Forhåbentlig ser vi en afslappet Caroline afprøve sig selv og sit spil inden det går løs i Paris.
Internazionali BNL d`Italia i Rom, som starter 14. maj, er Carolines tredje opvarmningsturnering op til French open, en del af hendes program for 2018 sæsonen, der prioriterer de store turneringer.
Rom turneringen er næppe Carolines ønsketurnering. Det forlyder, at Caroline har et problem med, at Rom springer ud netop i den periode, hvor turneringen finder sted, hvilket besværliggør hendes vejrtrækning. De talrige danskere, der selv lider af allergi, ved alt om, hvor generende og hæmmende det kan være.
Tidligere resultater
Caroline deltog ikke i turneringen i 2016 og 2017. Hendes hidtil bedste resultat var i 2011, hvor hun spillede semifinale mod Maria Sharapova.
Caroline vil nok fokusere på sig selv
Caroline kan efter seedning møde disse modstandere:
Første runde, oversidder.
Anden runde Samantha Stosur eller Alison Van Uytvanck.
Tredje runde (15) Anastasija Sevastova.
Kvartfinale (8) Venus Williams. Alternativt (12) CoCo Wandeweghe.
Semifinale (4) Elina Svitolina. Alternativt (6) Ka. Pliskova, (11) Angelique Kerber, (14) Daria Kasatkina
Finale, (1) Simona Halep, (3) Garbine Muguruza, (5) Jelena Ostapenko
Naturligvis synes vi publikummer og omgivelserne, at det er temmeligt interessant, hvem Caroline møder. Det er jo en væsentlig del af oplevelsen. Men pragmatisk set med Carolines øjne er det måske ikke så vigtigt, hvem der står på den anden side af nettet. Bare de kan byde på nogle gode “træningskampe” – og det kan de alle.
Vigtigt for Caroline er det at fokusere på sig selv og på sit eget spil i forberedelserne til French Open. Det kunne man godt forestille sig som et af Piotr klart udtrykte råd til Caroline.
Godt rustet til Grand Slam turneringen i Paris
Wozniackitemaet vil givetvis meget målrettet kombinere kamptræningen i Rom med den øvrige træning således, at Caroline i den efterfølgende uges tid op til French Open kan fokusere på at arbejde med de styrker og bearbejde de svagheder, Wozniackiteamet har noteret sig her i opvarmningsturneringerne.
Carolines vil dermed have et rigtigt godt udgangspunkt for at præstere, når Roland Garros turneringen starter.
Forventningerne
Vi skal nok næppe forvente, at Caroline satser hele butikken ensidigt på at vinde turneringen i Rom. Det gælder først og fremmest om at køre Caroline i stilling til Roland Garros. Det kan være særdeles fornuftigt at undgå hasarderede aktioner med høj risiko for skader: Hellere miste et point, selv et afgørende point, end French Open. Monstro konkurrencemennesket Caroline kan tænke så koldt og kynisk i kampsituationens øjeblik? Hendes enorme erfaring kunne godt komme hende tilgode her.
Temaet for Caroline i turneringen i Rom kunne dermed være: At få spillet nogle gode, nyttige kampe og at undgå skader. Måske et lidt ydmygt ambitionsniveau set med rene præstationsbriller. Men de store turneringer prioriteres højest, og en skade på nuværende tidspunkt ville være ubærlig.
Men der kan sagtens være udsigt til nogle meget seværdige kampe, hvor Caroline tester sine egne færdigheder, sit eget niveau og prøver nogle ting af. En sådan set afslappet Caroline, kan meget vel byde på god underholdning for os publikummer – som opvarmning til Roland Garros.