Frederik Løchte Nielsen stod på papiret overfor en umulig opgave i første runde af hovedturneringen i $50.000 challenger turneringen i Champaign, USA. Han skulle møde 4. seedede Tim Smyczek, USA, der er nr. 114 på verdensranglisten.
Men Frederik leverede en fremragende kamp. Han slog nemlig amerikaneren 6-2,1-6,6-2 i en kamp hvor det igen var Frederiks evne til at returnere modstanderens førsteserv der gjorde meget af forskellen. Som man kan fornemme af cifrene åbnede Frederik fantastisk og levnede i Smyczek mange muligheder, men der var dog muligheder for begge spillere, Frederik spillede bare godt. Andet sæt var til gengæld ligeså meget amerikanerens og Frederik laved i sættet al for mange fejl. Nu frygtede man at amerikaneren havde så meget momentum at han ville blæse Frederik ud af banen. Det blev lige omvendt. Frederik åbnede tredje sæt med at holde sin egen serv og dernæst bryde Smyczeks serv. Nøglepartiet var Frederiks andet serveparti i sættet. Frederik var virkelig under pres der, men holdt hovedet koldt og med en føring på 3-0 slap Frederik ikke taget i amerikaneren mere.
Kampen viste at Frederik ikke har nogen problemer med at spille på et højere niveau. Han bevægede sig let og ubesværet. Slagende kom varieret og også slagrytmen så meget ubesværet ud. Idag lignede han og spillede som en top 100 spiller.
I anden runde skal Frederik møde vinderen af kampen mellem Marcelo Arevalo, El Salvador og Peter Torebko, Tyskland.