Norske Covid-19 regler forårsager afbud fra Casper Ruud til UTR Leschly Nordic Masters, men i stedet deltager ATP-ranglistens no. 28 Benoit Paire

Når Hørsholm Rungsted Tennisklub i weekenden 28-29. november afvikler UTR Nordic Leschly Masters, bliver det uden det største nordiske navn, 21-årige Casper Ruud, der på grund af de norske covid-19 regler er nødsaget til at melde afbud.

Nordiske tennisstjerner i kamp om stor præmiesum i Danmark

I stedet har arrangørerne fået tilsagn fra den 31-årige franskmand, Benoit Paire, der er no. 28 og dermed blot er en enkelt plads under Ruud på ATP-ranglisten.
Franskmanden, der havde sin højeste rangering som no. 18 i 2016, har vundet 3 ATP-250 titler i karrieren, alle på grus.
Han vandt Swedish Open i 2015 med finalesejr 7-6(7), 6-3 over Tommy Robredo (ESP), og i 2019 vandt han Grand Prix Hassan II i Marokko 6-2, 6-3 over Pablo Andujar, og Lyon Open i Frankrig 6-4, 6-3 over Felix Auger-Aliassime.
Derudover har han været i finalen i Serbia Open 2012, Open Sud de France 2013, Japan Open 2015, Moselle Open 2017, Winston-Salem Open 2019 og seneste Auckland Open i januar 2020, hvor landsmanden Ugo Humbert vandt 7-6(2), 3-6, 7-6(5).

Deltagerfeltet ser dermed således ud:
Benoit Paire (FRA) – ATP 28/UTR 14.59
Elias Ymer (SWE) – ATP 203/UTR 14.45
Holger Vitus Nødskov Rune (DEN) – ATP 547/UTR 14.36
Christian Sigsgaard (DEN) – UTR 14.01

Der spilles om en præmiesum på 150.000 kr. fra Leschly Tennis Foundation.
Lodtrækning finder sted i løbet af ugen, og lørdag fra kl. 12.30 afvikles semifinalerne, som bliver transmitteret på TV 2 Sport, som endvidere viser kampen om 3. pladsen søndag kl. 1230 og efterfølgende selve finalen.

Billetter kan købes hos Venue Ticket.

Forrige artikelDH herrer: Rejser HIK sig mod Lyngby?
Næste artikelDH damer: To hold har skilt sig ud
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.