Efter et mislykket forsøg på at spille sig ind i hovedturneringen i single, kunne Frederik Løchte Nielsen koncentrere sig om doubleturneringen, hvor han og Marco Chiudinelli havde fået et wildcard.

Selvom bookmakerne ikke levnede den dansk/schweiziske double konstellation mange chancer, så endte kampen med en sejr over de 4. seedede Butorac/Fleming på 7-6(1) 6-3.

Kun i første sæt var der spænding om udfaldet, da Løchte/Chiudinelli kom bagud med et break. De brød dog tilbage og vandt sikkert tiebreaken 7-1

De møder nu den fransk/indiske duo Raja/Martin, som Løchte slog i double ved det netop afsluttede Wimbledon, det var som bekendt med en anden makker, englænderen Jonathan Marray. Marray deltager også ved denne turnering, denne gang dog med pakistanske Aisam Ul Haq Qureshi.

Endelig er Philippoussis/Harrison videre i double, og som den store “romantiker” jeres skribent er, så håber jeg vi får en spændende finale, hvor to af mine største idoler kan risikere at møde hinanden.

 

Forrige artikelITF Stockton: Boserup hjælper Date-Krumm til sejr med stribe dobbeltfejl
Næste artikelITF Junior London: Hannah Viller Møller får igen rangliste-point
Lars Ostenfeldt
Fra sidelinjen følger jeg alt tennis med et dansk islæt, og er selverklæret Frederik Løchte Nielsen-fan. Derudover er jeg betaget af fremtidens stjerner Borna Coric og Alexander Zverev.