Da russiske Daria Gavrilova, der er tidligere no. 1 som junior, spillede sin sidste kamp ved en WTA 125 turnering i Taipei november 2013, måtte hun trække sig i 2. runde ved stillingen 6-6 mod Katarzyna Piter (POL), idet hun under kampen pådrog sig en skade, som bevirkede at hun et par måneder senere måtte bevæge sig rundt på krykker, da hun overværede Australian Open.

Skaden bevirkede at hun først kunne genoptage karrieren  i juli 2014 ved en $50.000 turnering i Carson, Californien, og hun var derved dumpet fra en placering som no. 129 til 340 på ranglisten.
Både i denne turnering og den næste tilsvarende i Lexington tabte Gavrilova i 2. runde.

Det gik ikke bedre ugen efter, da hun tabte 1. runde i kvalifikationen ved en Premier turnering i Stanford, og ved Grand Slam turneringen US Open tabte hun i 2. runde i kvalifikationen til no. 227 Yung-Jan Chan (TPE) efter sejr i 1. runde over (178) Tadeja Majeric (SLO) 2-6, 6-2, 6-2.

Nogle uger senere ved Premier turneringen i Tokyo begyndte hun omsider at vinde flere kampe i træk, idet hun først vandt 3 kampe i kvalifikationen mod (323) Mari Tanaka (JPN), (106) Taylor Townsend (USA) og (180) Anastasia Rodionova (AUS), som blev besejret 6-2, 2-6, 6-4.
I 1. runde af hovedturneringen fik hun sin hidtil flotteste sejr 4-6, 6-4, 6-4 over (51) Lauren Davis (USA), inden hun i 1/8-finalen tabte 6-7(5), 3-6 til (18) Carla Suarez Navarro (ESP).

Sejrsstimen fortsatte for alvor , da hun i starten af oktober deltog i en $25.000 turnering i Bangkok, hvor hun gik hele vejen og vandt finalen 7-6, 6-3 over (306) Sabina Sharipova (UZB).
Ugen efter deltog hun i endnu en turnering i Bangkok, hvor hun efter sejr i 1. runde 6-2, 6-0 tabte på walkover i 2. runde.

Gavrilova har herefter deltaget i yderligere 3 turneringer uden dog at nå længere end til en kvartfinale i Bendigo, Australien, hvor hun blev besejret af (212) Rebecca Peterson (SWE) 6-3, 4-6, 6-3.

Daria Gavrilova blev 20 år 5. marts, og hun er nu no. 236 på ranglisten.
Hun har netop kvalificeret sig til at deltage med et wildcard i hovedturneringen ved Australian Open i januar 2015, da hun vandt den 3. og sidste Australian Open Playoff Event uden at afgive sæt.

I semifinalen vandt hun 6-1, 6-3 over 1. seedede (127) Olivia Rogowska, og i finalen blev det 6-4, 6-2 over 4. seedede (186) Anastasia Rodionova.

Gavrilova har hidtil repræsenteret Rusland, men hun har nu fast bopæl i Australian, som hun vil repræsentere ved Australian Open. Hun har tidligere repræsenteret Australien ved US Open sidste år.
På det medfølgende video-clip er der uddrag fra finalen.

Gavrilova udtaler efter sejren til WTA:

[quote_box_center]”Sidste år overværede jeg dette på krykker efter min operation, og jeg var jaloux på alle, der spillede.
Nu er jeg her og jeg vandt, og jeg er virkelig lykkelig! Det er bare virkelig spændende.
Jeg elsker at være her, og jeg elsker virkelig Melbourne. Jeg kan ikke vente til Australian Open”[/quote_box_center]

Gavrilova har deltaget en enkelt gang ved Australian Open, da hun i 2013 tabte i 2. runde til (83) Lesia Tsurenko (UKR) 5-7, 3-6 efter at hun i 1. runde havde vundet 6-3, 6-7(2), 6-4 over (91) Lauren Davis (USA).
Forinden havde hun vundet 3 kampe i kvalifikationen, hvor hun i 2. runde vandt 7-6, 7-6 over Eugenie Bouchard (CAN), som på daværende tidspunkt var no. 145.

 

Forrige artikelTennispsykologi: Danske tennisspillere er for svage mentalt
Næste artikelFrederik Løchte Nielsens blog: Refleksion over 2014 og mål for 2015
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.