Ca. 40 % af spillerne i elitedivisionen er i år udenlandske spillere (af de 96 spillere som optræder på klubbernes top 12 rangliste er de 37 udenlandske spillere). Skal man grine eller græde?
Grine 😊: De udenlandske spillere er med til at løfte niveauet, så de (få) tilbageblevne danske spillere kan få noget kvalificeret modstand og dernæst øges chancen for at klubben kan vinde kampe og måske mesterskabet.
Græde ☹: Det koster mange penge at engagere de udenlandske spillere. De træner ikke med i klubberne og ingen i klubben har relationer til dem. Det er et uheldigt signal vi sender til vores egne spillere, at de kan se hen mod at blive holdt udenfor til fordel for udenlandske spillere, og klubberne glipper derved også en god mulighed for at udvikle på egne spillere ved at bruge udlændinge i stedet.
Er det samlet set godt for dansk tennis?
I vores øjne er elitedivisionen i tennis en lukket fest for de få, hvor der kun er store udgifter og ingen indtægter, hvor klubidentiteten er blevet reduceret til fire udlændinge som ingen kender fordi de forsvinder lige så hurtigt som de kom.
Ishockey stod i samme situation år tilbage, hvor de oplevede en invasion af udlændinge. Konsekvensen dengang var, at fødekæden blev brudt, de unge mistede motivationen og mange danske talenter indstillede karrieren dengang.
Og hvordan er det at være tilskuere til det? At bevæge sig ud i en hal og bruge tid på at se tennis handler ikke kun om niveauet af spillerne eller spillet (der er masser af i toptennis i fjernsynet), men om hvorvidt man kan forbinde sig til dem som spiller. Det er blandt andet derfor, der ofte er flere tilskuere til almindelige senior-junior holdkampe og klubmesterskaber i klubberne end der er til 1. holds kampene. Ret bizart.
Måske det er på tide at gentænke hele formatet. Et forslag er at gøre ligesom i Sverige, som har indført nogle begrænsninger i brugen af udenlandske spillere (hvis lovgivningen i EU tillader det), så det ikke kun er dem, som bruger flest penge på udlændinge, fremfor dem som er bedst til at udvikle egne spillere, der dominerer i de tomme haller?
Klubfølelse
HIK’s elite kvinder har tabt mange af deres kampe her i de første tre runder. Men hvor har det været opløftende at se vores egne ofte meget unge piger folde sig ud, tydeligvis stolte over at få muligheden. De vil altid huske lige netop disse kampe fordi det har været så udfordrende og udviklende for dem at spille på det niveau. Jeg var ikke den eneste, der har nydt at se på spillet. Også nogle af vores unge U12 piger havde fundet vej og heppede løs fordi de først og fremmest kendte dem, der spillede. En sjælden snert af klubfølelse opstod i det øjeblik.
Skal vi ikke arbejde på at få denne klubfølelse tilbage og spare pengene til udlændinge til gavn for udvikling af vores egne spillere?
På vegne af HIK
Jan Bartram
Klubchef HIK
