Af og til taber Caroline kampe, som man forventer hun vinder. Af og til hun bliver hun slået af modstandere, man forventer, hun besejrer
[quote_box_center]Dette indlæg er forfattet af Ole Jørgensen, der siden 1992 har været aktiv i den lokale tennisklub, blandt andet som formand for klubben i 10 år, som træner, som holdleder på et motionist turnerings-hold og som aktiv spiller.
På den globale scene er Oles store interesse dels udvikling og tendenser på og omkring WTA-touren og dels den enkelte spillers udnyttelse af sit potentiale.[/quote_box_center]
Hvorfor taber Caroline “nemme” kampe?
OK, det er vist en udbredt opfattelse, at “nemme” kampe er ikke eksisterende på WTA touren. Dels udlignes den beskedne forskel på de bedste og de næstbedste spillere – med få undtagelser – af spillernes aktuelle dagsform, dels er det jo i tennis de helt små marginaler, der adskiller succes fra fiasko.
Men der er dog i det mindste på papiret kampe, der er nemmere end andre. Hvorfor taber Caroline så sådanne kampe eller i det hele taget spiller under niveau ind imellem?
Det er der gennem tiden givet mange oftest udokumenterede bud, påstande, årsager eller faktorer
på såsom: Manglende motivation, manglende selvtillid, manglende mod, manglende initiativ,
manglende spillelyst/glæde, manglende energi, sur på dommeren/fejlkendelser, bruger for meget
tid udenfor træningsbanen, ny kæreste, tabt kæreste, forkert træner eller farmand ej på banen.
Eller måske spiller Caroline for mange turneringer, mangler kamptræning, spiller for mange kampe, spiller for få kampe, for lange pauser, for korte pauser, spiller dårligt om formiddagen, forkert ketsjer, ustabil serv, svag forhånd, svagt netspil, for korte bolde, spiller direkte til modstanderen, falder for langt tilbage, for defensiv … m.m.m.
“Det er en urimelig eller ligefrem forkert forenkling at udråbe en enkelt af disse årsager til en gyldig forklaring på, Caroline taber en kamp, nem eller svær.”
Og så “glemmer” man forresten ofte, at der er en medbestemmende modstander på den anden
side af nettet, hvis præstation er påvirket af den pågældende spillers eget sæt årsager til at vinde –
eller tabe.
Hvis ovennævnte årsager og påstande alle var sande, burde Caroline holde sig til at spille
motionisttennis hjemme i Odense. Hvis de var falske, ville hun sidde urørlig på tennistronen.
Findes der er en, entydig og letforståelig konklusion på spørgsmålet om, hvorfor Caroline eller de
andre topspillere taber “nemme” kampe ind imellem? Tror det næppe. Jeg mener efter at have fulgt
WTA touren ganske tæt i snart mange år, at enhver spillers præstationer er summen af et antal af
forskellige årsager samt disses modsætning, og at et svingende antal af disse årsager på
kampdagen indgår med forskellig vægt fra kamp til kamp.
Min pointe er således, at det er en urimelig eller ligefrem forkert forenkling at udråbe en enkelt af
disse årsager til en gyldig forklaring på, Caroline taber en kamp, nem eller svær. Det vil altid være
en kombination af forskellige faktorer. Nøjagtigt det samme gælder selvfølgelig for de andre
spillere, som for eksempel Halep, der også røg ud i 2. runde i French Open.
Er der så spillertyper, som Caroline har det sværere mod end andre?
Visse resultater gennem tiden indikerer, at Caroline kan have problemer med selv forholdvis lavt
rangerede spillere, spillere der er initiativtagende og risikovillige.
Hvis det gælder, er det ikke særligt sandsynligt, at Caroline nogensinde vinder de 7 kampe i træk,
der giver en grand slam titel. Faktisk skulle hun have ved svært ved at vinde turneringer
overhovedet.
Top 100 listen indeholder et betydeligt antal spillere med den initiativsøgende og
risikovillige spillestil lige fra Sharapova, Azarenka og Kvitova i den ene anden af skalaen over
spillere som Safarova, K. Pliskova, Venus W., Giorgi med mange flere til … ja, den onde ånd
Görges i den anden ende.
Der er så mange af dem, at det er næsten udelukket, at Caroline skulle kunne undgå at møde en eller anden med den spillestil i en af de 7 kampe i en grand slam.
Nu er der vist heller ikke på dette spørgsmål noget entydigt svar. Caroline har jo rent faktisk slået
dem alle bortset fra Venus W. (Serena holdes her udenfor som værende i sin egen særklasse).
Med hensyn til Venus W har Caroline nok en særlig mental udfordring foruden den spillemæssige
grundet de nære relationer til Williams`erne. Men at en spiller som Görges giver gentagne
problemer er besynderligt. Selv udtaler Caroline, at Görges får hende til at spille dårligt på grus.
Godt gjort af Görges, knap så godt af Caroline og Piotr. Lyder og ser ud som om, der kunne være
en mental blokering her, da Görges, som ellers længe ikke har præsteret ret meget, alligevel har
formået at opnå 4-4 i head to head sammenligningen med Caroline.
Selvfølgelig er der nogle spillertyper eller måske snarere spillere, som kan byde på en større
udfording end andre for Caroline, ikke mindst på det mentale plan. Men at generalisere på dette
område i retning af, at der er spillertyper Caroline ikke har spillet til at slå, mener jeg ville være en
urimelig forenkling med en forkert konklusion, jvf. Carolines opnåede sejre og resultater i karrieren.
Muligvis har Caroline dog nogle mentale blokeringer, det være sig i forhold til enkelte spillere eller i
pressede situationer; det må hun og Piotr evt. med input fra andre se at få løst som et helt konkret
aktionspunkt – og mon ikke de er i fuld gang.
Min pointe her er egentlig den samme som ovenfor:
[quote_box_center]En spillers præstation i en given kamp er summen af et antal forskellige faktorer, der indgår med en eller anden vægt i den pågældende kamp, en kombination af årsager.[/quote_box_center]
Hver kamp er en ny kamp
I sin enkelthed kan det vel sammenfattes nogenlunde således, at det i WTA turens tætte felt meget
langt hen ad vejen er de respektive spilleres aktuelle dagsform, en kombination af et antal
forskellige mere eller mindre kontrollerbare faktorer – såvel mentalt som fysisk – der i sidste ende
bestemmer den præstation, der giver kampens vinder.
Caroline og andre spillere udtrykker det selv blandt andet ved, at “hver kamp er en ny kamp”. Og tak for det. Netop det menneskelige aspekt er jo det, der gør tennissporten så dejligt uforudsigelig og underholdende til tider nervepirrende med såvel op- som nedture for spillerne og dermed for engagerede tenniselskere.
[quote_box_center]Carolines aktuelle dagsform i sine kampe gennem tiderne ligger langt hen ad vejen bag
nogle uventede nederlag i ny og næ men så sandelig også bag sejrene, succeshistorien:
23 WTA titler og et års tid på toppen af ranglisten – indtil videre.[/quote_box_center]