spilles over baghånden.
Kampen spille som 3. kamp på Grandstand, hvor programmet starter kl. 11, svarende til kl. 2300 fredag aften i Danmark, og derfor kan livescore fra kampen formentlig følges fra omkring 02-tiden natten til lørdag, men der er formentlig ikke mulighed for at følge kampen på livestream.
Turneringsdirektør overbevist af Wozniacki
På turneringens hjemmeside berettes om, hvilket spillere der har fået wildcard til turneringen, og Tournament Director Karl Budge fortæller, at han var meget ivrig efter at få Holger med.
Budge havde i længere tid holdt øje med Holger, og han havde desuden talt med Caroline Wozniacki, der havde “raved” om Holger, hvilket overbeviste Budge om, at Holger fortjente et wildcard.
Artiklen kan læses på dette link, hvor det desuden fremgår, at Skandinavien endvidere er repræsenteret med Casper Ruud, der er i hovedturneringen, og Mikael Ymer, der ligesom Holger er med i kvalifikationen, hvor han også møder en 27-årige modstander, Shalva Dzhanashiya, der som no. 716 på ATP-ranglisten dog er knap så højt rangeret.
Holger og Ymer har trænet sammen i Auckland, hvor de efterfølgende stillede op til fotografering.