Torsdag blev 3 seedede sendt ud af Australian Open. Zvonareva havde Serena på hælene. Cibulkova forsvarer foreløbig sidste års finaleplads fornemt.
Udover de 11 seedede, som forlod Australian Open efter 1. runde, blev der i 2. runde taget afsked med yderligere 3, hvoraf den ene desværre var Caroline Wozniacki, som omtalt under Australian Open: Wozniacki sendt ud af skarp Azarenka.
Desuden måtte det største lokale håb 20. seedede Sam Stosur, som ofte har særlig svært ved at præstere topresultater i hjemlandet, forlade turneringen, da hun tabte 4-6, 4-6 til (37) Coco Vandeweghe (USA).
Også et andet lokalt håb 29. seedede Casey Dellacqua er færdig, da hun blev besejret af den 19-årige talentulde (33) Madison Keys (USA), som mange amerikanere ser som Serena Williams afløser.
Ingen af de 3 resultater kan med rette betegnes som større overraskelser.
Sætbolde til Vera Zvonareva mod Serena Williams
Der var på forhånd en smule spænding om, hvorvidt (203) Vera Zvonareva (RUS) omsider er tilbage på sit tidligere niveau fra tiden, hvor hun længe var no. 2 på ranglisten efter Caroline Wozniacki.
Ikke mindst fordi Serena Williams ikke havde været overbevisende i 1. runde, kunne en lignende indsats mod Zvonareva formentlig risikere at ende galt for Serena.
Det var da også tæt på, at Zvonareva havde fået første sæt, idet hun havde 2 sætbolde ved 5-3, men Serena holdt serven, hvorefter hun brød tilbage til 4-5, hvorefter hun vandt sættet 7-5.
I 2. sæt kunne Zvonareva ikke hænge på, og hun tabte sættet 0-6, efter at hun trods 40-15 blev brudt til 3-0, og igen til 5-0 efter 30-0 føring.
Sidste års finalist Cibulkova bider fra sig igen
11. seedede Dominika Cibulkova (SVK) har 1300 point på spil, da hun sidste år meget uventet nåede helt frem til finalen, hvor hun tabte mod Li Na, som nu har indstillet karrieren – og i øvrigt er gravid.
Efter et stort antal turneringer med exit i 1. runde kunne man på Cibulkovas vegne frygte, at hun ryger tidligt ud med et markant fald på ranglisten tilfølge.
Efter et tabt 1. sæt mod Kirsten Flipkens (BEL) i 1. runde har Cibulkova tilsyneladende fundet ind på rette spor, som hun fortsatte ad, da hun i 2. runde vandt sikkert 6-2, 6-0 mod (67)Tsvetan Pironkova (BUL).
Hvis hun kan bevare dette momentum, har hun formentlig en god chance i næste runde mod (19) Alize Cornet (FRA), som måtte bruge 3 sæt for at vinde over (Q) (107) Denisa Allerton (CZE) 6-4, 6-7(2), 6-2.
Sikre sejre til de fleste af favoritterne
4. seedede Petra Kvitova (CZE) fortsætter ufortrødent med at dominere i kampene, og det gik i 2. runde ud over (40) Mona Barthel (GER), som blev slået 6-2, 6-4.
6. seedede Agnieszka Radwanska (POL) løste en overkommelig opgave mod (73) Johanna Larsson (SWE) 6-0, 6-1, og hun møder i næste runde 30. seedede Varvara Lepchenko (USA), som vandt 6-1, 7-6(1) over (64) Ajla Tomljanovic, der hidtil har repræsenteret Croatien, men ved Australian Open spiller hun for værtsnationen, som med dagens resultater fik sendt de sidste 3 af i alt 8 deltagere hos kvinderne ud af turneringen.
24. seedede Garbine Muguruza (ESP) vandt overbevisende 1. sæt 6-1 mod (60) Daniela Hantuchova (SVK), men hun havde tilsyneladende helt mistet gnisten i 2. sæt, som hun tabte med samme cifre, hvorefter hun genfandt rytmen og vandt 6-0 i 3. sæt.
Helt som ventet efter lodtrækningen, ville Caroline i tilfælde af sejr over Azarenka for 3. uge i træk have mødt 25. seedede Barbora Zahlavova Strycova (CZE), som vandt 6-1, 7-5 over (WC) (402) Chang Kai-Chen (CHN), men det bliver som bekendt Azarenka, der får den opgave i 3. runde.
18. seedede Venus Williams (USA) havde ikke problemer med at gå videre, da hun vandt 6-2, 6-3 over (52) Lauren Davis (USA), og hendes næste modstander bliver (35) Camila Giorgi (ITA), som fulgte sejren over Pennetta op med at vinde 6-1, 6-4 over (65) Tereza Smitkova (CZE).
Caroline kan fortsat avancere til 5. pladsen på ranglisten
Selvom Caroline som frygtet blev sendt ud af Australian Open allerede i 2. runde, har hun stadig en realistisk chance for at avancere hele 3 pladser på ranglisten, hvor 5. pladsen kan blive en realitet, hvis resultaterne i det videre forløb flasker sig.
Caroline passerer under alle omstændigheder Ana Ivanovic, som overraskende tabte i 1. runde til (141) Lucie Hradecka (CZE).
Hendes nærmeste konkurrenter til 5. pladsen Agnieszka Radwanska (POL) og Eugenie Bouchard (CAN) mister begge 780 point fra sidste år, hvor de nåede semifinalen.
Hvis de skal forhindre, at Caroline overtager 5. pladsen med 4565 point skal de gentage sidste års bedrift, da 430 point for en kvartfinale ikke er nok.
Radwanska er formentlig den, der får sværest ved at nå semifinalen, da hun i de 3 næste runder kan møde så stærke spillere som (30) Varvara Lepchenko (USA), (18) Venus Williams (USA) og ikke mindst (4) Petra Kvitova (CZE), hvis seedningerne holder.
Bouchard har på papiret måske lidt nemmere vej de 2 næste runder mod (36) Caroline Garcia (FRA) og (104) Carina Witthoeft (GER) eller (39) Irina-Camelia Begu (ROU), men for at tage det sidste skridt til semifinalen, kan hun møde Maria Sharapova, hvis hun formår at vinde de 2 næste runder mod (31) Zarina Diyas (KAZ) og (21) Peng Shuai (CHN) eller (63) Yaroslava Shvedova (KAZ)
Her 11:14 minutter highlights fra kampen Wozniacki vs. Azarenka
https://www.youtube.com/watch?v=2qeLvSwV8mA
Nedenstående oversigt viser mulige point efter Australian Open.
point fra Australian Open og Paris 2014 trukket ud
Australian Open | Startpoint | R128 | R64 | R32 | R16 | Kvart | Semi | Finale | Vinder | Ranking | Live |
Grand Slam | 10 | 70 | 130 | 240 | 430 | 780 | 1300 | 2000 | 0 | ||
Serena | 7776 | v | v | 7906 | 8016 | 8206 | 8556 | 9076 | 9776 | 1 | 1 |
Sharapova | 6910 | v | v | 7040 | 7150 | 7340 | 7690 | 8210 | 8910 | 2 | 2 |
Kvitova | 6350 | v | v | 6480 | 6590 | 6780 | 7130 | 7650 | 8350 | 4 | 3 |
Halep | 6141 | v | v | 6271 | 6381 | 6571 | 6921 | 7441 | 8141 | 3 | 4 |
Caroline | 4495 | v | 4565 | – | – | – | – | – | – | 8 | 5 |
Ivanovic | 4415 | 4425 | – | – | – | – | – | – | – | 5 | 6 |
Radwanska | 4030 | v | v | 4160 | 4270 | 4460 | 4810 | 5330 | 6030 | 6 | 7 |
Bouchard | 3935 | v | v | 4065 | 4175 | 4365 | 4715 | 5235 | 5935 | 7 | 8 |
Kerber | 3120 | 3130 | – | – | – | – | – | – | – | 9 | 9 |
Petkovic | 2725 | 2735 | – | – | – | – | – | – | – | 13 | 10 |
Makarova | 2505 | v | v | 2635 | 2745 | 2935 | 3285 | 3805 | 4505 | 11 | 11 |
Errani | 2421 | v | v | 2551 | 2661 | 2881 | 3201 | 3721 | 4421 | 14 | 12 |
Venus | 2360 | v | v | 2490 | 2600 | 2790 | 3140 | 3660 | 4360 | 18 | 13 |
Pennetta | 2431 | 2441 | – | – | – | – | – | – | – | 12 | 14 |
Safarova | 2384 | 2425 | – | – | – | – | – | – | – | 16 | 15 |
Jankovic | 2250 | 2360 | – | – | – | – | – | – | – | 15 | 16 |
Navarro | 2175 | 2295 | – | – | – | – | – | – | – | 17 | 17 |
Cornet | 1995 | v | v | 2125 | 2235 | 2425 | 2775 | 3295 | 3995 | 19 | 18 |
Pliskova | 1885 | v | v | 2015 | 2115 | 2315 | 2665 | 3185 | 3885 | 20 | 19 |
Zahlavova Strycova | 1840 | v | v | 1930 | 2120 | 2310 | 2660 | 3180 | 3880 | 22 | 20 |
Peng | 1840 | v | v | 1970 | 2080 | 2270 | 2620 | 3140 | 3840 | 22 | 21 |
Cibulkova | 1707 | v | v | 1837 | 1947 | 2137 | 2487 | 3007 | 3707 | 10 | 22 |
Stosur | 1766 | v | 1836 | – | – | – | – | – | – | 21 | 23 |