ABN AMRO World Tennis Tournament er en af de største sportsbegivenheder i Holland. Det er også en af større turneringer på ATP touren med en præmiesum på $ 1.600.855.
ABN Amro er virkelig en trofast sponsor. De har været med siden turneringens start i 1974. Turneringen fik dengang en flyvende start set med hollandske øjne da Tom Okker vandt finalen. Så måtte hollænderne til gengæld vente 21 år før det igen endte med hollandsk triumf i form af Richard Krajicek. Richard Krajicek er iøvrigt direktør for turneringen nu.
I dette års turnering er Andy Murray; England (måske ville Murray foretrække at man skrev Skotland) topseedet og Molos Raonic, Canada 2. seedet. De er bege kommet igennem første runde. Den store dramatik i første runde var dog kampen mellem 5. seedede Grigor Dimitrov, Bulgarien og Paul Henri Mathieu, Frankrig. Franksmanden havde kampen under fuldstændig kontrol og havde i andet sæt to matchbolde som bulgareren fik afværget og andet sæt endte i tiebreak. I det allerførste point var der en meget kontrolversiel bold, hvor Mathieus bold blev dømt ude. Mathieu tog en challenge på den og fik ret. Det blev til franskmandens store overraskelse en ombold fordi Dimitrov angiveligt havde antaget den for ude og ikke returnerede seriøst. Set udefra virkede afgørelsen virkelig på kanten. Hvad værre var, så var Paul Henri Matieu ude af stand til at glemme bolden og spillede herefter som en sæk kartofler og tabte kampen 6-4,6-7,2-6.
Turneringen kan blandt andet følges på tennistv.com.