Serena Williams er eneste store forhindring på Wozniackis vej mod en Grand Slamtriumf i 2015. Danskeren har med nye redskaber igen hentet de rivaler, der de kommende år må forventes at være konkurrenter til titlerne i Grand Slamturneringerne.
Der var en god grund til, at Caroline Wozniacki stod med det store smil fremme, da hun efter finalenederlaget til Serena Williams modtog det knap så prestigefyldte sølvfad. Selvom nederlag i finaler i sagens natur sjældent tæller højt på store spilleres meritlister, så peger præstationen ved US Open i den grad fremad for Caroline Wozniacki.
Det gjorde den i den grad også for fem år siden, da danskeren senest stod som tabende finalist ved en Grand Slam. Dengang havde man en fornemmelse af, at præstationerne fra den danske tennisspiller kunne blive endnu bedre. I en ung karriere, der aldrig havde mødt modgang, var det dog svært at vurdere, hvor kurven ville knække og modgang indfinde sig. For uagtet hvilken atlet du er, så er modgang en nærmest uundgåelig ting i elitesport. Den mødte Wozniacki først efter små 70 uger på verdensranglistens førsteplads. Her høstede hun millioner af dollars i præmiepenge og sponsorater, hvilket har gjort hende til en af de højest betalte danske idrætsatleter i historien.
Samtidig med den store fokus udefra fulgte også et pres på præstationerne. Præstationer der i tennis måles på ugebasis og direkte aflæst på den verdensrangliste, der udkommer på ugentlig basis. Sidstnævnte havde danskeren held til at opretholde i næsten to år, men kvart- og semifinaler i Grand Slamturneringerne var ikke nok til at tilfredsstille sportens analytikere. Via medierne voksede et pres på danskeren for at retfærdiggøre førstepladsen. Selvom hun aldrig selv indrømmede, at hun følte sig presset, så var det tydeligt for enhver omkring den danske tennisspiller, at de konstante spørgsmål til mangelende mesterskaber blev en pestilens.
I ly af danskeren, der som den første i en generation havde fået det store gennembrud på de internationale tennisarenaer, kom en stribe dygtige spillere frem. Viktoria Azarenka, Petra Kvitova og Agnieszka Radwanska. Alle leverede de både store præstationer, men i modsætning til Wozniacki mest af alt ustabile af slagsen. Derfor hang de efter rent ranglistemæssigt, hvilket igen gjorde at forventningerne og kravene fra omgivelserne var marginale.
Det passede disse spillere ganske godt, de havde tid, ro og fred fra medier og fans til at udvikle og eksperimentere i en verden, der fortsat var ganske ny og ukendt for dem. Det arbejde har vi de senere sæsoner set produktet af. Petra Kvitova har to gange vundet Wimbledon, mens Viktoria Azarenka to gange har vundet Australian Open i Melbourne. Radwanska har fortsat den første Grand Slamtitel til gode, men den polske kontraspiller har ved flere lejligheder vist, hvordan hun kan slå sportens store stjerner og vinde store turneringer.
Wozniacki fra baghjul
Fra januar 2012, hvor Wozniacki mistede førstepladsen, forsvandt også det enorme fokus på danskeren. Topper du ikke verdensranglisten og har du ikke vundet Grand Slams, så falmer du hurtigt i nyhedsværdi. Danskeren forsøgte over de næste to år at ansætte trænere, der skulle ny inspiration og motivation til i jagten på de rivaler, der nu havde overhalet hende indenom i jagten på at indtage rollen som arvtager til Serena Williams.
Ricardo Sanchez, Thomas Johansson, Sven Groeneveld, Thomas Högstedt og Michael Mortensen forsøgte på bedste vis, men ingen af dem havde evnerne eller viljen til at bryde båndet mellem Piotr- og Caroline Wozniacki. Nok stod de udadtil på banen og dirigerede, men det var spildte kræfter. Caroline lyttede efter, men hun havde svært ved pludselig at blive fyldt med nye input fra andre øjne. Øjne, der ikke kendte hendes tanker ned til mindste substans, det gjorde kun far Piotr. Han var da heller aldrig for alvor kørt ud på et sidespor. Kun ved ganske få lejligheder var han ikke med ved turneringerne.
Derfor har han også løbende fået input, lært hvordan forskellige trænere lærer forskellige ting fra sig. Denne viden og inspiration har faderen til Danmarks bedste tennisspiller kogt ned til en Wozniacki-tryllesuppe. En formel på træning, der fungerer lige præcis for Caroline Wozniacki. Næppe for mange andre tennisspillere i verden, men den var heller ikke møntet på andre end lige præcis Piotr Wozniackis´ datter.
Sammen har de fundet formlen på, hvordan datteren kan diktere mere. Ikke ved at gøre forhånden signifikant bedre, selvom den er blevet skarpere. Mere ved at flytte spillet rundt, så danskeren i højere grad bygger spillet op omkring de gode slag, der er blevet endnu skarpere. Flere træningstimer efter ikke længere at have et kærlighedsliv har uden tvivl også hjulpet til. Dedikationen og viljen er som genfødt, uden den så Wozniacki for bare et par måneder siden ud som en, der mest af alt havde lyst til at stoppe før tid.
Nu ligner hun en, der er på vej til at overhale de spillere, der nød godt af Wozniackis tidlige succes. Nu er det tilbagebetalingstid, Wozniacki har haft ro til at udvikle sig, da interessen forsvandt. Serena Williams bliver 33 i denne måned, hun holder ikke evigt. I 2014 floppede hun i tre af fire Grand Slamturneringer. Gør hun det igen i 2015, så vinder Wozniacki en af de tre Serena ikke vinder.
