At levere en kæmpe overraskelse i form af at slå selveste Roger Federer kan være svært at leve op til, og det kan være svært at klare presset til næste kamp.
Ikke alle overraskelser kan viderebygges
Australske Nick Kyrgios stod for overraskelsen og slog Roger Federer ud i 2. runde, og i 3. runde stod han over for den amerikanske superserver John Isner. De to spillere havde aldrig mødt hinanden før, så det var et spændende 1. møde mellem de to stjerner, der begge havde serven som stærkt våben.
Kampen blev en tæt affære, men efter 1 timer og 45 minutter kunne John Isner strække armene i vejret med en sejr på 6-3, 7-6(7), 6-4. John Isner affyrede 20 serveesser i kampen. Han møder i sin kvartfinale tjekkiske Tomas Berdych.
Forventede resultater med én undtagelse
Tomas Berdych fra Tjekkiet slog forholdsvis sikkert franske Jo-Wilfried Tsonga med cifrene 7-5, 6-2. Rafael Nadal vandt sikkert over med italienske Simone Bolelli med 6-2, 6-2. Rafael Nadal der kæmper for at finde formen, der kan sikre ham endnu en historisk titel på Roland Garros (French Open).
Også spanske David Ferrer, japanske Kei Nishikori, canadiske Milos Raonic og britiske Andy Murray er sikkert videre til kvartfinalerne. David Ferrer og Kei Nishikori skal nu møde hinanden i en kvartfinale, mens Milos Raonic og Andy Murray skal møde hinanden i en anden.
Dagens lille overraskelse stod bulgarske Grigor Dimitrov for, da han i sin 3. runde kamp vandt over schweiziske Stan Wawrinka med cifrene 7-6(5), 3-6, 6-3. Han er nu klar til et brag af en kamp mod Rafael Nadal.