Novak Djokovic og Roger Federer stod i finalen i ATP turneringen i Rom over for hinanden for 39. gang med en lille fordel til Roger Federer (20-18).

39. møde – så må man snart kende sin modstander godt.

Optakten til finalen havde været alt andet end perfekt, da begge finalister efter deres semifinaler havde brokket sig til turneringsledelsen pga. banerne, der ikke var optimale at spille på, da man ikke kunne stå fast i gruset – man lavede store huller, så snart man skulle sætte af.

Alt dette var dog ikke det store spørgsmål under finalen. Spørgsmålet var: kunne Roger Federer nedkæmpe Novak Djokovic, der var oppe på 21 sejre i træk, eller ville Roger Federer vinde sin første titel i Rom?

Kampen startede ud med at de to spillere skiftedes til at holde serv, og det hele lignede en afgørelse i en tiebreak. Novak Djokovic havde dog helt andre planer med dette sæt, og ved stillingen 4-4 tog Novak Djokovic muligheden, da den bød sig og brød til 5-4. Herefter stod der stort set Novak Djokovic på resten af kampen, og efter 1 time og 15 minutter afsluttede Roger Federer kampen med en forhåndsfejl, og dermed måtte han endnu engang se spilleren på den anden side tage titlen i Rom foran ham. Novak Djokovic vandt finalen med 6-4, 6-3 og tog dermed titlen for 4. gang.

https://www.youtube.com/watch?v=PbAoJPMjlj8

Forrige artikelATP Rom: Finalen er klar – gigantmøde
Næste artikelElitedivisionen for damer: resultater
Kristian Asbjørn Korsgaard
Kristian Asbjørn Korsgaard er 31 år og har spillet tennis siden 2005. Pt. spiller han i Hobro Tennisklub. Kristian har været tennisentusiast i mange år med særlig interesse for WTA-touren. Han ser så meget tennis som muligt for at holde sig opdateret og kunne ajourføre læserne på Tennisavisen.dk.