Trods break i begge Frederik Løchte Nielsens servepartier vandt han alligevel 1. sæt sammen med Andre Goransson, hvorefter Løchte "lignede sig selv" i resten af kampen, som afsluttedes med dansk vinder i grøften
For Tennisavisens udsendte ved ATP 250 Nordea Open i Båstad handlede onsdagen først og fremmest om at se 1. runde i double, hvor 37-årige Frederik Løchte Nielsen skulle forsøge at afbryde en stime på 9 nederlag i træk med skiftende makkere.
Optakten var ikke
Efter den seneste kamp sammen med Franko Skugor på græsset i Eastbourne gik Løchte glip af Wimbledon, da han i stedet måtte tilbringe 10 dage i karantæne som nær kontakt til en person, som var testet positiv med covid-19, hvorimod Løchtes makker i Båstad, 27-årige Andre Goransson havde opnået flere gode resultater med bl.a. en ATP Challenger titel i Biella sammen med Nathaniel Lammons (USA) og som finalist ved ATP 250 i Beograd sammen med Rafael Matos (BRA) samt senest en kvartfinale ved Wimbledon sammen med Casper Ruud.
Da kampen mod det argentinske par, 31-årige Facundo Bagnis og 29-årige Federico Coria var programsat til kl. 14 var flere danske tilskuere mødt op på Court 1, men da arrangørerne havde flyttet kampen en time, blev der tid til at følge med på Centre Court, hvor 2. seedede Cristian Garin (CHI) vandt 6-3, 6-3 over no. 107 Pedro Martinez Portero (ESP)
Forinden havde Federico Coria, der netop er avanceret 10 pladser til no. 77 på ATP-ranglisten, vundet 4-6, 6-4, 6-3 over no. 82 Marco Cecchinato (ITA) i den første kamp på Centre Court, hvor han tilbragte mere end 2 timer på banen, hvilket forklarer udsættelsen af doublen.
Senere på dagen måtte 4. seedede John Millman (AUS) forlade turneringen efter nederlag til kval-spilleren Arthur Rinderknech /FRA(, der vandt 6-3, 3-6, 6-3, og i den sidste kamp på Centre Court vandt Tabbucj Hanfmann (GER) 6-4, 6-3 over 7. seedede Jiri Vesly (CZE).
Da doublen omsider blev påbegyndt ved 15-tiden, var der mødt et pænt antal tilskuere frem på begge langsiderne, og der var desuden flere tilskuere for enden af banen.
De 2 første partier blev afgjort efter “deciding point”, hvor servemodtager afgør hvem der modtager serven, og i begge tilfælde vandt parret med serven partiet, efter at Løchte og Goransson havde haft 2 break-muligheder forinden.
Det første break blev en realitet i Løchtes efterfølgende serveparti efter 15-40 og 30-40, hvorefter argentinerne udbyggede føringen til 3-1 med et rent serveparti, og de havde desuden en enkelt break-mulighed til 4-1 i Goranssons serv, som dog blev vundet, og i stedet brød det dansk-svenske par tilbage og udlignede til 3-3.
Da Løchte servede for 2. gang i kampen brød argentinerne igen til 4-3, men de kom til gengæld bagud 0-40 i det næste serveparti, og selvom de afværgede alle 3 break-muligheder, brød Løchte og Goransson alligevel på “deciding point” og udlignede til 4-4, hvorefter Goransson serv blev vundet rent, og med endnu et break sikrede Løchte og Goransson sig sættet 6-4.
Spillet i 1. sæt forstærkede det indtryk, at Goransson som følge af de førnævnte resultater udstrålede større selvtillid end Løchte, der som nævnt ikke havde vundet kampe i en længere periode, og derfor var det en naturlig konsekvens, at parret blev enige om, at lade Goransson indlede 2. sæt med at serve fra den side, hvor Løchte ellers havde servet i 1. sæt.
Taktikken blev straks belønnet, da parret vandt Goranssons første serveparti ved 40-15, og de fik en drømmestart, da de brød argentinernes serv til 2-0, hvorefter Løchtes serverparti blev vundet for første gang i kampen efter 40-30 til 3-0. og den tidligere sejrsvante dansker, der i karrieren hidtil har vundet 69 double-titler, var igen ved at “ligne sig selv” med stadig større autoritet, og hans næste serveparti blev ligeledes vundet til 5-2.
Argentinerne holdt derefter serv til 5-3, hvorefter sejren kunne sikres i Goranssons efterfølgende parti.
Svenskeren, der havde spillet en nærmest fejlfri kamp, rystede dog en smule på hånden, da han indledte med 2 dobbeltfejl, men han fik igen styr på serven, og ved 40-30 blev kampen afsluttet med en longline vinder i baghåndssiden til 6-4, 6-3 fra Løchte, der tydeligvis var lettet over, at stimen af nederlag blev brudt.
Sejren betyder, at Løchte ligesom Holger Vitus Nødskov Rune skal i aktion, når “Super-torsdag” løber af stablen.
Holger spiller 3. kamp på Centre Court mod Casper Ruud, og Løchte og Goransson spiller 3. kamp på Court 1 mod det Hollandske par David Pel og Sander Arends.
Da double-kampe spilles med “noAd” og match-tiebreak i 3. sæt, er der dog gode chancer for, at tilrejsende danske tilskuere kan nå at se Løchtes double, som følger efter 2 doubler på samme bane, mens Holger og Ruud spiller efter 2 singler, som kan trække længere ud.
I den første kamp på Centre Court kl. 1100 spiller Norbert Gombos (SVK) mod 8. seedede Emil Ruusuvuori (FIN), og den efterfølges af opgøret mellem 3. seedede Fabio Fognini (ITA) og Roberto Carballes Baena (ESP).
I den sidste kamp på Centre Court mødes Elias Ymer og Henri Laaksonen (SUI), der som nævnt herunder overraskende vandt over det 19-årige italienske stortalent Lorenzo Musetti.
Artiklen er opdateret med flere billeder, som Tennisavisen efterfølgende har modtaget fra Kenneth Jessen fra Sportsfotograf.com.
ATP Båstad: Opvisning af Holger Rune efter sko-skift på “supertirsdag”