Det blev ikke til det endelige gennembrud for Milos Raonic, Canada i denne omgang. Verdens nr. 1, Novak Djokovic stod i vejen for de canadiske drømme.
I kvartfinalen ved Australian Open vandt Novak Djokovic i 3 sæt over den 24-årige canadier med cifrene 7-6(5),6-4,6-2. En spiller der er så komplet som Djokovic kræver mere end en god serv. Og selvom Raonic udvikler sit spil i den rigtige retning, mangler der stadig noget, specielt i grundspillet.
Djokovic skal i semifinalen møde den forsvarende mester, Stan Wawrinka, Schweiz. Wawrinka slog i sin kvartfinale den japanske “samurai” Kei Nishikori med 6-3,6-4,7-6(6).
Torsdag spilles den første semifinale mellem Andy Murray, England og Tomas Berdych, Tjekkiet og den sendes bl.a. på eurosport. God fornøjelse!