Det er i de seneste 5 turneringer (3 ATP Challenger og 2 ATP250) ikke lykkedes for Frederik Løchte Nielsen at slippe igennem kvalifikationen.
Nu gør han et nyt forsøg ved The Comerica Bank Challenger i Aptos, Californien, hvor han i 1. kval-runde natten til søndag dansk tid mødte 19. årige William Griffith (USA), som har wildcard.
Med en smule besvær vandt han kampen 7-5, 6-3 efter at have afværget 2 sætbolde i 1. sæt.
Frederik er seedet 7 i kvalifikationen, og han skal i 2. kvalrunde søndag forsøge at besejre no. 410 Deiton Baughman (USA), der ligeledes er 19 år.
Lykkes den mission møder han vinderen af kampen mellem 3. seedede (218) Ze Zhang (CHN) og (365) Alex Kuznetsov (USA), som er dumpet et par hundrede pladser på ranglisten det seneste år.
Det samme er (258) Radek Stepanek (CZE), der har været ude en periode og derfor også er henvist til at spille kval.
Svenske (138) Elias Ymer er dog direkte i hovedturneringen, hvor de topseedede er (84) John Millman (AUS) og (85) Malek Jaziri (TUN). De øvrige seedede er mellem 107 og 136.