Sjette og næstsidste runde i grundspillet spilles onsdag, og slutfacit for stillingen i rækken er tæt på at kunne skrives. Tre hold er sikret slutspilsdeltagelse, KB, Gentofte og HRT, mens B 93 stadig skal have tre point i de sidste to kampe. En formsag er det dog ikke, da B 93 møder henholdsvis HRT og Gentofte. Så der er stadig en lille mulighed for HVT, såfremt holdet tager en storsejr mod Holte. Fruens Bøge har også slutspilsmulighed, men det vil kræve en hel del point mod både Gentofte og HRT i de to sidste runder, og det er ikke særlig sandsynligt. Nedrykningen er klaret, Holte og Vester Skerninge/TC Odense har booket billet til 1. division.
Stillingen efter 5. runde
KB 31
Gentofte 25
HRT 25
B 93 22
HVT 17
Fruens Bøge 17
Holte 3
Vester Skerninge/TC Odense 1
B.93 – HRT
Spilles i dag kl. 15.30 på P.H. Lings Allé 10 i København
Hjemmeholdet er tæt på at have booket en plads i slutspillet, og med dagens opstilling mod et decimeret HRT-hold, så bør B 93 hente de nødvendige point, som sikrer en plads i slutspillet. B 93 stiller stærke udlændinge på de øverste singler og er favorit til at vinde dem begge, mens HRT er favorit på de bagerste singler. Der transmitteres fra opgøret af Sport Live. Vi tipper 4-3 til B 93
Holdopstillinger:
1. DS: Bojana Marinkovic – Mille Mørk
2. DS: Sofie Oyen – Elena Jamshidi
3. DS: Victoria Andersen – Tilda Hessleryd
4. DS: Ella Møller Wilstrup – Natacha Schou
KB – Vester Skerninge/TC Odense
Kampen spilles i dag kl. 16.00 på Peter Bangs Vej 147 på Frederiksberg
Top mod bund er dagens opgør på KB, hvor rækkens suveræne hjemmehold tager imod Vester Skerninge/TC Odense, som allerede nu er sikker på at rykke ud af divisionen. Udeholdet får en meget svær dag, for KBs hold er selv uden Rebecca Mortensen et utrolig stærkt hold, og medmindre KB-spillerne tager den lidt med ro, så bliver det en meget kort holdkamp. Vi tipper 6-0 til KB.
Holdopstillinger:
1. DS: Valentina Ivanov – Amalie Grube Andersen
2. DS: Laura Brunkel – Tine Winkler
3. DS: Vilma Krebs Hyllested – Hedvig Pacatka
4. DS: Sara Børkop – Anna Nevada Henriksen
Holte – Hareskov-Værløse
Spilles i dag kl. 16.00 på Carlsmindevej 26 i Holte
Hjemmeholdet har ikke længere noget at kæmpe for, for nedrykningen er en kendsgerning. Dagens opgør er mod oprykkerholdet fra HVT, som stadig har en teoretisk chance for at komme i slutspillet. Udeholdet er klar favorit i alle kampene, så vi tipper 6-0 til HVT.
Holdopstillinger:
1. DS: Emma Halvorsson – Olivia Thiemke
2. DS: Katrine B. Aaby – Anna Brandt Schultz
3. DS: Emilia Sehested – Thale Myhre
4. DS: Maria Palichleb – Emma Brandt Schultz
Fruens Bøge – Gentofte
Kampen spilles i dag kl. 16.00 på Dalumvej 95 F i Odense
Egentlig ikke en kamp hvor der er noget på spil, for hjemmeholdet kan hverken komme i slutspil eller rykke ud, og udeholdet har sikret sig en plads i slutspillet. Men kampen byder på gode og spændende opgør, især førstesinglen mellem Fruens Bøges Anstasia Yakimova og Gentoftes Emilie Francati har tidligere leveret særdeles seværdige dueller. Vi tipper 5-1 til Gentofte
Holdopstillinger:
1. DS: Anastasia Yakimova – Emilie Francati
2. DS: Emma Kamper – Hannah Viller Møller
3. DS: Cecilie Wiche – Frederikke Pape
4. DS: Vanessa Timm – Sophia Ragus