Hvad gør ham så fremragende? Han har elementer af Federer, Djokovic og Nadal, men er alligevel helt sin egen.
Carlos Alcaraz. Den blot 18-årige teenager har taget tennisverdenen med storm de seneste uger og måneder.
Hvis man følger lidt med i tennis, var man godt klar over, der var en ung spanier på vej, der kan noget helt særligt. Men at gennembruddet er kommet så hurtigt og så gennemgribende, kommer (måske) alligevel bag på de fleste.
Før Miami Masters-turneringen i 2021 var Alcaraz nr. 132 i verden. Efter finalesejren i søndags over Casper Ruud er han nu 11 – og nr. 2 på årets rangliste.
Alcaraz bliver i øjeblikket bedre uge for uge og kamp for kamp.
I denne artikel vil jeg forsøge at beskrive, hvad der i mine og mange andres øjne gør ham til det største talent blandt mændene de sidste 15 år.
Han har hele pakken
Hvor skal man begynde med Alcaraz?
Skal man fokusere på topspinsforhånden, som tydeligvis er et verdensklasseslag allerede? Eller hans hurtighed? Eller stopboldene? Eller følingen ved nettet? Eller baghånden? Eller lobbet? Eller mentaliteten?
Kort sagt: Alcaraz har hele pakken. Spillemæssigt er han den mest komplette 18-årige, jeg mindes at have set.
Han har fænomenale grundslag med både for- og baghånd. Det er forhånden, der har fået mest opmærksomhed, men i det nylige nederlag mod Rafael Nadal i Indian Wells slog han også 15 baghåndsvindere (mod 21 med forhånden).
Han kan gå cross-court og op af linjen med begge slag. Han kan forsvare og angribe. Han kan generere sin egen fart. Han har så meget power fra begge sider, at han ikke behøver gå efter at ramme linjerne. Og så har han en imponerende god slice for en tohånds-baghånd.
Der er mange spillere, der har gode grundslag fra begge sider (om end ganske, ganske få i nærheden af Alcaraz’).
Hvad der gør Alcaraz’ grundslag endnu mere effektive, end de er i sig selv, er 1) hans stopbolde og 2) hans villighed til at komme til nettet (og hans evner, når han kommer derop).
Hvis du har så meget power, at du potentielt kan slå en vinder når som helst, tvinger du din modstander til at gardere sig mod det. Alcaraz’ modstandere ender derfor ofte med at forsvare sig en eller flere meter bag baglinjen, hvilket gør hans eminente stopbolde så meget desto mere effektive.
Frem mod finalen slog han 59 stopbolde i Miami og vandt 51 af dem.
Tilsvarende med hans netspil. Alt for mange spillere undlader at søge til nettet bag et godt grundslag og tillader modstanderen at ’genstarte’ pointen med en høj bold, hvorefter de skal ’vinde’ duellen igen.
Alcaraz er anderledes. Han ved, hvornår han har sin modstander i problemer og er mere end villig til at søge mod nettet for at afslutte bolden. Og når han først er deroppe, har han udsøgt føling.
Han har kort sagt en imponerende forståelse af banens geometri og alverdens værktøjer til at udnytte den.
Ikke en kopi af nogen, men synes selv han ligner Federer i spillestil
I tennis og andre sportsgrene er vi glade for sammenligninger. Derfor har Alcaraz’ da også fået spørgsmålet: ’Hvem minder du mest om?’
Honestly I don’t copy any style of a players. I just play my game, men tilføjede: But if I have to say one player that is similar to my game, I think it’s [Roger] Federer. I think similar as my game, trying to be aggressive all the time. I think it’s a good [comparison] for me.
Jojo, så har man ikke sagt for meget.
Jeg kan godt følge ham. Han er aggressiv og forsøger at afgøre boldene relativt hurtigt. Han vil frem til nettet, han vil slå vindere, han vinder sine point på mange forskellige måder, og han spiller et all court-game.
Han vinder ikke på at agere uigennembrydelig mur og derigennem fremtvinge en fejl fra modstanderen (om end han også er i stand til det), men ved at diktere duellerne (Nadal og Djokovic mestrer selvsagt også begge dele).
Samtidig har han et element af Federers tro på egne evner. Han ved, han er god.
Ligesom så mange andre unge spillere vil han gerne være nr. 1. Men efter karrierens suverænt største sejr i Miami, udtalte han til den spanske avis Él Pais: ”Jeg er en dreng, der vil have mere”.
Adspurgt om, hvorvidt han snart kan vinde French Open – Nadals kongerige – svarede han:
”Jeg vil sige ja, jeg er klar. Jeg har niveauet, fysikken, selvtilliden og mentaliteten til at vinde; måske ikke Roland Garros, hvem ved, men jeg ser mig selv i stand til at vinde en Grand Slam i år, og jeg er ikke bange for at sige det.”
Ambitionsniveau: Tjek.
Nadals fysik og intensitet plus elementer af Djokovic
Samtidig med, der er tydelige paralleller til Federer, kan jeg også se tydelige elementer af både Djokovic og Nadal – plus et hint af Murray – i ham.
Murray er den mindst oplagte sammenligning, men hans lob – hvis de seneste par uger er repræsentative – minder mig om Murrays helt eminente lobbeevne.
I forhold til Djokovic er det især baghånden – eksempelvis evnen til at glide ud til sin baghånd – og de mange stopbolde, der kalder på en sammenligning. Det er også den fine balance mellem forhånd og baghånd, hvor ingen af dem udgør et svagt punkt, og hvor modstanderen derfor kan have svært ved at finde ud af, hvor de skal angribe.
Nadal og Alcaraz – to spanske muskelbundter, der ofte spiller i undertrøje. Sammenligningen er næsten for åbenlys. Få 18-årige ATP-spillere har haft den fysik, som Nadal havde, og Alcaraz har.
Dertil kommer intensiteten. Når Alcaraz møder sin modstander før kampen, laver han meterhøje spring op og ned som en del af sin opvarmning, ikke ulig Nadals sprint mod sin baglinje.
I selve kampen er der masser af knyttede næver, jubel efter en vundet bold, parti eller sæt. Laver han en stor fejl, er den hurtigt glemt. Videre til næste bold frem for at lade sig gå på af den.
Modstanderen kan regne med, at Alcaraz kæmper for hver bold og hvert parti uafhængigt af scoren. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har set ham vende et sæt eller en tiebreak, der så tabt ud, de seneste uger.
Der ligner han både Nadal og Djokovic.
Hans hurtighed kalder også på åbenlyse paralleller med dem begge (og en ung Federer), om end han ikke er lige så hurtig som en ung Rafa (men hvem er det?).
Relateret til det har han virkelig gode passérslag, når modstanderen har sat ham under pres.
Og så er han en arbejdshest, der er fokuseret på opgaven.
Spiller eminent under pres
I Miami havde modstanderen 25 breakbolde mod Alcaraz’ serv. De brød den blot fire gange. Tilsvarende har han en vanvittig evne til at hive det helt rigtige slag op af posen, når han er nede i en tiebreak.
Og mod Rafa spillede – og vandt han – et 19 minutter langt parti. Det er der ikke mange, der gør.
Kigger vi dybere ned i tallene, er der også lutter positive ting.
Han har eksempelvis vundet 7 ud af sine seneste 10 kampe mod top-10 spillere. Indrømmet, det er en lille sample (13 kampe), men han har allerede tourens 4. bedste statistik mod top-10 spillere (kun overgået af The Big 3).
At spille godt mod – og have evnen – til at slå de allerbedste er et meget tydeligt tegn på, at han har hele pakken.
Mattheo Berritini, den store italiener, der akkurat slog Alcaraz i Australien Open, har ligesom Alcaraz slået 7 top-10 spillere i sin karriere, men har tabt til 17 mod Alcaraz’ 6. Kontrasten er slående.
Et par andre tal, der er værd at fremhæve.
- Han er den 3. yngste til at vinde en Masters-turnering
- Han er 16-1 mod alle modstandere siden Australien Open
- Han er 3-0 i finaler
- I år har han vundet 35,2 procent af partierne i modstanderens serv samtidig med
- At han har holdt 86 procent af sine egne partier.
- Dermed vinder han i 2022 lige godt 60 procent af alle partier, hvilket svarer til et godt år for The Big 3.
- Til sammenligning har Nadal vundet 87 procent af egne partier og 30 procent af modstanderens i år.
- Alcaraz er med andre ord den, der har vundet den højeste andel af partier og point i år.
- Han er nr. 11 på verdensranglisten, men 2 på årets rangliste.
35,2 procent er helt vildt. Det er højere end Nadals og Djokovic’ karrieregennemsnit og bedre end Djokovic’ 2021-sæson (34,6 procent).
Igen – det er en relativt lille sample i en periode, hvor han bare er blevet bedre uge for uge, men det bygger trods alt på ¼ af sæsonen.
Jeg vil ikke påstå, at hans returneringer er lige så gode som Djokovic’ endnu. Men de 35,2 procent er ikke en enlig svale. Set over karrierens 71 ATP-kampe har han brudt modstanderne 32 procent af gangene, og 31 procent for 2021-sæsonen.
Ikke overbevist? Så tag et kig på disse statistikker fra ’Brain Game’, der viser, at Alcaraz’ evne til at bryde serv, når han er med i et parti, er helt eminent.
Er der svagheder?
Skal man tale svagheder, vil jeg fremhæve tre punkter. Det ene er serven. Han kan serve hårdt (topper typisk omkring 215 km/t), men server endnu ikke tæt på linjerne.
Han slår derfor endnu ikke særligt mange esser eller ureturnerede server. Alcaraz nævner det selv som et fokuspunkt.
Men selv her er der også positive elementer. Han har en fænomenal kick-serv fra ulige-siden og bruger den ofte til serve-flugt – eksempelvis i Miami-finalen. Han er også glad for at serve ind på kroppen af sin modstander, hvilket Tsitsipas havde store problemer med.
Den anden ’svaghed’ er, at han muligvis er til den lidt lave side. Han er 1,85 ifølge ATP’s hjemmeside, men ser lavere ud (her med den 1,85 høje Nadal). Det kan blive et problem i forhold til at udvikle en verdensklasse-serv.
Men mindre end en verdensklasse-serv kan også gøre det, hvis man har verdens bedste grundspil – som vi har eksempelvis har set med Nadal og Agassi.
At han i år har holdt serv 86 procent af gangene (mod 76 procent i 2021) indikerer for mig, 1) at han hele tiden bliver bedre samt 2) at serven ikke er så skidt, at den behøver blive et problem for ham, 3) at hans grundspil er virkelig, virkelig godt, når han kan vinde 86 procent med sin nuværende serv.
En tredje mindre svaghed er, at fordi han er så aggressiv, kan han have tendens til at lave et par flere uprovokerede fejl, end han behøver.
Eftersigende ville han tidligere slå en vinder på hvert eneste slag, så at finde den rette balance mellem at være aggressiv uden at være spille casino-tennis, er tydeligvis noget, ham og hans team arbejder med.
Og derved er vi nået frem til træneren. Juan Carlos Ferrero, vinder af French Open i 2003 og kortvarig verdensetter samme år. De har arbejdet sammen i fire år allerede.
At en tidligere verdensetter finder sammen med en 14-årig knægt, siger en hel del om Alcaraz’ talent.
At Alcaraz’ har en mand, der har stået i de store finaler før, gør, at han – som han sagde forleden – kan springe nogle af de fejl, der uvægerligt kommer, over.
Ferrero er opmærksom på at skærme Alcaraz mod den hype, som uundgåeligt følger, når man har Alcaraz’ talent. Teamet vil lave en beskyttende boble og holde hverdagen så normal som mulig, sagde Ferrero forleden.
Hvad siger folk?
“I don’t have many doubts that he will be great,” lød det fra Nadal efter deres kamp i Indian Wells, hvorpå han tilføjede: “He is already, by the way,”
“There’s only one man right now (maybe not even him), who can beat Alcaraz on red clay”, lød det fra tidligere verdensetter Yevgini Kafelnikov på Twitter efter Alcaraz’ Miami-sejr.
”Alcaraz is my idol”, skrev australske Kokkinakis.
“Carlos Alcaraz is so good. Like, so good. Crazy good. Break the scales good. I’ve been covering the tour full time for 10+ years now and in that time there hasn’t been a young male player remotely *close* to generating Alcaraz’ level of organic excitement and awe”, journalisten Ben Rothenberg.
“I like his chances of winning one of the next four Slams”, Brad Gilbert, som bl.a. har trænet Agassi.
Og så det virkelig skræmmende for resten af touren, fra træner Ferrero:
“We started training on hard courts only a year ago. But with his type of game, which often leads him to the net, with lot of agressivity, I was totally convinced that he could play well on these hard courts, and even on grass”.
Har du ikke fået set så meget Alcaraz endnu? Så er disse højdepunkter et meget godt sted at begynde:
https://www.youtube.com/watch?v=X9ilfVzw8GE&ab_channel=TennisTV
https://www.youtube.com/watch?v=TRRlSm4p9v4&ab_channel=TennisTV
Gæsteskribent: Anders Høeg Lammers
