En sjusket stopbold kostede Holger Rune 1. sæt, og frustrationer i starten af 2. sæt gav slovakisk modstander momentum og 3-0 føring, indtil Holger genfandt fokus og tog suveræn kontrol over kampen
Det blev sen sengetid, da 18-årige Holger Vitus Nødskov Rune natten til torsdag havde vundet sin første kamp ved ATP Challenger 80 turneringen Trofeo Falp-Perrel i Bergamo, men da den næste kamp først var programsat til tidligst kl. 2100 torsdag, havde Holger god til til at lade op til 1/8-finalen mod 28-årieg Filip Horansky (SVK).
Challenger Bergamo: Revanche til Holger Rune, som er sikret deltagelse i Next Gen Finals
Udover at have fokus på den næste kamp, har uvisheden om hvorvidt Holger ville få mulighed for at deltage ved Next Gen ATP Finals uden tvivl fyldt i Holgers bevidsthed, men i løbet af torsdagen meldte Jannik Sinner, der for 2 år siden sensationelt vandt Next Gen ATP Finals, efter nøje overvejelser afbud til turneringen, hvorved det omsider blev officielt, at Holger er blandt deltagerne.
Rune is in 🔒
Following Jannik Sinner’s withdrawal, 🇩🇰 Holger Rune has qualified for the @intesasanpaolo #NextGenATPFinals 👏 pic.twitter.com/jmtB9KrTtz
— Next Gen ATP Finals (@nextgenfinals) November 4, 2021
Nyheden blev naturligvis slået op på Holgers Instagram, som forleden rundede 100.000 følgere.
Dermed kunne Holger sætte flueben ved dette sæsonmål og fuldt ud koncentrere sig om at forsøge at tage endnu et skridt frem mod opfyldelsen af det andet store må, som er at slutte sæsonen i top 100, og det næste skridt mod det mål var at forsøge at vinde 1/8-finalen og foreløbig optjene yderligere 8 point til ATP-ranglisten.
Begge spillerne indledte med at holde serv med en smule besvær, idet Holger havde en enkelt break-mulighed i kampens første parti, og i hans eget efterfølgende serveparti var han bagud 0-30, inden han dog holdt serv uden at blive konfronteret med break-bolde.
Derefter holdt Horansky sin serv ved 40-15, men efter et rent serveparti til hver, kom Holger efter et par enkle fejl igen bagud 0-30, og han var for alvor presset, da Horansky sendte et lob til baglinjen, men med en “tweener” fik Holger returneret bolden, som Horansky fumlede i nettet.
Holger måtte dog redde en break-mulighed ved 30-40, inden han vandt servepartiet og udlignede til 3-3.
Efter et komfortabelt slovakisk serveparti, var det Holgers tur til at fumle en bold i nettet, så Horansky fik udlignet til 30-30 i stedet for dansk føring 40-15, men Holger sikrede sig alligevel partiet ved 40-30 og udlignede derved til 4-4, og stillingen blev 5-5, efter at begge sikkert holdt serv uden alvorlige problemer.
Horansky kom under pres i sit næste servepart efter en dansk stopflugtning til 0-15, og efter et slovakisk es til 15-30 havde Holger en stor mulighed for at afgøre en duel ved nettet, men flugtningen blev uskarp, så Horansky kunne afgøre duellen og holde sig inde i partiet, men Holger fik alligevel en break-mulighed, som dog blev afværget med et es, og efter et par skarpe 1. server fulgt op på 2. bolden vandt Horansky partiet til 6-5.
I stedet kom Holger en smule under pres, da han blev passeret ved nettet til 0-15, men det rettede et es op på.
Holger blev dog igen sat under pres efter endnu en slovakisk vinder til 15-30, og presset øgedes yderligere, da Holger efter en slovakisk vinder til 30-40 og dermed sætbold nærmest forærede modstanderen sættet 7-5 med en stopbold, der ikke var i nærheden af at komme over nettet.
Holger fik en meget skidt start på 2. sæt, da han kom bagud 0-40 i egen serv, og efter at han reducerede til 30-40 tog frustrationerne over, da han ikke fik godkendt en 1. serv, hvorefter han blev brudt til 0-2.
En kombination af slovakkens momentum og Holgers frustrationer bevirkede, at Horansky for nemt kunne vinde sit serveparti rent, men Holger fik genskabt fokus, da han derefter holdt serv til 1-3, og han bevarede koncentrationen i slovakkens næste serveparti, hvor han brød tilbage til 2-3 ved 30-40.
Efter udligning til 3-3 fortsatte Holger de genfundne takter, som skaffede ham break-muligheder ved 15-40.
Den første blev dog afværget med et es, hvorefter Holger bevarede stabiliteten i den efterfølgende slagudveksling, som endte med slovakisk fejl og break til dansk føring 4-3.
Tilsyneladende havde Holger på det tidspunkt i kampen fået et solidt overtag, men ved 30-0 i egen serv blev Holger fristet til at “lege”, med det resultat at en lidt for smart stopbold efterfulgt af en dobbeltfejl lukkede Horansky ind i partiet, som Holger dog alligevel vandt til 5-3.
Efter et rent slovakisk serveparti kunne Holger serve for 2. sæt.
Efter en vinder til 30-0 missede Holger en relativ enkel flugtning ved nettet, men en slovakisk fejl betød 2 danske sætbolde, og med et smash ved 40-30 lukkede Holger sættet 6-4.
Kampens 2 første sæt var en god illustration af, at Holger på ATP Challenger niveau relativt enkelt kan kontrollere begivenhederne, når han har fuldt fokus på opgaven, men når koncentrationen falder en anelse eller frustrationerne får lov at påvirke spillet, kan Holger få problemer med de fleste spillere på dette niveau.
Horansky kom hurtigt foran 40-0 i sit første serveparti i sættet, men Holger kæmpede sig tilbage i partiet, hvor han desuden havde en break-mulighed, som dog blev afværget, og Horansky holdt derved serv til 1-0.
Holger kom ligeledes foran 40-0, og selvom slovakken vandt det næste point, vandt Holger partiet sikkert til 1-1.
I slovakkens næste serveparti blev Holger presset helt ud i forhåndshjørnet ved 15-15, men en knivskarp cross baghånd til 15-30 øgede presset på Horansky, og 2 efterfølgende slovakiske fejl betød dansk break til 2-1, og Holger havde tilsyneladende fortsat kontrol over kampen.
Dog kom han bagud 15-30 i sit næste serveparti, hvor Horansky tog initiativet i duellerne, hvilket førte til break-muligheder ved 15-40.
Den første blev fjernet med et es, og den næste med en servevinder, hvorefter Holger efter et net-fremstød skaffede sig en fordel, som blev udnyttet til 3-1 efter slovakisk fejl.
Efter slovakisk reducering til 2-3, vandt Holger sit næste serveparti rent efter suverænt spil, og han fortsatte i samme stil i slovakkens serveparti, hvor Holger efter 0-40 brød til 5-2 i 2. forsøg.
Herefter kunne Holger efter 40-15 i egen serv lukke kampen med et es til resultatet 5-7, 6-4, 6-2.
Kampen kan genses herunder.
Dermed er Holger i kvartfinalen, hvor han møder 29-årige no. 143 Damir Dzumhur (BIH), der for blot 3 år siden var i top 25.
Dzumhur vandt i 1/8-finalen 6-4, 6-4 over 19-årige Jiri Lehecka.
Kampen spilles tidligst fredag kl. 1800.