Holger Rune fortsatte de gode takter fra sin første ATP sejr med ny sejr over Benoit Paire, som fortsat har problemer med at finde motivationen
Efter 3 opslidende kampe i kvalifikationen til ATP 250 turneringen Chile Dove Men+Care Open i Santiago foldede 17-årige Holger Vitus Nødskov Rune hele repertoiret ud, da han sikrede karrierens første sejr i en ATP 250 hovedturnering mod 20-årige Sebastian Baez (ARG).
ATP Santiago: Holger Rune træder ind på ATP scenen med maner
Inden kampen i 2. runde mod 2. seedede Benoit Paire (FRA), der er no. 29 på ATP-ranglisten, kunne svaret på disse 2 spørgsmål få betydning for udfaldet.
1. Ville Holger igen være i stand til at spille op til sit bedste og holde niveauet i en hel kamp?
2. Ville Paire fortsat mangle den fornødne motivation, som har været stærk medvirkende år sag til, at han trods sin rangering og ubestridelige evner blot har vundet en enkelt kamp siden French Open i efteråret?
Paire har tidligere nævnt, at han savner den atmosfære, som tilskuerne skaber, hvilket disse “imaginære” tilskuere næppe var i stand til at skabe.
Svaret på begge ovenstående spørgsmål er “JA”, hvilket afspejles i resultatet, idet Holger vandt i overbevisende stil 6-2, 6-3.
Holger var klar over, at han skulle være villig til at spille lange dueller, da det hurtigt viste sig, at Paire ønskede at afgøre duellerne hurtigt.
Franskmanden kom bedst fra start, da han holdt serv ved 40-15, og Holger indledte sit første serveparti med at komme bagud 0-15, men derefter fik Holger kontrol over kampen, da han både holdt sin serv og brød Paire’s serv til både 2-1 og 4-1, og efter et rent serveparti til 5-1 kunne Holger lukke sættet med endnu et rent parti til 6-2, hvor det var tydeligt, at Paire havde mistet interessen for sættet.
I 2. sæt fornemmedes dog lidt større vilje hos Paire, der vandt sine 2 første servepartier, og han fulgte med til 30-30 i Holgers servepartier, men en fokuseret indsats og gode server fra Holger forhindrede, at Paire fik chancen for et break, ikke mindst fordi Holger ofte havde god længde og derved hindrede, at Paire kunne afslutte med vindere, men i stedet ofte afsluttede med fejl.
Drop Shot PERFECTION 🙌
When Paire gives you a “Bravo” you know it’s a good one…
Top shelf from 🇩🇰 Rune @chile_open pic.twitter.com/8TS7cOiKUr
— Tennis TV (@TennisTV) March 10, 2021
I stedet fik Holger muligheden for et break, da Paire servede ved 2-2, men franskmanden afværgede 2 break-muligheder, inden Holger i 3. forsøg brød til 3-2, og han fulgte op ved at holde serv til 4-2.
Paire reducerede til 3-4 og han fulgte med til både 30-30 og 40-40 i Holgers næste serveparti, men stadig uden af få break-mulighed, hvorved Holger kom foran 5-3.
I Paire’s næste serveparti førte han både 15-0, 30-15 og 40-30, men Holger bevarede kontakten, og ved 40-40 betød en fransk fejl matchbold, som han selv afgjorde med en dobbeltfejl til en komfortabel dansk sejr 6-2, 6-3.
Selvom Benoit Paire langt fra spillede op til sit bedste, kan der ikke pilles ved indsatsen fra Holger, som hele kampen bevarede fokus og holdt sig til taktikken, og han udstrålede både spilleglæde og selvtillid, og derfor kan sejren på ingen måde betegnes som hverken sensationel eller overraskende.
Confidence Continues to Climb ↗️👊
Holger Rune stuns 2nd seed Paire 6-2 6-3 to reach the @chile_open quarter-finals! pic.twitter.com/zxaw8ztWwU
— Tennis TV (@TennisTV) March 10, 2021
Selvom der – siden Holger i 2019 både vandt junior French Open og Junior Masters samt opnåede 1. pladsen på junior-ranglisten – har været store forventninger til Holger, har han måttet erkende, at springet fra junior til professionelt tennis er stort, og det har medført flere “trælse” nederlag undervejs.
Alligevel er Holger tidligere end de fleste nu nået frem til sin første ATP kvartfinale i karrieren.
I nyere tid er Alexander Zverev den eneste, der allerede som 17-årig har opnået dette, da han i Hamburg 2014 nået helt frem til semifinalen, inden han dog fik en lektion 6-0, 6-1 af David Ferrer, der dengang var no. 7 på ranglisten.
Et af Holger store idoler, Rafael Nadal nåede en kvartfinale som 17-årige samme år, som Holger blev født.
🇳🇴 Holger Rune at 17y 316d has reached the QFs at @chile_open
He is the youngest player to reach his 1st QF on @atptour since Alexander Zverev at 2014 Hamburg#ChileOpen pic.twitter.com/ycR6OzoxTr
— TennisMyLife (@TennisMyLife68) March 11, 2021
Kvartfinalen betyder desuden, at Holger kan tilføje 57 point (heraf 12 fra kval), hvorved han tager et stort spring på live-rankingen som no. 317.
Derved forbedres Holgers muligheder for direkte adgang til ATP Challengers fremover væsentligt, men Tennisavisen har fået oplyst, at han er sikret adgang til næste uges Challenger i Santiago, og som tidligere omtalt har han fået et wildcard til en Challenger i Marbella 29. marts.
Runde >> | Kvart | Semi | Finale | Vinder |
Point (incl. kval) | 57 | 102 | 162 | 262 |
Point total | 158 | 203 | 263 | 363 |
Rangering 15-mar | 314 | 284 | 231 | 192 |
Race to Milan | 85 | 102 | 247 | 364 |
Bemærk nederste række viser mulige point optjent i 2021, hvilket tæller til Race to Milan listen, hvor de 7 bedste kvalificerer sig direkte til Next Gen ATP Finals i Milan 9-13. november. Desuden tildeles et enkelt wildcard.
Herunder live-stillingen på listen, hvor Holger må regnes blandt kandidaterne.
No. | Spiller | Land | Født år | Pts. |
1 | Felex Auger-Aliassime | CAN | 2000 | 330 |
2 | Jannik Sinner | ITA | 2001 | 305 |
3 | Juan Manuel Cerundolo | ARG | 2001 | 288 |
4 | Sebastian Korda | USA | 2000 | 270 |
5 | Tomas Machac | CZE | 2000 | 213 |
6 | Lorenzo Musetti | ITA | 2002 | 140 |
7 | Brandon Nakashima | USA | 2001 | 125 |
8 | Carlos Alcaraz Garfia | ESP | 2003 | 97 |
9 | Sebastian Baez | ARG | 2000 | 95 |
10 | Jenson Brooksby | USA | 2000 | 86 |
11 | Holger Vitus Nødskov Rune | DEN | 2003 | 85 |
12 | Carlos Gimeno Valero | ESP | 2001 | 83 |
Et stort skridt mod det mål – samt videre avancement på ranglisten – kan tages, når Holger i kvartfinalen fredag møder 30-årige no. 86 Federico Delbonis (ARG), der for 5 år siden var no. 33.
Selvom argentineren ikke kan frasige sig favoritværdigheden, kan muligheden for dansk sejr ikke betegnes som helt urealistisk, hvis Holger kan fortsætte de samme takter som i de seneste kampe ved udnytte den selvtillid og spilleglæde, som lyser ud af Holger, der tilsyneladende stortrives med den opmærksomhed, som hans præstationer og TV-optræden har medført.