Trods den store forskel i placering på verdensranglisten, så måtte Stan Wawrinka kæmpe for sejren ved Open 13 Provence, i Marseille.
Stanislas Wawrinka reddede to matchbolde inden han bejrede ukrainske Sergiy Stakhovsky 6-4, 4-6, 7-6 (8). Sidste år var det ukraineren som trak det længste strå, da de mødtes i kvartfinalen samme sted. Nu står Wawrinka overfor enten Benoit Paire, eller kvalifikationsspilleren Vincent Millot, der slog Nicolas Mahut 6-7 (1), 6-2, 6-3.
Quentin Halys kæmpede sig også vej ind i anden runde, med en 6-7 (5), 6-2, 6-3 sejr over lucky looseren David Guez. Den 19-årige wildcard spiller, der fik sin første tour-niveau sejr ved Australian Open (d. Dodig), er i øjeblikket nr. 171 på Emirates ATP ranglisten. Han møder nu Andrey Kuznetsov i kampen om en plads i kvartfinalerne.
4. seedede Marin Cilic besejrede Robin Haase 4-6, 6-3, 7-5 på lidt over to timer.
6. seedede David Goffin avancerede til kvartfinalerne, da Mischa Zverev trak sig ved stillingen, 6-1, 2-0.
I dag spilles flere kampe, blandt andet 18:30, hvor publikumsfavoritten Richard Gasquet, står overfor Ernest Gulbis.
Endelig møder 2. seedede Tomas Berdych det tyske talent Alexander Zverev, kampen er indtil videre programsat til 20:30