Stan Wawrinka, Schweiz var 58 minutter om at slå Tomas Berdych, Tjekkiet, men Novak Djokovic, Serbien brugte “kun” 56 minutter på at slå Marin Cilic, Kroatien. Til gengæld var cifrene nøjagtig de samme. Ved ATP finalerne i London slog Djokovic Cilic med 6-1,6-1.

Så Balkan duellen mellem de to spillere blev aldrig den højeksplosive kamp mange måske havde forventet. Tempoet i kampen var simpelthen for højt for Cilic der ikke fik sat mange aftryk på den kamp. Der kom dog et enkelt lille pip fra Cilic i starten af andet sæt da Cilic brød Djokovic i et smukt spillet parti. Men det var så det. Publikum prøvede ellers at opmuntre Cilic. De ville selvfølgelig se mere.

I double chokerede Lukasz Kubot, Polen og Robert Lindstedt, Sverige ved at slå brødrene Bob Bryan og Mike Bryan, USA med 7-6,6-3. Endelig vandt Alexander Peya, Østrig og Bruno Soares, Brasilien over Jean Julien Rojer, Holland og Horia Tecau, Rumænien i en spændende kamp med 6-3,3-6,(12-10).

Forrige artikelATP Barclays World Tour finals: Wawrinka knuser Berdych
Næste artikelATP Challenger Champaign: Kun en kamp til Løchte i double
Ralph Elm Hansen
Ralph Elm Hansen er inkarneret tennisnørd og har mange års erfaring som tennisskribent. Han har tidligere drevet et af Danmarks mest seriøse tennissites, Tenaro, og har været med i redaktionen på Tennissporten.dk.