Frederik Løchte Nielsen fortsætter med at vinde double-titler på stribe, da han for 2. gang i 2018 vandt sammen med Toshihide Matsui, hvilket var årets 6. og karrierens 60. double-titel

Den danske double-specialist Frederik Løchte Nielsen, der for få måneder siden blev 35 år, er tilsyneladende hverken hæmmet af alderen eller af de problemer foden, som han  omtalte på sin hjemmeside efter ATP 250 turneringen i Stockholm, hvor han sammen med Joe Salisbury tabte i 1. runde til de britiske Skupski brødre.

Forinden havde Løchte og Salisbury haft en perfekt optakt til Wimbledon med 2 double-titler (no. 58 og no. 59) i Loughborough og Nottingham, og de gjorde sig fornemt gældende ved Wimbledon, hvor de efter 4 sæt måtte se sig slået af Raven Klaasen (RSA) og Michael Venus (NZL), som i denne uge deltager i Nitto ATP Finals slutspillet i double i London.

Herefter var planen for Løchte at slutte sæsonen af med 3 uger i i USA, hvor han genoptog samarbejdet i double med Toshihide Matsui (JPN), som han havde spillet sammen med en enkelt gang tilbage i 2015 i Seoul, og 3 år senere spillede de igen sammen samme sted, hvilket resulterede i Løchtes double-titel no. 57.

I den første uge på USA-tourne’en var Løchte og Matsui tæt på endnu en titel, da de var i finalen i Charlottesville, men det blev Harri Heliovaara (FIN) og Henri Laaksonen (SUI), der løb med titlen.

Ugen efter spillede Løchte og Matsui sig igen frem til finalen, efter sejre i 1/8-finalen over Marcel Granollers (ESP) og Mark Vervoort (NED) 6-4, 7-6(4) og i kvartfinalen over Timo Stodder (GER) og Preston Touliatos (USA) 6-2, 3-6, [10-5] samt i semifinalen 5-7, 6-1, [10-3] over Jackson Withrow og Alex Lawson (USA).

Løchte har ofte påpeget, at det ofte er ganske små marginaler, der afgør en double, og finalen var ikke nogen undtagelse, da han sammen med Matsui vandt finalen 7-6(6), 7-5 over Tennys Sandgren og Hunter Reese (USA).

Det var ikke muligt at fremskaffe et billede fra præmieoverrækkelsen. I stedet vises en screendump fra Livestream.com, da Løchte i sin sejrstale fremhævede sin makkers præstation

Finalen, som blev afsluttet med en ren retur-vinder fra Løchte, og alle deltagernes sejrstaler kan genses herunder

og der er desuden link til livestream af alle deres kampe ved turneringen under ATP Challenger afsnittet i “Kampe uge 45

Kampe uge 45: Next Gen ATP Finals fra tirsdag og Fed Cup finale i weekenden

Titlen var Løchtes double-titel no. 60 i karrieren, og det er endda et dobbelt jubilæum, da det samtidig var hans Challenger double-titel no. 30.

De øvrige titler er fordelt på 28 Futures titler og en enkelt ATP 250 titel sammen med Johan Brunstrom (SWE) i 2014 samt den ultimativt største sejr, da han i 2012 vandt double-titlen i Wimbledon sammen med Jonathan Marray (GBR).

Udover de 60 titler herunder, har Løchte desuden vundet 4 Satelite double-titler i 2004, heraf 2 titler i Obernfelden sammen med Alexander Flock samt 2 titler i Varberg sammen med Michel Koning og Rasmus Nørby.

No. Årstal Sted Type Makker
1 2004 Germany F3 Futures Rasmus Nørby
2 2004 Finland F1 Futures Rasmus Nørby
3 2004 Finland F2 Futures Rasmus Nørby
4 2004 Denmark F1 Futures Rasmus Nørby
5 2004 Denmark F2 Futures Rasmus Nørby
6 2005 Spain F23 Futures Rasmus Nørby
7 2006 Germany F1 Futures Rasmus Nørby
8 2006 Switzerland F3 Futures Carl-Henrik Hansen
9 2006 Sweden F1 Futures Rasmus Nørby
10 2006 Sweden F2 Futures Rasmus Nørby
11 2006 Sweden F3 Futures Jasper Smit
12 2006 Ireland F1 Futures Rasmus Nørby
13 2006 Finland F2 Futures Juho Paukku
14 2006 Rimouski Challenger Kristian Pless
15 2006 Shrewsbury Challenger Philipp Marx
16 2007 Italy F6 Futures Martin Pedersen
17 2007 Kolding Challenger Rasmus Nørby
18 2007 Barnstaple Challenger Asiam-Ul-Haq Qureshi
19 2007 Shrewsbury Challenger Rasmus Nørby
20 2008 Sarajevo Challenger Johan Brunstrom
21 2008 Ireland F2 Futures Michel Koning
22 2008 Toyota Challenger Asiam-Ul-Haq Qureshi
23 2009 Carson Challenger Harsh Mankad
24 2009 Recanati Challenger Joe Sirianni
25 2009 Jersey Challenger Joe Sirianni
26 2010 Italy F5 Futures Federico Torresi
27 2010 Italy F11 Futures Alessandro Giannessi 
28 2010 Netherlands F3 Futures Alexandre Renard
29 2010 Granby Challenger Joe Sirianni
30 2010 Loughborough Challenger Henri Kontinen
31 2011 New Caledonia Challenger Dominik Meffert
32 2011 Bergamo Challenger Ken Skupski
33 2011 Monza Challenger Johan Brunstrom
34 2011 Recanati Challenger Ken Skupski
35 2011 Segovia Challenger Johan Brunstrom
36 2012 Heilbronn Challenger Johan Brunstrom
37 2012 Chinese Taipei F2 Futures Denis Matsukevitch
38 2012 Korea F2 Futures Michael Look
39 2012 Wimbledon Grand Slam Jonathan Marray
40 2014 Chennai ATP 250 Johan Brunstrom
41 2014 Switzerland F1 Futures Johan Brunstrom
42 2014 Ireland F1 Futures Edward Corrie
43 2014 Great Britain F15 Futures Joshua Ward-Hibbert
44 2014 Charlottesville Challenger Treat Huey
45 2015 Vancouver Challenger Treat Huey
46 2015 Tiburon Challenger Johan Brunstrom
47 2015 Fairfield Challenger Johan Brunstrom
48 2015 Knoxville Challenger Johan Brunstrom
49 2016 Manila Challenger Johan Brunstrom
50 2016 Spain F18 Futures David O’Hare
51 2017 Canada F2 Futures Isak Arvidsson
52 2017 Frankrig Challenger Andreas Begemann
53 2017 Spanien F18 Futures David O’Hare
54 2017 Frankrig F18 Futures Edward Corrie
55 2018 Loughborough Futures Harri Heliovaara
56 2018 Drummondville Challenger Joris De Loore
57 2018 Seoul Challenger Toshihide Matsui
58 2018 Loughborough Challenger Joe Salisbury
59 2018 Nottingham Challenger Joe Salisbury
60 2018 Knoxville Challenger Toshihide Matsui

 

Løchte/Matsui, Torpegaard og Ymer i Champaign

I denne uge gælder det ATP Challenger i Champaign, hvor Løchte og Matsui er seedet 3, og de møder i 1. runde Alexander Ritschard (SUI) og Ryan Shane (USA).

Ved samme turnering fungerer Løchte endvidere som coach for 20-årige Mikael Ymer (SWE), der også var med i single i Knoxville, hvor han sendte Løchtes klubkammerat fra Lyngby, Mikael Torpegaard ud i 1. kvalrunde, hvilket foregik samtidig med, at Løchte og Matsui spillede finale i Charlottesville.

Ymer spillede sig med 3 sejre videre til hovedturneringen, hvor han i 1/8-finalen tabte til den jævnaldrende 4. seedede Michael Mmoh (USA).
I denne uge er Ymer direkte i hovedturneringen i Champaign, hvor Torpegaard søndag vandt 6-1, 6-2 i 1. kvalrunde over Timur Khabibulin (KAZ), og han møder i kvalfinalen mandag kl. 17 Nikola Cacic (SRB), hvilket kan følges – og senere genses – på livestream herunder

Forrige artikelKampe uge 46: ATP sæson-finale og WTA 125K i Taipei og Houston
Næste artikelATP Challenger Champaign: Torpegaard vinder kvalfinale og klar til finsk revancheopgør
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.