Det lignede endnu en dag på kontoret for de seedede spillere, men skæbnen ville noget helt andet.
At være 2. seedede er ikke en sikker billet til finalen
2. seedede Roberto Bautista Agut fra Spanien var i sin 2. runde kamp oppe imod amerikanske Jack Sock. Det to havde mødt hinanden 2 gange tidligere med en sejr til hver. Derfor kunne man på sin måde kalde dette opgør for håneretten – hvem skulle føre indbyrdes. Kampen var en meget lige affære, men efter 1 time og 21 minutter måtte 2. seedede Roberto Bautista Agut se sig slået med cifrene 4-6, 4-6.
Servees var reduceret, modstander tog chancerne.
4. seedede John Isner fra USA var i sin 2. runde kamp oppe imod Teymuraz Gabashvili fra Rusland. De to havde ligeledes mødt hinanden to gange med en sejr til hver, så her kunne man igen kalde dette for hånerettens opgør. John Isner er som bekendt kendt for sin højde (208 cm) og sine mange serveesser pr. kamp.
I dagens kamp blev der dog kun lavet 8 af slagsen, og når ingen af fire break bolde imod en bliver afværget, så tabes kampen formodentlig. Dette var også tilfældet, og efter 1 time og 16 minutter måtte amerikaneren se sig slået med 2-6, 6-7(2).
Ingen slinger i valsen for de sidste
De 6. resterende seedede spillere; 1. seedede Feliciano Lopez fra Spanien, 3. seedede Kevin Anderson fra Syd Afrika, 5. seedede Santiago Giraldo fra Colombia, 6. seedede Fernando Verdasco fra Spanien, 7. seedede Jeremy Chardy fra Frankrig og 8. seedede Sam Querrey fra USA, er som forventet videre til kvartfinalen. Dermed har de som minimum holdt deres seedning. Kvartfinalerne spilles fredag.