Selvom Radwanska nåede 2 runder længere end Caroline, glider hun ned på 8. pladsen, mens Caroline rykker 3 pladser op som no. 5, hvis Bouchard taber kvartfinale mod Sharapova.

Udover titlen, prestigen og en hulens masse præmiepenge handler Grand Slam turneringen Australian Open i høj grad også om værdifulde point til ranglisten.

Den afbildede Live-Ranking viser, hvordan den øjeblikkelige rækkefølge er efter de afviklede kampe før kvartfinalerne, og det fremgår desuden, hvor mange point de tilbageværende spillere fortsat har mulighed for at opnå, inden ranglisten efter turneringen udkommer næste mandag.

Paradoksalt nok vil Caroline Wozniacki trods exit allerede i 2. runde mindst avancere 2 pladser, idet hun er sikker på at overhale både no. 5 Ana Ivanovic (SRB), som tabte i 1. runde, samt no. 6 Agnieszka Radwanska (POL), selvom hun nåede 2 runder længere end Caroline.
Årsagen hertil er som tidligere omtalt den simple, at Radwanska sidste år nåede semifinalen og optjente 780 point, som kun erstattes med 240 for dette års 1/8-finale, og hun mister derved 540 point, mens Caroline kun mister 60 point, når de 130 point for at nå 3. runde i 2014 erstattes af 70 point for at nå 2. runde i år.

No. 7 Bouchard optjente også 780 point for at nå semifinalen i 2014, og foreløbig har hun ved at nå dette års kvartfinale sikret sig 430 point, hvilket er 350 point færre end sidste år, og derfor ikke er nok til, at hun kan holde sig foran Caroline bag sig.

Derfor kan no. 2 Maria Sharapova (RUS) med sejr over Bouchard i kvartfinalen tirsdag 0230cet sikre, at Caroline avancerer yderligere en plads, og derved kommer på 5. pladsen.
Samtidig kan Sharapova holde liv i sit eget håb om at overtage 1. pladsen fra Serena Williams (USA), hvilket vil være tilfældet i 1 af følgende 2 tilfælde:
1. Sharapova mindst når finalen og Serena taber i kvartfinalen til sidste års finalist Dominika Cibulkova (SVK)
2. Sharapova vinder Australian Open, og Serena ikke når finalen.

Cibulkova var inden turneringen no. 10, især fordi hun som finalist sidste år fik 1.300 point, som hun nu mister, og derfor risikerer hun at falde langt tilbage på ranglisten.
Hun har dog afværget den værste blødning, idet hun ved at nå kvartfinalen er på en foreløbig 18. plads, og ikke omkring 30. pladsen, som en tidlig exit kunne have medført.

Venus Williams (USA) kan efter mange års fravær i top 10 vende tilbage dertil, hvis hun når 1 runde længere end Ekaterina Makarova (RUS), som tirsdag kl. 0100cet møder Simona Halep (ROU).
Måske bliver det tilfældet efter kvartfinalerne, hvor Venus onsdag møder Madison Keys (USA), som med sejren i 1/8-finalen over Madison Brengle (USA) foreløbig har sikret sig et avancement på 10 pladser til no. 25, og hun er en enkelt sejr fra top 20.

Simona Halep tilbageerobrede  med sejren i 1/8-finalen over (79) Yanina Wickmayer (BEL) 3. pladsen fra Petra Kvitova (CZE), der snublede i 3. runde mod Madison Keys.
Halep kan også overtage 2. pladsen, hvis hun når finalen og Sharapova taber til Bouchard i kvartfinalen, eller Halep vinder titlen, og Sharapova taber senest i semifinalen.

Mulige point efter Australian Open

Point fra Australian Open og Paris 2014 trukket ud

Australian Open Startpoint R128 R64 R32 R16 Kvart Semi Finale Vinder Ranking Live
Grand Slam   10 70 130 240 430 780 1300 2000 0  
Serena 7776 v v v v 8206 8556 9076 9776 1 1
Sharapova 6910 v v v v 7340 7690 8210 8910 2 2
Halep 6141 v v v v 6571 6921 7441 8141 3 3
Kvitova 6350 v v 6480 4 4
Caroline 4495 v 4565 8 5
Bouchard 3935 v v v v 4365 4715 5235 5935 7 6
Ivanovic 4415 4425 5 7
Radwanska 4030 v v v 4270 6 8
Kerber 3120 3130 9 9
Makarova 2505 v v v v 2935 3285 3805 4505 11 10
Venus 2360 v v v v 2790 3140 3660 4360 18 11
Petkovic 2725 2735 13 12
Errani 2421 v v 2551 14 13
Pennetta 2431 2441 12 14
Safarova 2384 2425 16 15
Jankovic 2350 2360 15 16
Navarro 2285 2295 17 17
Cibulkova 1707 v v v v 2137 2487 3007 3707 10 18
Cornet 1995 v v 2125 19 19
Peng 1840 v v v 2080 22 20
Pliskova 1885 v v 2015 20 21
Zahlavova Strycova 1800 v v 1930 22 22
Muguruza 1605 v v v 1845 24 23
Stosur 1766 v 1836 21 24
Keys 1320 v v v v 1750 2100 2620 3320 35 25

 

Forrige artikelWTA Doha: Caroline Wozniacki har fået tildelt et wildcard til Qatar Total Open 2015
Næste artikelITF Palm Coast: Ørnø gav topseedet kamp til stregen
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.