Vurderet efter indbyrdes opgør har Holger Rune en realistisk mulighed for at nå semifinalen. Nøglekampen kan blive mod Jannik Sinner

Med lodder og trisser lykkedes det for 20-årige Holger Vitus Nødskov Rune at bevare det solide forspring, som han havde opbygget på racelisten i årets første 7 måneder, inden en stribe nederlag fik forspringet til at skrumpe i perioden efter Wimbledon.

En semifinale ved ATP 500 Swiss Indoors Basel og kvartfinale ved ATP 1000 Rolex Paris Masters sikrede dog, at Holger kvalificerede sig til den prestigefyldt ATP Finals i Torino .

ATP 1000 Paris: Kvartfinale sikrede Holger Rune adgang til ATP Finals i Torino

Herunder resultatet af lodtrækningen, som placerer Holger i Green Group sammen med Novak Djokovic, Jannik Sinner og Stefanos Tsitsipas.

Green Group
1. Novak Djokovic
4. Jannik Sinner
6. Stefanos Tsitsipas
8. Holger Vitus Nødskov Rune
Red Group
2. Carlos Alcaraz
3. Daniil Medvedev
5. Andrey Rublev
7. Alexander Zverev

 

Doubles

Green Group
1. Ivan Dodi/Austin Krajicek
4. Santiago Gonzalez/Edouard Roger-Vasselin
5. Marcel Granollers/Horacio Zeballos
7. Maximo Gonzalez/Andres Molteni

Red Group
2. Wesley Koolhof/Neal Skupski
3. Rohan Bopanna/Matthew Ebden
6. Rajeev Ram/Joe Salisbury
8. Rinky Hijikata/Jason Kubler

Holger Rune har positiv statistik i puljen

Uanset hvordan lodtrækningen var faldet ud, ville der under alle omstændigheder være tale om en “svær” lodtrækning for Holger.
Carlos Alcaraz havde formentlig været at foretrække fremfor Novak Djokovic, idet den 20-årige spanier var langt under sit sædvanlige niveau, da han efter en skadespause overraskende blev sendt ud i 1. runde af no. 43 Roman Safiullin ved Rolex Paris Masters i forrige uge.

Djokovic vil selvsagt være favorit, når han søndag kl. 21:00 møder Holger, hvis seneste kamp i Paris netop var mod Djokovic, der i et jævnbyrdigt opgør havde marginalerne på sin side, da han vandt 7-5, 6-7(3), 6-4 og udlignede til 2-2 den indbyrdes statistik, som Holger førte 2-1 efter sejre i de seneste indbyrdes opgør i finalen i Paris sidste år og i kvartfinalen ved Masters 1000 i Rom i grussæsonen.

En ny dansk sejr er dog ikke utænkelig, hvis den topmotiverede dansker kan overføre de gode takter fra træningen, som ifølge meldinger fra team’et ser “vanvittig god ud”.

Forinden mødes Jannik Sinner og Stefanos Tsitsipas, hvor pilen mest peger på førstnævnte, der imponerede ved ATP 500 Beijing med sejre over Carlos Alcaraz i semifinalen og i finalen over Daniil Medvedev, som Sinner forleden igen besejrede i ATP 500 finalen i Wien.

Når Holger møder Sinner i puljen, vil danskeren uden tvivl have de italienske fans imod sig, men da det sidst var tilfældet ved Masters 1000 i semifinalen i Monte Carlo, var det faktisk Holger, der bedst udnyttede energien fra publikum, da han vandt 1-6, 7-5, 7-5, hvorved Holger fører 2-0 indbyrdes.

Det samme er tilfældet mod Tsitsipas, som Holger sidste år både besejrede i 1/8-finalen ved French Open og i finalen ved ATP 250 Stockholm, så baseret på de indbyrdes opgør mod de øvrige i Green Group har Holger gode kort på hånden til at sikre en af de 2 pladser, der giver adgang til semifinalen.

På plussiden hører desuden, at Holger efter de seneste turneringer i Basel og Paris har udstrålet lang større spilleglæde og selvtillid end før.
Derfor vurderes Holger som favorit mod Tsitsipas, mens opgøret mod Sinner betragtes som fifty-fifty og en potentiel nøglekamp om at gå videre til semifinalen sammen med Djokovic.

I Red Group forventes, at Carlos Alcaraz i løbet af ugen genfinder det nødvendige niveau, som kan bringe ham videre fra til semifinalen, og bedømt på dagsformen fra de seneste turneringer, er Andrey Rublev ligeledes et godt bud.
Den første indikation opnås på mandag, når Alcaraz møder Zverev om eftermiddagen, og Rublev møder Medvedev i aftenkampen kl. 21:00.

Turneringen dækkes massivt af Tennistv, der viser samtlige kampe i både single og double.
Om eftermiddagen indledes med double kl. 12:00 og derefter single kl. 14:30.
Aftenprogrammet indledes ligeledes med double kl. 19:00 efterfulgt af single kl. 21:00.

TV 2 Sport X indleder søndag kl. 14:30 med opgøret i Green Group mellem Jannik Sinner og Stefanos Tsitsipas.
(Rettelse: Sinner vs. Tsitsipas vises på TV 2 Play)
Søndag aften kl. 20:45 er der optakt til Holgers kamp kl. 21:00 mod Novak Djokovic på TV 2 Sport X, der ekstraordinært har fået mulighed for at “forvise” en planlagt transmission af en fodboldkamp til TV 2 Play.
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag vises singlekampene ifølge sendeplanen på TV 2 Sport.
Onsdag vises eftermiddagskampen på TV 2 Sport og aftenkampen på TV 2 Sport X

Point & Præmier

Hver sejr i de 3 puljekampe giver 200 point, og en sejr i semfinalen giver 400 point, og derudover optjener vinderen yderligere 500 point, hvorved det maksimale antal point – i tilfælde af sejre i samtlige kampe – er (3 x 200) + 400 + 500 = 1.500 point.

Til gengæld er der 0 point, hvis en deltager ikke vinder en eneste kamp, men der er dog en god “trøstpræmie”, idet der udbetales 325.500 dollars – svarende til ca. 2,27 millioner  danske kr. til alle deltagere, der gennemfører alle 3 puljekampe.

Hver sejr i de indledende puljekampe udløser 390.000 dollars (ca. 2,7 mil. Dkr.), og derudover giver sejr i semifinalen ca. 1,1 mil. dollars (ca. 7,7 mil. Dkr.)  og en finalesejr desuden ca. 2,2 mil. dollars (ca. 15,35 mil. Dkr.).
Derved kan en ubesejret vinder i alt optjene ca. 4,8 mil. dollars (ca. 33,5 mil. Dkr.)

Sejre Finale Vinder Point Præmie US$ Dkr. kurs 697,66
3 400 500 1.500 4.801.500 33.498.145
2 400 500 1.300 4.411.500 30.777.271
1 400 500 1.100 4.021.500 28.056.397
3 400 1.000 2.600.500 18.142.648
2 400 800 2.210.500 15.421.774
1 400 600 1.820.500 12.700.900
3 600 1.495.500 10.433.505
2 400 1.105.500 7.712.631
1 200 715.500 4.991.757
0 0 325.500 2.270.883

I double optjenes det samme antal point som i single, hvorimod præmiebeløbene er væsentligt lavere, idet et ubesejret double-par højst kan optjene 943.600 dollars (ca. 6,58 mil. Dkr.)


Spilleprogram søndag – start 12:00 – Green Group
1. Ivan Dodi/Austin Krajicek vs. 7. Maximo Gonzalez/Andres Molteni
NB 1430: 4. Jannik Sinner vs. 6. Stefanos Tsitsipas – TV 2 Sport X
NB 1830: 4. Santiago Gonzalez/Edouard Roger-Vasselin vs. 5. Marcel Granollers/Horacio Zeballos
NB 2100: 8. Holger Vitus Nødskov Rune vs. 1. Novak Djokovic – TV 2 Sport X

Spilleprogram mandag – start 12:00 – Red Group
2. Wesley Koolhof/Neal Skupski vs. 8. Rinky Hijikata/Jason Kubler
NB 1430: 2. Carlos Alcaraz vs. 7. Alexander Zverev – TV 2 Sport
NB 1830: 3. Rohan Bopanna/Matthew Ebden vs. 6. Rajeev Ram/Joe Salisbury
NB 2100: 3. Daniil Medvedev vs. 5. Andrey Rublev – TV 2 Sport

Forrige artikelTurneringer uge 45: August Holmgren klar til japansk ATP Challenger
Næste artikelChallenger 75: Semifinale nyt karriere højdepunkt for August Holmgren
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.