Novak Djokovic og Andy Murray stod over for hinanden i finalen af ATP turneringen i Montréal. Noget som de har gjort adskillelige gange med klart overtag til Novak Djokovic i indbyrdes.
Ond ånd skulle nedkæmpes!
Novak Djokovic fra Serbien havde i de sidste 8 opgør sejret over briten Andy Murray. Seneste sejr til briten dateres helt tilbage til de olympiske lege i 2013. Dermed var Novak Djokovic begyndt at blive en ond ånd og modstander for Andy Murray.
I dagens finale havde Andy Murray dog helt andre planer, og som så mange gange før, startede han som lyn og torden. Efter ingen tid viste scoren 5-2 til briten, og han lignede en sikker vinder af 1. sæt. Novak Djokovic opgav dog ikke sættet uden kamp og kæmpede sig på 4-5. Til sidst måtte han dog se briten knytte næven med sæt sejr på 6-4.
2. sæt var ikke anderledes end 1., udover at i dette sæt var Novak Djokovic bedst. Han begyndte at finde linierne, og Andy Murray begyndte at virke en anelse nervøs/træt. Inden han kunne ændre på det, måtte han se Novak Djokovic sejre i 2. sæt med samme cifre som i 1.
Dermed var et 3. sæt en realitet og en finale værdig. Andy Murray fik bedre styr på tingene i 3. sæt og lignede en mand, der var på vej til at sejre over verdensetteren for 1. gang i over 2 år. Dog skulle kampen lige vindes først. Det skulle dog vise sig, at Andy Murrays mission skulle lykkes. Efter godt 3 timers spil kunne Andy Murray juble. Sejren var i hus, og langt om længe havde han fået has på sin onde ånd. Sejren lover godt frem mod US Open, der starter om små 14 dage.