Det er nok med følelsen af at have en hel koloni af drilske sommerfugle i maven at man træder ind i sin første ATP finale. Det er muligt at Nick Kyrgios, Australien har haft det sådan idag.

Det var i hvert fald australierens første ATP finale nogensinde da han idag spillede finale i Estoril Open i Portugal mod Richard Gasquet, Frankrig.

Den langt mere erfarne Gasquet satte sig på kampen og den talentfulde Kyrgios fik aldrig rigtig et ben til jorden. Gasquet vandt kampen med 6-3,6-2.

Det var Gasquets tolvte titel i alt og hans anden i år, hvor han tidligere vandt i Montpellier. Derimod har den unge Kyrgios stadig sin første titel til gode. Men den skal nu nok komme.

Forrige artikelITF Junior Medias: Benjamin Hannestad gør rent bord i både single og double
Næste artikelITF Antalya: Ørnø klar til kvalifikationsfinale
Ralph Elm Hansen
Ralph Elm Hansen er inkarneret tennisnørd og har mange års erfaring som tennisskribent. Han har tidligere drevet et af Danmarks mest seriøse tennissites, Tenaro, og har været med i redaktionen på Tennissporten.dk.